Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

S-tog, metro, letbaner

- HL testkørsel
Gå ned Sider: 1 [2]
HL testkørsel
Af Worm. 24/03-26, 12:29.
Citat fra: mgameing123 Dato 24/03-26, 06:31
Citat fra: Worm Dato 23/03-26, 17:41Anho

Når du nu er så glad for at fremhæve Holland og deres bilister- har du så taget højde for at i Danmark har vi en befolkningstæthed på 132 pr km2 mens det i Holland er 541.

Tag nu København mod Amsterdam.
Udkantsdanmark er ikke relevant i sammenligningen.
Det synes du.
Jeg har en anden opfattelse der går på at oplandet til Amsterdam og oplandet til København er vidt forskellige.
Så at sammenligne biltrafik og kollektiv trafik i de 2 geografiske områder er uigennemtænkt.

HL testkørsel
Af Worm. 24/03-26, 12:30.
Citat fra: mgameing123 Dato 24/03-26, 06:35
Citat fra: Worm Dato 23/03-26, 21:56
Citat fra: mikkelwf Dato 23/03-26, 18:15
Citat fra: Worm Dato 23/03-26, 17:41Anho

Når du nu er så glad for at fremhæve Holland og deres bilister- har du så taget højde for at i Danmark har vi en befolkningstæthed på 132 pr km2 mens det i Holland er 541.


Det understreger vel i endnu større grad, at hollænderne har fattet pointen..
Ja - men de bor til gengæld meget tættere, hvilket muliggør kollektiv trafik i langt højere grad end det er økonomisk rentabel i Danmark under de nuværende forhold.

Når vi får selvkørende biler og mindre busser - så vil kollektiv trafik måske blive attraktivt- indtil da er bilen vinderen.

Glem ikke at Danmark er et af EU's medlemslande med den mindste bilpark og alligevel kører vi mere end man gør i de andre medlemslande.

Næppe svært at regne ud hvorfor, når man ser hvordan den kollektive trafik på landet er ved at være ikke eksisterende og ny- / ombyggede jernbanestationer bevidst udføres med et minimum af overdækning.
Men det er vel fordi Holland og Danmark har udført 2 helt forskellig politik i forhold til byudvikling. Danmark har den her problem med at aldrig rigtigt bygge stationsnære men istedet "motorvejsnære" og "gør det nemmere for bilisten".

Mens Holland bygger meget mere stationsnære byudvikling og har generelt tættere mellem huse fordi de vil ikke spilde landbrugsjord.
Dermed har du selv besvaret at man ikke kan sammenligne de 2 geografien.

HL testkørsel
Af Worm. 24/03-26, 12:35.
Citat fra: mgameing123 Dato 24/03-26, 06:39
Citat fra: Worm Dato 23/03-26, 21:56
Citat fra: mikkelwf Dato 23/03-26, 18:15
Citat fra: Worm Dato 23/03-26, 17:41Anho

Når du nu er så glad for at fremhæve Holland og deres bilister- har du så taget højde for at i Danmark har vi en befolkningstæthed på 132 pr km2 mens det i Holland er 541.


Det understreger vel i endnu større grad, at hollænderne har fattet pointen..
Ja - men de bor til gengæld meget tættere, hvilket muliggør kollektiv trafik i langt højere grad end det er økonomisk rentabel i Danmark under de nuværende forhold.

Når vi får selvkørende biler og mindre busser - så vil kollektiv trafik måske blive attraktivt- indtil da er bilen vinderen.

Glem ikke at Danmark er et af EU's medlemslande med den mindste bilpark og alligevel kører vi mere end man gør i de andre medlemslande.

Næppe svært at regne ud hvorfor, når man ser hvordan den kollektive trafik på landet er ved at være ikke eksisterende og ny- / ombyggede jernbanestationer bevidst udføres med et minimum af overdækning.
Og det med kollektiv trafik på landet er ved at være ikke eksisterende er også politikernes egen skyld. Hvis de virkelig vil have mere kollektiv trafik så vil de give den mere tilskud. Men det gøre de bare ikke fordi regeringen har gjordt det tydelig at de støtter billismen fremfor den kollektiv trafik.

Det er ærgeligt at folk som mig som bor ud på landet uden kørekort er behandlet som andenrangsborger iforhold til billisterne der hele tiden får ny motorvej og vejudvidelser. Mens vi får lov til at miste den eneste busafgang kl. 22.

Heldigvis bor jeg på af de eneste busruter i Midttrafiks område hvor der har ikke rigtigt været besparelser på min del.

Men jeg hele tiden frygter at det kommer til at ske.

Din frygt er berettiget og er med til at forklare hvorfor privatbiler ikke forsvinder medmindre man investerer helt enormt og dertil er befolkningstætheden i store dele af Danmark for lille.

HL testkørsel
Af nrk. 24/03-26, 16:49.
Den udvikling som der er ifht. Kollektiv trafik og bilisme er også selvforstærkende.

Skal du bo et sted hvor der er god offentlig transport og hvor du kan være bil fri, skal du typisk bo i bycentrum i store byer, hvor trafikken hurtig bliver dårlig når man kommer ud i periferien af centrum, det er betal ved kasse 1 i husleje for at bo sådanne steder, hvor en bil kan undværes.

Har du derimod et ønske om at blive hus ejer, særlig første gangs køber, ja, så er der ud på landet og 2 biler i garagen.

Det skaber en overflod af mennesker som er "tvungen bilafhængig" som derved ønsker at bevare og forbedre deres fremkommelighed på vejnettet med deres bil - som for dem ses som en nædvendighed.

Nu har jeg indtil videre 2 gange formået at blive udlært i et fag, og begge gange har kollegaer forventningsfuldt spurgt "Hvornår køber du så en bi?", øhh. Det har jeg så sandelig ikke tænkt mig at gøre.
Det ligger tungt i danskerne at bil er en nødvendighed og en del af, ja, selve det at være dansker.

Det er en selv forstærkende cyklus, pga under investering i det kollektive i mange, mange  år. Og det vil tage lige så mange år at rette problemet, så det er bare at komme i gang.

HL testkørsel
Af andersj, Aalborg. 24/03-26, 18:26.
Problemet er at både beboelse og arbejdspladser/handel/services er blevet decentraliseret i byerne - især i provinsbyerne. Det kan gå når beboelse er decentral, men når alt er spredt ud med spredehagl så er det bare grænsende til umuligt at betjene godt med kollektiv trafik.

Især industrien lå typisk centralt i byerne. Indenfor gåafstand af Hjørring station havde man store arbejdspladser som slageriet, Bisca/Oxford og Nestlé.

I Aalborg lå alt industri også centralt i gå- eller cykelafstand af lejlighedsblokkene, men nu ligger arbejdspladserne meget spredt ud i især Grønlandshavnen og Svenstrup. Begge steder hvor bilen med længder er det bedste transportmiddel.

Men i dag er det også at store kassebutikker bliver etableret langs indfaldsvejene, sundhedshuse bliver placeret så der er gode parkeringsforhold - typisk også langs en indfaldsvej eller i udkanten af byen. Børn bliver kørt i skole fordi skolevejen er utryg pga. for mange biler.

Det er svært at vende, fordi bilen er et frihedssymbol. Men omkostningerne for samfundet er høje, bymidter dør ud og selv mindre provinsbyer oplever nu trængsel på vejene i et niveau der ellers før var forbeholdt storbyerne. Mængden af inaktive og svært overvægtige borgere er også markant højere udenfor storbyerne.

Nederlandene gør det godt fordi de giver folk valget mellem forskellige transportmidler. Det handler ikke om forbud, men om at gøre alle transportformer lige attraktive så man undgår en afhængighed af bil.

Anders

HL testkørsel
Af mgameing123. 25/03-26, 19:53.
Citat fra: andersj Dato 24/03-26, 18:26Problemet er at både beboelse og arbejdspladser/handel/services er blevet decentraliseret i byerne - især i provinsbyerne. Det kan gå når beboelse er decentral, men når alt er spredt ud med spredehagl så er det bare grænsende til umuligt at betjene godt med kollektiv trafik.

Især industrien lå typisk centralt i byerne. Indenfor gåafstand af Hjørring station havde man store arbejdspladser som slageriet, Bisca/Oxford og Nestlé.

I Aalborg lå alt industri også centralt i gå- eller cykelafstand af lejlighedsblokkene, men nu ligger arbejdspladserne meget spredt ud i især Grønlandshavnen og Svenstrup. Begge steder hvor bilen med længder er det bedste transportmiddel.

Men i dag er det også at store kassebutikker bliver etableret langs indfaldsvejene, sundhedshuse bliver placeret så der er gode parkeringsforhold - typisk også langs en indfaldsvej eller i udkanten af byen. Børn bliver kørt i skole fordi skolevejen er utryg pga. for mange biler.

Det er svært at vende, fordi bilen er et frihedssymbol. Men omkostningerne for samfundet er høje, bymidter dør ud og selv mindre provinsbyer oplever nu trængsel på vejene i et niveau der ellers før var forbeholdt storbyerne. Mængden af inaktive og svært overvægtige borgere er også markant højere udenfor storbyerne.

Nederlandene gør det godt fordi de giver folk valget mellem forskellige transportmidler. Det handler ikke om forbud, men om at gøre alle transportformer lige attraktive så man undgår en afhængighed af bil.
Alt det kræver til at gøre den kollektiv trafik bedre er bare køre flere busser.
Det er åndsvagt at man kan ikke engang finde ud af at køre den billigste transportmiddel man kan købe. Altså selvfølglig vil folk ikke med det offentlig når sidste bus er kl 16. *host host 202 nord for Horsens* eller en vigtig regionalrute bliver nedgraderet til køre kun om skoledagen *host host 81 Herning - Grindsted*.

Køre flere busser også skal kunderne nok komme, det er så simpelt men istedet vil regeringen spilde tid og penge på en "ekspertsudvalg" så de kan slippe for ansvaret på transportsområdet og istedet gør deres donor fra FDM glade.

HL testkørsel
Af andersj, Aalborg. 25/03-26, 23:32.
Citat fra: mgameing123 Dato 25/03-26, 19:53Alt det kræver til at gøre den kollektiv trafik bedre er bare køre flere busser.
Det er åndsvagt at man kan ikke engang finde ud af at køre den billigste transportmiddel man kan købe. Altså selvfølglig vil folk ikke med det offentlig når sidste bus er kl 16. *host host 202 nord for Horsens* eller en vigtig regionalrute bliver nedgraderet til køre kun om skoledagen *host host 81 Herning - Grindsted*.

Køre flere busser også skal kunderne nok komme, det er så simpelt men istedet vil regeringen spilde tid og penge på en "ekspertsudvalg" så de kan slippe for ansvaret på transportsområdet og istedet gør deres donor fra FDM glade.

Det sætter bare nogle begrænsninger når bussen ikke kører til og/eller fra de steder du skal. Når man satser på biltrafik, så får man ofte decentrale placeringer og meget spredte bygninger. Kig eksempelvis på Skejby i Aarhus, hvor der er mere areal brugt på overfaldeparkering end på bygninger. Så på trods af at man har et centralt letbanestop, så kan der stadig være langt at gå.
Ved pendling er det den samlede rejsetid der gælder og jo mere spredt ud alting er jo flere skift vil man skulle have med kollektiv trafik. Dertil er der også dilemmaet mellem at linjeføre en busrute så direkte som muligt eller lade den køre zig-zag for at betjene så mange områder som muligt.
Erfaringerne fra især Sverige viser at hyppige og direkte linjeføringer giver flere passagerer, mens man politisk er mange for modstanden fra borgere der får længere til deres busstoppested og derfor er tilbageholdene med at godkende sådanne løsninger. Det er lidt samme princip som "lyntoget skal også standse i vores flække" mens vi alle ved at det der gør lyntoget attraktivt er at det IKKE standser i enhver flække.

Anders

HL testkørsel
Af mgameing123. 26/03-26, 06:22.
Seneste redigering: 26/03-26, 06:23 af mgameing123
Citat fra: andersj Dato 25/03-26, 23:32
Citat fra: mgameing123 Dato 25/03-26, 19:53Alt det kræver til at gøre den kollektiv trafik bedre er bare køre flere busser.
Det er åndsvagt at man kan ikke engang finde ud af at køre den billigste transportmiddel man kan købe. Altså selvfølglig vil folk ikke med det offentlig når sidste bus er kl 16. *host host 202 nord for Horsens* eller en vigtig regionalrute bliver nedgraderet til køre kun om skoledagen *host host 81 Herning - Grindsted*.

Køre flere busser også skal kunderne nok komme, det er så simpelt men istedet vil regeringen spilde tid og penge på en "ekspertsudvalg" så de kan slippe for ansvaret på transportsområdet og istedet gør deres donor fra FDM glade.

Det sætter bare nogle begrænsninger når bussen ikke kører til og/eller fra de steder du skal. Når man satser på biltrafik, så får man ofte decentrale placeringer og meget spredte bygninger. Kig eksempelvis på Skejby i Aarhus, hvor der er mere areal brugt på overfaldeparkering end på bygninger. Så på trods af at man har et centralt letbanestop, så kan der stadig være langt at gå.
Ved pendling er det den samlede rejsetid der gælder og jo mere spredt ud alting er jo flere skift vil man skulle have med kollektiv trafik. Dertil er der også dilemmaet mellem at linjeføre en busrute så direkte som muligt eller lade den køre zig-zag for at betjene så mange områder som muligt.
Erfaringerne fra især Sverige viser at hyppige og direkte linjeføringer giver flere passagerer, mens man politisk er mange for modstanden fra borgere der får længere til deres busstoppested og derfor er tilbageholdene med at godkende sådanne løsninger. Det er lidt samme princip som "lyntoget skal også standse i vores flække" mens vi alle ved at det der gør lyntoget attraktivt er at det IKKE standser i enhver flække.
Du har ret med at buslinjer burde tage en mere direkte rute men samtidig man kan sagtens stadig tilbyde en zig zag rute aka servicebus der kører ikke lige så  ofte som A bussen.

Decentralisering er 100% er problem for den kollektiv trafik men det kan også give ny muligheder. F.eks. vil jeg ikke tro at Aarhus vil have buslinjer som 6A eller 118 Lyntur hvis Skejby ikke fandtes.

HL testkørsel
Af Niels Munch. 27/03-26, 13:07.
Jeg ved godt, at vi bliver anbefalet at springe de tråde over, der ikke interesserer. Men det er lidt svært at springe over indlæg under den lovende overskrift "HL testkørsel" før man opdager at være havnet blandt østjyske busruter.

Det er lidt som gråspurven, der løb efter en SAAB dagen lang .....

HL testkørsel
Af re20000, Jenslev Trinbræt. 27/03-26, 20:47.
Citat fra: Niels Munch Dato 27/03-26, 13:07Det er lidt som gråspurven, der løb efter en SAAB dagen lang .....
Den kender jeg ikke ??
(Lad os bare få den når nu tråden alligevel er afsporet!)
I øvrigt deler jeg din irritation.

HL testkørsel
Af Niels Munch. 28/03-26, 10:00.
Citat fra: re20000 Dato 27/03-26, 20:47
Citat fra: Niels Munch Dato 27/03-26, 13:07Det er lidt som gråspurven, der løb efter en SAAB dagen lang .....
Den kender jeg ikke ??
(Lad os bare få den når nu tråden alligevel er afsporet!)
.....

SAAB'en lovede og lovede, men der skete ikke en sk.. . (Det havde været anderledes med en bryggerhest).

HL testkørsel
Af esni. 29/03-26, 09:08.
Citat fra: Niels Munch Dato 28/03-26, 10:00SAAB'en lovede og lovede, men der skete ikke en sk.. . (Det havde været anderledes med en bryggerhest).

Selvom den joke må være fra starten af 60'erne, så behøver vi heldigvis ikke at henvise den til Herreværelset, hvor den mådke ikke rigtig rammer tonen....

Eskild

HL testkørsel
Af Niels Munch. 29/03-26, 09:26.
Citat fra: esni Dato 29/03-26, 09:08
Citat fra: Niels Munch Dato 28/03-26, 10:00SAAB'en lovede og lovede, men der skete ikke en sk.. . (Det havde været anderledes med en bryggerhest).

Selvom den joke må være fra starten af 60'erne, så behøver vi heldigvis ikke at henvise den til Herreværelset, hvor den mådke ikke rigtig rammer tonen....

Både "epoke" og "tone" rammer da meget godt målgruppen ovre i "Herreværelset", hvor flere givetvis erindrer 2-takts SAAB'ens pruttelyde samt har kendskab til gråspurvenes forkærlighed for lune hestepærer.

HL testkørsel
Af Shum. 29/03-26, 22:04.
Citat fra: Niels Munch Dato 29/03-26, 09:26Både "epoke" og "tone" rammer da meget godt målgruppen ovre i "Herreværelset", hvor flere givetvis erindrer 2-takts SAAB'ens pruttelyde samt har kendskab til gråspurvenes forkærlighed for lune hestepærer.

Tak for lige at forklare den her for os "unge" i slut-30erne... 😄

HL testkørsel
Af Michael Deichmann, Gribskov kommune. 30/03-26, 00:18.
Citat fra: Shum Dato 29/03-26, 22:04
Citat fra: Niels Munch Dato 29/03-26, 09:26Både "epoke" og "tone" rammer da meget godt målgruppen ovre i "Herreværelset", hvor flere givetvis erindrer 2-takts SAAB'ens pruttelyde samt har kendskab til gråspurvenes forkærlighed for lune hestepærer.

Tak for lige at forklare den her for os "unge" i slut-30erne... 😄
Jeg har stadig ikke fattet den.....

Gå op Sider: 1 [2]
Svenska-lok

Danske privatbaner

Læs historien om:
Amtsbanerne på Als

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak