Hvad er den teoretiske mindste afstand i sekunder mellem hver af de kommende førerløse S-tog?
Metroen kører med 90 sekunder så vidt jeg husker?

Det kommer vel an på, hvor hurtigt togene kører? På Nørreport har jeg set et S-tog køre ind umiddelbart efter det forrige ligesom når man venter på at komme til perron i metroen. Jeg tror egentligt også man får 90 sekunder headways på S-banen, når man skifter til at køre hvert 7,5 minut på fingrene. Ellers kan man ikke få det til at passe i Røret, uanset om man så kun planlægger at køre 32 eller 36 tog i timen gennem Røret og ikke 40 (40 tog * 90 sekunder/tog = 1 time)

Citat fra: KKLD Dato 31/05-26, 17:57Hvad er den teoretiske mindste afstand i sekunder mellem hver af de kommende førerløse S-tog?
Metroen kører med 90 sekunder så vidt jeg husker?

Nu kender jeg ikke den tekniske, teoretiske grænse - men det er værd at holde for øje, at frekvensen typisk afgøres af hvad der er praktisk og stabilt, ikke hvad den teoretiske togfølge tillader.

Hvis man stiller sig med et stopur og tager tid på metroen i myldretiden, vil man se at der er en del variation i hvor lang tid der er mellem hvert tog, og på S-banen har jeg på Nørreport observeret et tog køre ind på perronen før det forrige tog helt havde forladt den - der var langt under 90 sekunder mellem dem. Men jo hyppigere man kører togene, des mere sårbart bliver systemet overfor forsinkelser og sammenklumpning af tog. Der er også spørgsmålet om hvor hurtigt man rent faktisk kan få passagererne til at stige af og på, særligt når de har cykler med.

Planerne er, ifølge de dokumenter der har været udgivet både om automatiseringen og om Eksprestunnelen, at linjerne ABCE hver kører gennem Boulevardbanen med 8 tog pr time, og at Linje H bliver afkortet til Carlsberg. Linje Bx udgår fuldstændigt. DSB kalder konceptet "32+4". Den gennemsnitlige togfølge i røret bliver derved 112,5 sekunder, eller lige under 2 minutter.

I CBTC kan man køre helt vildt tæt, men togene sender data til hinanden og systemet (Meget forenklet) hele tiden og ligger de tæt, skal de køre mere synkroniseret, end hvis der er plads og tid imellem dem. Et realistisk scenarie med stabil og robust drift hedder 90 sekunder. Der tager man højde for bremselængde, togets vægt, hastighed osv.
Jo langsommere du kører, jo tættere kan de køre på hinanden.

Ved Nørreport, eller hvilket som helst sted under en driftforstyrrelse, kan man opleve helt ned til 10 meter mellem togene når de triller ind fordi hastigheden er så lav. Men du kan ikke bygge en realistisk køreplan på, at tog kan køre tæt når de kører 10-20 km/t og det er der, de 90 sekunder kommer ind.

Teoretisk togfølge er én ting, men den kan man ikke bruge til noget der er effektivt og stabilt. Den kan du i realiteten kun bruge til noget, når du skal genoprette trafikken. En prop på Vesterport pga et ambulancetilkald der gør, at man holder stille i 7 minutter (og som normalt vil vælte trafikken totalt i timevis) er på papiret nemmere at komme til livs i CBTC end det var i HKT, fordi togene kører i de her flydende blokke (Nedenunder de gamle blokke, som rent visuelt for trafiklederne stadig er der). Sikkerheden er højnet samtidig med, du fjernet behovet for, at der skal være en ret stor afstand mellem hvert tog for, at det kan køre ordentligt. Men i reel planlægning kan du ikke bruge de her tolerancer til andet end at konstatere, hvornår du laver noget der giver en ustabil drift der vil vælte konstant.