På mine mange reiser i Tyskland har jeg hyppig benyttet muligheten til å fotografere sporvogner. I den forbindelse har jeg notert meg en interessant mentalitetsforskjell mellom sporveier i det tidligere DDR og det tidligere Vest-Tyskland. Hvis jeg, som jeg ofte har gjort, melder meg i porten ved et sporveisdepot i tidligere DDR og ber om å få komme i for å fotografere, blir jeg mottatt med åpne armer og får veldig ofte gå omkring på egenhånd både innen- og utendørs. Har noen tid, får jeg gjerne en grundig innføring i sporveiens historie eller, som i fjor i Leipzig, en demonstrasjon av kjøresimulatorene som brukes til føreropplæringen.

I vest må jeg søke skriftlig flere uker i forveien, og selv da er det slett ikke sikkert at jeg slipper inn, og om jeg slipper inn, må jeg ha med sikkerhetsvakt hele tiden.

Denne forskjellen synes å være helt gjennomført, og jeg har undret meg på hvorfor.

For nogle vil det nok være politisk ukorrekt at erkende.
Men hidtil "tillidsbaserede" samfund ser ud til at være under pres, når sammensætningen ændres meget og måske især afhængigt at hvordan der ændres. På det punkt var der væsentlig forskel mellem Øst og Vest i Tyskland, mht. hvor mange og hvem som blev lukket ind i samfundet. Måske har det haft betydning for den oplevede risiko, og dermed det, du oplever.
På forhånd undskyld til alle dem, som måtte mene at man bør lukke øjnene for den statistiske virkelighed.
Engelsk Wikipedia har en fin artikel, der både i ord og med kort illustrerer disse forskelle mellem Øst- og Vest-Tyskland.