Nu har jeg ikke læst alle pressemedelelser, men som jeg forstår det er det ikke en egentlig softwareopdatering, hvor en ny version af software rulles ud, men en ændring i den grundlæggende struktur af systemet, hvor man tilføjer en ret stor banedel fra Fredericia til Århus. Det kan jeg som mangeårig IT medarbejder godt forstå er en omfattende "øvelse".
Det jeg imidlertid, sammen med andre, ikke forstår er, at man åbenbart ikke har en fall-backplan - dvs. at såfremt systemet ikke er oppe at køre på et bestemt tidspunkt, ruller man tilbage til systemet fra før ændringen. Det er basal "Change management".
Der er hertil to ting at sige:
- Banedanmark er nok ikke en organisation med en lang veludviklet kultur omkring drift af IT systemer herunder Change management. Det er ikke en simpel disciplin og kræver en ret nøje planlægning hvor man skal have et ret nøje indblik i hvor lang tid de enkelte trin tager - inklusive "contingency". Og det gælder både den egentlige plan og fall-back planen.
- Banedanmark HAR en fall-backplan, men projektet er så tidspresset at man istedet for fall-back fortsætter med at kæmpe videre, fordi en fall-back vil udsætte idriftsættelse måske uger eller måneder og det vil være svært politisk.
Jeg kunne godt have en mistanke om at det er det sidste der er i spil her, men det er hamrende uprofessionelt.
Det her er ikke noget vi vil opleve ret mange gange fremadrettet, da der jo, når ERMTS er rullet ud, næppe kommer så mange, om nogen, udvidelser af dækningsområdet.