Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Stockholm 2026
Gå ned Sider:[1] 2 3
Stockholm 2026
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 5/05-26, 21:47.
Under ovenstående overskrift vil der i løbet af de kommende dage blive postet nogle få billeder fra Stockholmområdet, når tid og lejlighed byder sig.

Vi starter med denne genganger, der var et gættebillede her.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

4. maj 2026. Enebyberg station set fra nord mod syd. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Stockholm 2026
Af Niels Munch. 6/05-26, 09:30.
Seneste redigering: 6/05-26, 09:33 af Niels Munch
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato  5/05-26, 21:47Under ovenstående overskrift vil der i løbet af de kommende dage blive postet nogle få billeder fra Stockholmområdet, når tid og lejlighed byder sig.

Kære Thomas,

Glæder mig til mere. I mellemtiden kan vi lige dvæle lidt ved baggrunden for DSB's engagement i Roslagsbanan, og den kan bl.a. findes i DSBs Årsrapport 2002:

"DSB's strategi er at hente en betydelig del af omsætningen på andre markeder end det danske. Planen nåede en vigtig milepæl, da DSB i august 2002 vandt opgaven med at drive Roslagsbanan ved Stockholm i en femårig periode sammen med den lokale partner Svenska Tågkompaniet AB. Kontraktbetalingen er på cirka 157 mio. SEK om året.

DSB's mål er at hente 20 procent af omsætningen i udlandet ved udgangen af 2007.

DSB har forudsætningerne for at blive en af de mest effektive og kundeorienterede europæiske leverandører af passagertrafik på jernbane. Trafikkoncept, planlægningssystem og et af Europas mest rettidige togsystemer på hjemmemarkedet giver tiltro til, at DSB har gode muligheder for at vinde flere opgaver de kommende år.

Potentialet i markedet er betydeligt. Alene i de nærmeste lande - Sverige, Norge, Tyskland og Storbritannien - udbydes der projekter for mere end 10 mia. kr. i 2003.

DSB's udlandsstrategi er at etablere sig på de nære markeder, fordi landene her er kulturelt, organisationsmæssigt og lovgivningsmæssigt relativt lig forholdene i Danmark. Det gør den forretningsmæssige risiko mindre. Vi vil kun gå ind i opgaver, hvor vi kan forvente en fornuftig forrentning af investeringen, ofte i samarbejde med lokale partnere.

DSB har i 2002 udbygget og strømlinet udlands-organisationen i en enhed, som pr. 1. januar 2003 har fået navnet DSB International. DSB ansatte pr. 1. september 2002 Jens Otto Daugaard som direktør i DSB International."

"Sagen" gav anledning til, at IDA's Jernbanetekniske Faggruppe (nu IDA Rail) i juni 2003 besøgte Roslagståg, se evt.: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=52957 .

Roslagståg AB (ved DSB og Tågkompaniet) genvandt Roslagsbanan i 2007, men undlod at byde i 2012, hvor DSB meldte ud at ville trække sig fra udenlandske aktiviteter. Kontrakten gik til ARRIVA, og i 2022 til Transdev.

Bedste hilsener
Niels

Stockholm 2026
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 6/05-26, 10:04.
Citat fra: Niels Munch Dato  6/05-26, 09:30
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato  5/05-26, 21:47Under ovenstående overskrift vil der i løbet af de kommende dage blive postet nogle få billeder fra Stockholmområdet, når tid og lejlighed byder sig.

Glæder mig til mere. I mellemtiden kan vi lige dvæle lidt ved baggrunden for DSB's engagement i Roslagsbanan

Kære Niels

Tak for informationerne.

Jeg kvitterer med et billede fra samme dag og sted som startbilledet, hvor et stykke ukendt rullende materiel er under gennemkørsel (i Sverige kører man som bekendt på venstre spor). Der står "717B" på kræet.

Bedste hilsner

Thomas

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
4. maj 2026. Enebyberg station set fra nord mod syd. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Stockholm 2026
Af Niels Munch. 6/05-26, 10:26.
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato  6/05-26, 10:04Jeg kvitterer med et billede fra samme dag og sted som startbilledet, hvor et stykke ukendt rullende materiel er under gennemkørsel (i Sverige kører man som bekendt på venstre spor). Der står "717B" på kræet.

Kære Thomas,

"Kræet", som jeg tilbagelænet ventede på, medens kaffen langsomt blev kold, er netop et af de nye Stadler X15p-tog, i dette tilfælde sæt nr. 717.

Bedste hilsener & tak
Niels

Stockholm 2026
Af anho. 6/05-26, 14:41.
Roslagsbanan har en meget interessant historie, og jeg synes det er ret cool hvordan Stockholm videreudvikler den.

Oprindeligt kunne togene fortsætte helt ind til bymidten via Stockholms sporvejsnetværk, men da det blev lukket ned, holdt det op med at være en mulighed. Det er faktisk noget der er sket en del steder rundt omkring i verden - den her tidlige form af Stadtbahn-konceptet var meget udbredt både i USA, Belgien, og Japan. I de to førnævnte endte næsten alle ruterne med at forsvinde (Belgien bevarede deres Kusttram og USA har vist en eller to linjer tilbage), mens de i Japan typisk blev opgraderet til fuld jernbanestandard og integreret med nye metrolinjer.

På samme måde arbejder Stockholm nu på at forlænge Roslagsbanan til T-Centralen gennem en tunnelbane. Den kommer dog efter planen ikke til at åbne før 2038.

Stockholm 2026
Af Niels Munch. 6/05-26, 15:20.
Citat fra: anho Dato  6/05-26, 14:41Roslagsbanan har en meget interessant historie, og jeg synes det er ret cool hvordan Stockholm videreudvikler den.

Oprindeligt kunne togene fortsætte helt ind til bymidten via Stockholms sporvejsnetværk, men da det blev lukket ned, holdt det op med at være en mulighed.
.....

Njae, Djursholmslinjen fortsatte i perioden 1895-1960 fra Stockholm Östra ud i gaderne i eget 891 mm spor, tværs over sporvejenes normalspor i Valhallagatan, ad Engelbrektsgatan og videre langs parken Humlegården til en endestation med omløb ved Engelbrektsplan, ca. 1,3 km fra Östra.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
X4p + Bp söderut Engelbrektsgatan vid Valhallavägen, 09.1960. Foto: Foto: Håkan Trapp, digitaltmuseum.se - ID: 2108-7135 (CC BY-NC).

Se evt. i tråden her: https://www.jernbanen.dk/forum2/index.php?id=52957 .

M.v.h.
Niels

Stockholm 2026
Af anho. 6/05-26, 19:19.
Citat fra: Niels Munch Dato  6/05-26, 15:20

Ah, tak for præciseringen. Og det ser ud til at strækningen var enkeltsporet - så kan det jo være op til debat om det overhovedet kan kaldes for en sporvej.

Stockholm 2026
Af Niels Munch. 6/05-26, 19:45.
Citat fra: anho Dato  6/05-26, 19:19Ah, tak for præciseringen. Og det ser ud til at strækningen var enkeltsporet - så kan det jo være op til debat om det overhovedet kan kaldes for en sporvej.

Det var næppe mere "sporvej" end Mommarkbanens kørsel ad Jernbanegade i Sønderborg. I 1960 fandt man arrangementet upraktisk og utidssvarende, og det lukkede således, før den sidste sporvogn forsvandt fra det centrale Stockholm ved "H-dag" i 1967.

Stockholm 2026
Af esni. 6/05-26, 20:01.
Citat fra: anho Dato  6/05-26, 14:41På samme måde arbejder Stockholm nu på at forlænge Roslagsbanan til T-Centralen gennem en tunnelbane. Den kommer dog efter planen ikke til at åbne før 2038.

'03:14:07 UTC on 19 January 2038' is the end of time as we know it

Sneeking out quietly....

Eskild

Stockholm 2026
Af Jakobsen. 6/05-26, 20:23.
Citat fra: esni Dato  6/05-26, 20:01'03:14:07 UTC on 19 January 2038' is the end of time as we know it

Sneeking out quietly....
... iff we get past 'February 7, 2036, at 06:28:16 UTC'

/hjj

Stockholm 2026
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 6/05-26, 20:48.
Det kræver overhovedet ingen forberedelse at køre en tur med "den kollektive" i Stockholm (som det også kendes fra andre steder): Man kører direkte på sit kreditkort, som man blot "viser" nedenstående vidunder. Billetten koster 42 SEK (godt 29 DKK), og man skal ikke stemple ud, når man stiger af. Billetten er gyldig i 75 minutter.

Ønsker man pensionistrabat eller flerdageskort eller andre rabatprodukter, kan man downloade en app og tilknytte sit kreditkort til app'en. En pensionistbillet koster i app'en 26 SEK, og en 72-timers-pensionist-billet til ubegrænset kørsel koster 220 SEK (ca. 154 DKK).

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
4. maj 2026. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Stockholm 2026
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 7/05-26, 20:27.
Citat fra: Niels Munch Dato  6/05-26, 15:20Djursholmslinjen fortsatte i perioden 1895-1960 fra Stockholm Östra ud i gaderne i eget 891 mm spor, tværs over sporvejenes normalspor i Valhallagatan, ad Engelbrektsgatan og videre langs parken Humlegården til en endestation med omløb ved Engelbrektsplan, ca. 1,3 km fra Östra.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
X4p + Bp söderut Engelbrektsgatan vid Valhallavägen, 09.1960. Foto: Foto: Håkan Trapp, digitaltmuseum.se - ID: 2108-7135 (CC BY-NC).

Da vi bookede feriebolig, vidste jeg ikke, at vi tilfældigvis valgte en lejlighed på Valhallagätan med stationen Stockholm Östra "til gårdsiden". Men det gjorde vi altså.

Stor blev min glæde derfor, da Niels Munch oplyste, at Roslagsbanan, der pt. har endestation på Stockholm Östra, engang, indtil 1960, har fortsat "ned i byen".

I eftermiddags havde jeg lejlighed til at spadsere ad den nedlagte jernbanestrækning, hvoraf der absolut ingen rester er tilbage i landskabet.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
1899. Jernbanen krydser Valhallavägen i niveau og fortsætter ned ad Engelbrektgatan. Øverst til venstre ses Stockholm östra station.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
1899. "Endestationen" var placeret i den røde cirkel. Mig bekendt var der ingen stationsbygning, men jf. ovenfor var der et omløbsspor på stedet.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Årstal: Ukendt. Endestationen på Engelbrektgatan. Fotograf: Ukendt.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
7. maj 2026. Endestationen på Engelbrektgatan. Bemærk den ret pæne stigning op ad gaden. Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Stockholm 2026
Af Niels Munch. 7/05-26, 22:10.
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato  7/05-26, 20:27.....
Stor blev min glæde derfor, da Niels Munch oplyste, at Roslagsbanan, der pt. har endestation på Stockholm Östra, engang, indtil 1960, har fortsat "ned i byen".
I eftermiddags havde jeg lejlighed til at spadsere ad den nedlagte jernbanestrækning, hvoraf der absolut ingen rester er tilbage i landskabet.
.....

Hehe, kære Thomas, jeg tænkte nok, at navnet "Humlegården" havde appel til dig :P ! Jeg takker og kvitterer med et foto fra gadestrækningens sidste tid:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Foto: Ulf Lövenstierne. Kilde: Spårvägsmuseet - Id: 2190-400 (CC BY-NC).

Et tog til Djursholmsbanan krydser Valhallavägen på sin vej op mod Östra Station, hvor det vil ankomme i "Spor 7" (der den dag i dag sammen med blindsporet "Spor 6" ligger tydeligt lavere end den resterende station). En Mustang-sporvogn på Linje 4 venter.

Jernbanehistorikeren Gunnar Ekeving har på sin interessante side om Roslagsbanan bl.a. et opslag om det komplicerede kryds mellem "gadejernbane" og sporvej: https://www.ekeving.se/b/rb/djb/engelbrektsg.html .

Bedste hilsener
Niels

Stockholm 2026 - Stockholm östra station
Af Thomas Boberg Nielsen, Spor 44, Godsbanen, Aalborg. 8/05-26, 21:01.
Citat fra: Niels Munch Dato  7/05-26, 22:10"Spor 7" (der den dag i dag sammen med blindsporet "Spor 6" ligger tydeligt lavere end den resterende station)

Jeg var i dag forbi Stockholm östra station. Den er åbenbart blevet ombygget, siden Niels var der sidst. I dag er der 7 blindspor, og de ligger alle i samme høje niveau. Spor 1 er uden perron. Spor 2-7 er perronspor, der parvist deler samme perron (2+3, 4+5 og 6+7). Spor 6+7 ligger begge så langt fra selve "stationsbygningen", at de har kunnet fortsætte videre mod midtbyen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

Stockholm 2026
Af Niels Munch. 8/05-26, 21:20.
Seneste redigering: 8/05-26, 21:26 af Niels Munch
Citat fra: Thomas Boberg Nielsen Dato  8/05-26, 21:01Jeg var i dag forbi Stockholm östra station. Den er åbenbart blevet ombygget, siden Niels var der sidst. I dag er der 7 blindspor, og de ligger alle i samme høje niveau. Spor 1 er uden perron. Spor 2-7 er perronspor, der parvist deler samme perron (2+3, 4+5 og 6+7). Spor 6+7 ligger begge så langt fra selve "stationsbygningen", at de har kunnet fortsætte videre mod midtbyen.

Du har fuldstændig ret, kære Thomas. Ombygningen, hvorved de 2 spor 6 og 7 kom op i niveau med resten af Stockholm Östra, fandt faktisk sted i 2015, hvilket har unddraget sig min opmærksomhed, sorry.

I den påtænkte tunnelløsning mod centrum påregnes "nedstigningen" at begynde ved stationen "Universitetet", og mon ikke Stockholm Östra så overgives til "byudvikling"?

Bedste hilsener
Niels

Gå op Sider:[1] 2 3

DSB MZ 1459

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak