Softwareudvikler uden specifik viden om det nye signalsystem her, men med mange års erfaring fra anden kritisk infrastruktur.
Alt et software-system skal kunne er noget der koster tid (og dermed penge) at lave og derfor skal det bestilles. Alt for mange mennesker uden indsigt i software tror at det kører jo altid, ligesom ens telefon,
google.com mfl. Selvom de altså også har problemer ret tit.
De er bare gode til at skjule det, ved at ikke at vise det som er gået i stykker eller vise en degraderet version.
Det kan man også lave med tog, fx lade dem køre normalt på de sektioner hvor der ikke er problemer eller lave systemet så bestemte features kan være ude af drift uden at det hele stopper.
Der er kendte og velafprøvede teknikker til det hele, men den hurtigste og billiste måde at implementere et system på (særligt for det offentlige, som er et galehus i sig selv) er at lave ét stort system hvor det hele går ned med et brag hvis en sodavandsautomat i Odense ikke svarer rettidigt.
Der er to filosofier når man laver kritisk software: Mission critical og safety critical.
Mission critical betyder fx at hvis du styrer militær en radar der er ved at overophede og ødelægge sig selv, vil du blive advaret og bedt om at lukke ned. Men hvis du er under angreb vil du måske hellere have radar i 2 minutter mere og brænder en radar til 30 mio kr af, så du har valget.
Safety critical: Det er bruges til tog. Hvis softwaren er det mindste i tvivl om noget lukker man ned. Man kan lave håndtering af en masse situationer så den er i tvivl om så lidt som muligt, og så man kan fortsætte sikkert i en masse fejlscenarier. Det er bare dyrt. Det kan koster 5-10 gange så meget som at lave et system der kun virker i "solskinsscenariet".
En del fejlhåndtering kan man lave bagefter, men en stor del kræver også det er tænkt ind i systemet fra starten af. Jeg har før prøvet at man fra det offentlige havde tænkt, at "det bygger vi i fase 2" og ikke sagt det fra starten. Så var svaret at hele systemet skulle skrives om for at det kunne lade sig gøre.
Jeg ved ikke hvad man har bestilt eller hvordan systemet er lavet.