Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Faste anlæg

- Uordenssignal med nyt udseende
Uordenssignal med nyt udseende
Af T. Rithmester, Struer. 24/04-26, 18:05.
Ved besøg på Skagensbanen i går, kunne jeg ikke undgå at se, at banen har 'uordenssignaler' med et for mig nyt udseende.
Signalpladen er lodretstillet og ikke vinklet som de normalt er.
De brandgule signallamper er nu med LED lys.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Uordenssignal ved ovk. 29 på Skagensbanen. 23. april 2026 (tdr)

Med venlig hilsen

Thomas Dath Rithmester

Uordenssignal med nyt udseende
Af andersj, Aalborg. 24/04-26, 18:46.
Interessant. Det leder jo naturligt til spørgsmålet om hvorfor de egentlig er/var vinklede?

Anders

Citat fra: andersj Dato 24/04-26, 18:46Interessant. Det leder jo naturligt til spørgsmålet om hvorfor de egentlig er/var vinklede?
Det passede til skruehullerne?

Der er ikke altid en dyb, velovervejet forklaring på alle beslutninger  ;)

Citat fra: andersj Dato 24/04-26, 18:46Interessant. Det leder jo naturligt til spørgsmålet om hvorfor de egentlig er/var vinklede?

Jeg mindes at have fået følgende forklaring:

Oprindelig fandtes der et "kontrolsignal" med (lodret) sekskantet bagplade, som viste hvidt blink for en sikret overkørsel og var slukket ellers.

Siden blev det sekskantede overkørselssignal indført, som gjorde en usikret overkørsel mere synlig ved at vise fast gult lys. For at gøre udseendet så tæt på kontrolsignalet som muligt, blev bagpladen vinklet -- det gjorde det muligt at placere lamperne tættere på midtlinjen (og derfor tættere på sekskantens centrum) at de ikke skulle sidde i samme lodrette plan.

Uordenssignalet (med ruderformet bagplade og to gule lamper) havde oprindeligt ikke nogen hvid lampe, og dets bagplade var vist vinklet blot fordi det nu engang var traditionen ved signaler i overkørselsanlæg.

Den ny lodrette model findes også som overkørselssignal.
Her på ovk. 158 på Vestbanen.

Mvh.
Poul.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Citat fra: T. Rithmester Dato 24/04-26, 18:05Ved besøg på Skagensbanen i går, kunne jeg ikke undgå at se, at banen har 'uordenssignaler' med et for mig nyt udseende.
Signalpladen er lodretstillet og ikke vinklet som de normalt er.
De brandgule signallamper er nu med LED lys.

Signalet, som her ses bagfra ved Østbanens spormodernisering, vakte med sit anderledes udseende lidt opmærksomhed:


Fra Østbanens spormodernisering, Faxe-grenen, blik ad banen mod nordøst fra ovk. 52 for Jørslevvej, 12.01.2024 (OCMP).

M.v.h.
Niels

Uordenssignal med nyt udseende
Af T. Rithmester, Struer. 24/04-26, 22:54.
Citat fra: Niels Munch Dato 24/04-26, 22:45
Citat fra: T. Rithmester Dato 24/04-26, 18:05Ved besøg på Skagensbanen i går, kunne jeg ikke undgå at se, at banen har 'uordenssignaler' med et for mig nyt udseende.
Signalpladen er lodretstillet og ikke vinklet som de normalt er.
De brandgule signallamper er nu med LED lys.

Signalet, som her ses bagfra ved Østbanens spormodernisering, vakte med sit anderledes udseende lidt opmærksomhed:


Fra Østbanens spormodernisering, Faxe-grenen, blik ad banen mod nordøst fra ovk. 52 for Jørslevvej, 12.01.2024 (OCMP).

M.v.h.
Niels

Aha, så det er altså sådan uordenssignalerne kommer til at se ud ved nyanlæg, spændende  :)

Med venlig hilsen

Thomas Dath Rithmester

Citat fra: Niels Munch Dato 24/04-26, 22:45Signalet, som her ses bagfra ved Østbanens spormodernisering, vakte med sit anderledes udseende lidt opmærksomhed:

Interessant -- det ser ud som om signalet står på fri bane, og den overskæring det dækker, således ikke er i signalafhængighed.  Skulle der så ikke "normalt" blive opstillet et overkørselssignal i stedet for et uordenssignal?

Citat fra: Henning Makholm Dato 24/04-26, 23:07
Citat fra: Niels Munch Dato 24/04-26, 22:45Signalet, som her ses bagfra ved Østbanens spormodernisering, vakte med sit anderledes udseende lidt opmærksomhed:

Interessant -- det ser ud som om signalet står på fri bane, og den overskæring det dækker, således ikke er i signalafhængighed.  Skulle der så ikke "normalt" blive opstillet et overkørselssignal i stedet for et uordenssignal?
Hvis du zoomer ind kan du også se bagsiden af overkørselssignalet.

Citat fra: Henning Makholm Dato 24/04-26, 23:07Interessant -- det ser ud som om signalet står på fri bane, og den overskæring det dækker, således ikke er i signalafhængighed.  Skulle der så ikke "normalt" blive opstillet et overkørselssignal i stedet for et uordenssignal?

Opstillingen er den, som er gældende for automatisk sikrede overkørsler, der ikke er i afhængighed med hovedsignaler, og hvor strækningshastigheden er 80 - 100 km/t. Ude ad strækningen ses overkørselssignalet.

Østbanen blev som bekendt opgraderet til 100 km/t.

M.v.h.
Niels

Citat fra: Niels Munch Dato 24/04-26, 23:51Opstillingen er den, som er gældende for automatisk sikrede overkørsler, der ikke er i afhængighed med hovedsignaler, og hvor strækningshastigheden er 80 - 100 km/t. Ude ad strækningen ses overkørselssignalet.

Østbanen blev som bekendt opgraderet til 100 km/t.

Åhja, tak. Jeg er vist kun vant til at tænke på overkørsler ved 75 km/t-baner.

Uordenssignal med nyt udseende
Af MMP. 25/04-26, 09:37.
Hej

Det lodrette ovk/uordenssignaler er udviklet ved Rosenfelt og West, og bruges til BUES 2000 overkørselsanlæg som er opgraderet med "led-pakke" altså alle signaler/lygter er med led.
Så de kommer forventeligt flere og flere steder fremover.

Mvh Morten

Uordenssignal med nyt udseende
Af re20000, Jenslev Trinbræt. 25/04-26, 18:17.
Man kunne forestille sig at vinklen på bagpladen på de ældre signaler skyldes forsøg på at mindske risikoen for fantomsignaler, dvs at lavt indfaldende sol reflekteres i signalets indre og får det til at se ud som om lampen (glødepæren) indeni er tændt. De nyere signaler med LED har en anden indmad, der udelukker reflekser, så bagpladen ikke behøver at være så besværlig at fremstille.

Citat fra: re20000 Dato 25/04-26, 18:17Man kunne forestille sig at vinklen på bagpladen på de ældre signaler skyldes forsøg på at mindske risikoen for fantomsignaler, dvs at lavt indfaldende sol reflekteres i signalets indre og får det til at se ud som om lampen (glødepæren) indeni er tændt.

Men det har de enkelte lanterner jo "kasketskygger" til at modgå. Skyggen af bagpladen vil i bedste fald falde på ydersiden af kasketten.

Uordenssignal med nyt udseende
Af jaer. 26/04-26, 15:55.
Som Morten skriver, så er signalerne udviklet af Rosenfeldt og West, da de nye LED-lanterner ikke kunne passe ind i eksisterende signalhoveder.

/ Jan

Gå op Sider:[1]


Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak