Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Snart kan du købe én togbillet, som gælder rejser i hele Europa
https://www.dr.dk/nyheder/udland/eu/snart-kan-du-koebe-en-togbillet-som-gaelder-rejser-i-hele-europa

"Det skal fremover være meget enklere at rejse med tog i Europa. Nyt billetsystem skal gøre det muligt at købe én billet som gælder på en hel rejse i Europa."

Men det kan man jo allerede? Blot man køber en fuldprisbillet ligesom i gamle dage. Rabatbilletter derimod, de plejer ikke at kunne købes flere ad gangen på en billet.

Mvh Matias
www.Tognål.dk - pins og slipsenåle med masser af danske og svenske tog

Jep, CIV-billetterne har eksisteret i mange år. Der er selvfølgelig lidt udfordringer med de lande der er gået over til globalpris (billet+reservation samlet) i deres fjerntog som eksempelvis Italien, Frankrig, Sverige og Spanien, hvilket især Interrail rejsende mærker til.

Anders

"the European Commission has proposed that before the end of the decade"

"Asked about the timing, he said: "Before the end of this commission mandate [in 2029] we will have this new era of rail on the ground working.""

"The plans have to be agreed by EU member states and the European parliament before they become law, and they already face stiff opposition from train operators. The Community of European Railway and Infrastructure Companies (CER) said: "Underneath the surface of this rosy vision lies unprecedented and unjustified regulatory interventionism.""

https://www.theguardian.com/politics/2026/may/13/eu-proposal-cross-border-europe-train-bookings

Så vi skal nok have tålmodighed.

Det varede også over 10 år at harmonisere mobiltelefonstik (hvilket dog var meget godt, da det så heldigvis endte med USB-C i stedet for micro-USB).

Det er et meget vildt forslag og der er alle mulige issues med det – f.x. at billetterne bliver sat til salg på forskellige tidspunkter i forskellige lande. Jon Worth har skrevet lidt om det her: https://jonworth.eu/how-to-make-the-rail-ticketing-aspects-of-the-european-commissions-passenger-package-more-workable/

Og så er det jo værd at tage med, at der ikke kommer flere sæder i togene af at man ændrer mulighederne for billetkøb – nærmest tværtimod hvis man tilføjer en række nye forpligtelser, så togselskaber skal have deres konkurrenters passagerer med ved uregelmæssigheder.

Nu bliver det lidt anstrengende.
Det er ikke den store kunst at sælge en billet Luleå-Lissabon. Men hvem gider at tage ansvar for forsinkelser og hvem kæfter ved forsinkelser?
en jernbanevirksomhed kan selvfølgelig mitigere risikoen at betale de 50% kompensation ved mere end 2 timers forsinkelse ved at gøre billetten de "50% og lidt mere" dyrere.
Men hvad nytter det?

I 80erne kunne man sagtens købe sig en billet Avignon-Aalborg. Hvordan man kom frem var mens eget problem. Når man strandede en lørdag tidlig aften i Hamborg så blev billettens gyldighed forlænget, fedt nok, men der var bare ikke nogen tog der kørte nordpå før næste dag. 

Initiativet er del af en større strategi for at gøre den europæiske jernbane bedre. Der er mange store projekter i gang, og fælles for dem alle er, at de piller ved meget komplicerede ting, og derfor tager tid.

Der er lavet en kort video omkring kollektiv transport for en kørestolsbruger (der er en af de "sværeste" passagerer at transportere), og den er jeg vild med. Den bliver desværre nok først offentliggjort til næste afrapportering om projektet i løbet af sommeren.

Men kort fortalt ønsker EU:
- brugeren (alle Europæere) skal kunne købe een billet til hele deres rejse eet sted...hjemmefra. Billetten skal være gyldig på tværs af alle kollektiv transportformer i hele EU. Altså dør til dør.

- Med denne billet får du realtidsinformationer og vejledning til, hvor du "kommer ind" i det kollektive system: Dvs rutevisning til busstop, rute gennem station til rette perron og dør og frem til din plads

- med billetten får operatørerne realtidsdata om rejsemønstre og dermed også forventet behov senere på rejsen, og EU ønsker at tog skal kunne opgraderes med MEGET kort varsel, så der altid er siddepladser, der matcher efterspørgslen.

- med billetten kan trafikken (busser, letbaner, tog) disponeres efter antal passagrer, skifteforbindelser mm i realtid.

- med billetten kan alle passagerer informeres om ændringer undervejs og alternativ befordring, og man kan sikre, at alle kommer med en togbus

- afregning sker ved ankomst til slutdestinationen

Dertil en række nye tekniske løsninger - eksempelvis at perronerne får skydetrin i hele længden, så det ikke er toget, der skal have skydetrin, og meget meget mere.

Det er som det meste fra EU voldsomt ambitiøst og meget svært at få igennem uden massive investeringer. Men f.eks. i Danmark har vi lige nu ingen strategi, og man skal jo starte et sted. Hvorfor så ikke starte med ideen om at alle skal kunne tage med kollektiv transport alle steder hen, ved blot at trykke et par gange på en app.

...og så til det konkrete forslag: Nej, det er vist ikke lige heeelt sådan man brude gøre i virkeligheden. Det er desværre også ret typisk for EU, at overkomplicere løsninger, fremfor at bygge på det der er. Men Rom blev ikke drukket på en dag.

/Lasse

Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 17/05-26, 09:38Men f.eks. i Danmark har vi lige nu ingen strategi, og man skal jo starte et sted. Hvorfor så ikke starte med ideen om at alle skal kunne tage med kollektiv transport alle steder hen, ved blot at trykke et par gange på en app.

Hvad tænker du på her? I Danmark har vi en politisk besluttet MaaS-strategi, som netop har til formål at opfylde det du beskriver - den er desværre bare så uambitiøs og ukonkret, at den er tæt på allerede at være opfyldt med Rejseplanen + Rejsekort-app + Rejsebillet som de er i dag. Men der er stadig udvikling på vej som skal forbedre disse produkter til at leve helt op til den politisk besluttede MaaS-strategi.

En slags europæisk rejseplanen, rejsekort?
Ja, det lyder dyrt, og bliver nok ikke indenfor de næste 25-50 år.
Jeg tror mere på mere europæisk standard. Signal system, perron højde, godkendelse.  Profile, som en minimum profile til at starte med. Så nyt tog der er EU godkendt,  kan kører i hele EU, hvor sporvidde passer. En max, godkendelse tid. For nationale special ting. Men igen kommer til at tage så vildt lang tid. Se hvor la gt tid USB stikket tog, så er jernbane lidt mere teknisk.
Så i min verden er fælles billetter ikke det første.  Så vidt jeg forstår, så det med selv finde fly, hotel, noget det vinder frem.

Citat fra: Trainee Dato 17/05-26, 10:27
Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 17/05-26, 09:38Men f.eks. i Danmark har vi lige nu ingen strategi, og man skal jo starte et sted. Hvorfor så ikke starte med ideen om at alle skal kunne tage med kollektiv transport alle steder hen, ved blot at trykke et par gange på en app.

Hvad tænker du på her? I Danmark har vi en politisk besluttet MaaS-strategi, som netop har til formål at opfylde det du beskriver - den er desværre bare så uambitiøs og ukonkret, at den er tæt på allerede at være opfyldt med Rejseplanen + Rejsekort-app + Rejsebillet som de er i dag. Men der er stadig udvikling på vej som skal forbedre disse produkter til at leve helt op til den politisk besluttede MaaS-strategi.

Vi har jo i mange år haft Bus & Tog samarbejdet og senere også Rejsekort hvor hele rejsen beregnes som en billet. Det store problem er bare at trafikselskaberne i større grad er gået over til særlige rabatterede billetter uden gyldighed hos samarbejdspartnere.
Så det er fint nok at man kan køre fra Orientkaj til Aabybro på en billet på Rejsekort, men den koster altså bare 531,75 kr. mens det ofte vil koste under 200 kr. at dele rejsen op i tre billetter til hhv. metroen, toget til Aalborg og bussen pga. DSB Orange.

Det er ikke meget anderledes i andre lande. I Tyskland kører de fleste fjerntogsrejsende i dag på Sparpreis billetter og i Frankrig/Spanien/Italien er priserne helt dynamiske med pladsbilletkrav.

Anders

Det er også en ulempe at selvom man kan købe en billet, der omfatter en hel rejse med flere operatører, gælder rejsegarantien kun den enkelte operatør. Så hvis toget sydfra kommer for sent til Hamburg H eller Rungsted Kyst og skal videre, er du på egen hånd uden erstatning og må selv tage omkostningerne ved videre rejse. Der står ikke længere en rar dsb-mand med en taxibon!

Citat fra: andersj Dato 17/05-26, 12:53Vi har jo i mange år haft Bus & Tog samarbejdet og senere også Rejsekort hvor hele rejsen beregnes som en billet. [...]
Så det er fint nok at man kan køre fra Orientkaj til Aabybro på en billet på Rejsekort, men den koster altså bare 531,75 kr. mens det ofte vil koste under 200 kr. at dele rejsen op i tre billetter til hhv. metroen, toget til Aalborg og bussen pga. DSB Orange. [...]
Præcis, det er jo sådan det forholder sig i Europa lige nu for de fleste statslige operatører. Du kan godt købe en eneste billet Ålborg - Avignon, men det bliver rigtigt dyrt. Det er billigere at købe en håndfuld Orange-/Sparpreis-billetter. Og det er der, man burde have fokuseret indsatsen i stedet: At lovfæste AJC i stedet for at opfinde den dybe tallerken igen.

Mvh Matias
www.Tognål.dk - pins og slipsenåle med masser af danske og svenske tog

Citat fra: Pvc Dato 17/05-26, 13:01Det er også en ulempe at selvom man kan købe en billet, der omfatter en hel rejse med flere operatører, gælder rejsegarantien kun den enkelte operatør. Så hvis toget sydfra kommer for sent til Hamburg H eller Rungsted Kyst og skal videre, er du på egen hånd uden erstatning og må selv tage omkostningerne ved videre rejse. Der står ikke længere en rar dsb-mand med en taxibon!
Jo, køber du en eneste billet til hele rejsen, har man alle rettigheder. Derimod har man (som udgangspunkt) ingen rettigheder, hvis dit Øresundstog kommer for sent til København H, så du ikke når lyntoget videre købt som separat Orange-billet. Der er en frivillig aftale mellem operatørerne (AJC), der løser det problem ved at behandle passagerer, der skifter mellem operatørerne som en gennemgående rejse i stedet for flere individuelle rejser.

Mvh Matias
www.Tognål.dk - pins og slipsenåle med masser af danske og svenske tog

Gå op Sider:[1]
Veterantog kalenderDSB MX 1045

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak