Citat fra: mpp Dato 6/04-26, 21:57Citat fra: Seb1995 Dato 6/04-26, 21:30Stockholm er sammen med Oslo og Aalborg, de tre største ruter, hvad angår transferpassagerer i Kastrup, der har faktisk kun været en stor stigning i antal passagerer på ruten, siden SAS har ændret strategi efter de blev opkøbt af Air France/KLM, med særlig fokus på transfers.
https://www.cph.dk/om-cph/presse/nyheder/2026/03/flere%20ferierejsende%20i%20februar
SAS har op til 14 daglige afgange, Norwegian har op til fem, hvilket siger alt om hvad der er den primære drivkraft bag ruten: Forretningsrejsende, som kræver høj frekvens, samt passagerer der skifter i Kastrup.
Selvfølgelig er der flere byer undervejs, som står for noget af trafikken, men størstedelen kommer fra selve Stockholm, Uppsala samt det tætbefolkede områder vest for Stockholm. For dem er der ikke nogen nævneværdig forskel på, om man skal til Stockholm C eller Arlanda, men til gengæld er der stor forskel på rejsetiden mellem Stockholm og København. Rigtig mange foretrækker flyene fordi de generelt er mere pålidelige og med en væsentligt højere frekvens.
Der står i dit link at 4 af 10 passagerer på ruterne fra Aalborg, Stockholm og Oslo skifter i København. I det ligger der også, at 6 ud af 10 passagerer ikke skifter. Det er så dem, togselskaberne kunne gå efter. En af metoderne til det vil givetvist være ved at køre flere tog og så er spørgsmålet, om det gør nogen forskel, når man har en afgang i timen. Her står toget med 1-2 afgange i timen skarpest på ruten til Aalborg. Stockholm har været tæt på en gang i timen tidligere, men alle 3 ruter får jo et gevaldig løft over de næste par år med både nye tog og hurtigere baner.
I starten vil nye togforbindelser nok bare udvide markedet, men over tid skal de da nok kunne tage markedsandele fra flyet og det kan i sig selv være selvforstærkende, hvis flyselskaberne nedlægger afgange. Det bliver spændende at se hvordan det udvikler sig og hvor det går hurtigst – særligt ruten til Oslo bliver interessant at følge, da den både er ny og man samtidig meget hurtigt får konkurrence på skinnerne.
København-Oslo tror jeg har stort potentiale for flere passagerer med toget, men af de nævnte tror jeg det er den der har mindst potentiale for at tage passagerer væk fra flyet på den korte bane. Ruten tager i dag 8:15. Med direkte tog og uden skifte i Göteborg kan man spare cirka en time i Göteborg, og når man også dropper mange af de mindre stop, så kommer man ned lidt under 7 timer. Det er erfaringsmæssigt ikke konkurrencedygtigt.
Når Västkustbanan er fuldt udbygget til 250 km/t og med dobbeltspor hele vejen forventes det at tage 2 timer mellem Göteborg og Malmö. Så bliver det 6:10 for København-Oslo.
Man kan så nok stadig spare lidt ekstra tid på København-Malmö strækningen ved f.eks. at skære ned på fyldtiden mellem de to byer; gennemsnitshastigheden på strækningen er kun 60 km/t. Med simplificering af København H og kapacitetsudvidelse på CPH må man forvente at man kan skære en del minutter fra... men næppe mere end 10. Västlänken kan nok også bespare cirka 10-15 minutter.
Det var alle de igangværende og vedtagne projekter - men der er stadig flere hindringer. Mellem Moss og Trollhättan er banen enkeltsporet, så togene skal vente på krydse hinanden - og den lave kapacitet gør at der ikke er plads til gennemkørende tog på den norske del af strækningen, så alle tog skal standse ved alle stationer. Størstedelen af det enkeltsporede stykke har også en hastighedsgrænse på 140 km/t eller derunder, og særligt i Norge er der kurvede strækninger hvor grænsen er helt nede på 85 km/t. Der pågår projekter for at udrette og udbygge Østfoldbanen, men de tager lang tid, og hvis det fortsætter som nu, så bliver de langsomste strækninger også de sidste til at blive opgraderet. Men hvis det gennemføres, har man sparet
minimum en time, måske mere. Så er vi nede omkring 5 timer. Nu begynder det at ligne noget - og delstrækningerne København-Göteborg og Göteborg-Oslo vil allerede være meget populære med sådan en rejsetid. Ferierejsende vil nok i stor stil vælge toget selv på den fulde strækning (hvis de da ikke tager Oslobåden i stedet), men forretningsrejsende flyver stadigvæk.
Hvad mere kan man gøre? Jo, der er én til mulighed: Europaspåret. Det slår en hel time af rejsen mellem Göteborg og København, og dermed kommer Oslo til at ligge inden for 4 timer af København. Nu begynder det at trække i de forretningsrejsende også. Andre mindre projekter kunne f.eks. være et spor Moss-Sarpsborg så toget ikke behøver at tage omvejen gennem Frederiksstad (eller alternativt et spor Frederiksstad-Halden så toget ikke behøver at tage omvejen gennem Sarpsborg). Med Europaspåret og diverse kurveudretninger når man en rutelængde på cirka 540 km, hvormed en køretid på 2½ time mellem København og Oslo skulle være inden for rækkevidde, og toget dermed totalt udkonkurrerer flyet. Men det ligger selvsagt
langt ude i fremtiden, og hvis toget kører via Europaspåret standser det jo selvsagt ikke ved Københavns Lufthavn...