Citat fra: Niels Munch Dato 29/07-26, 20:35Citat fra: anho Dato 29/07-26, 18:10.....
Mig bekendt er det dog noget de arbejder på at få ordnet over tid. Tror det er efter et år at de mener at de kan nå ned på 58 minutter?
Yep, der er tidligere i denne tråd gjort rede for "indkøringen".
Ja, jeg kan henvise til mine tidligere svar som jeg 150% kan stå på mål for

Pessimistisk vil jeg sige, at det her er et interval man skal forvente de næste mange år. Optimistisk, så kan rejsetiden forkortes men intervallet holdes på 7 (Nærmere 7,5 minutter. Glostrup kan ikke håndtere mindre).
At rejsetiden blev forlænget med ti minutter, var vi en del der ikke havde troet ville ske. Det er ikke sådan nogle ting der normalt forhandles om, men der siges "Gør det" til. Det er en stor hjælp. Derudover er der nogle tog ude af drift, som venter på reservedele. Det er primært ruder til vinduerne man mangler. Et af togene blev påkørt af en nettolastbil, en cyklist der kørte over for rødt i modsat kørselsretning fik ødelagt en siderude for nylig, og mindre kollisioner med andre køretøjer har gjort sit. Togene kan, naturligvis, ikke køre rundt med manglende ruder og derfor er den forlængede rejsetid og de større intervaller en gave for Siemens, som står for vedligehold og altså ikke ville kunne levere de 27 køreklare tog der skulle til at køre fuld drift om tre uger. Jeg mener man forventer at køre med 21 tog, men der skal heller ikke komme mange flere uheld eller tog ud af drift før man begynder at have bøvl med at kunne levere de reservetog og køreklare tog der skal være.
Man kan komme fra Ishøj til Lyngby hurtigere med s-toget, men det er faktisk de færreste der ville tage Letbanen hele turen. Det er meget omkring Glostrup, og så ellers de øvrige s-tog stationer man forventer de store skift. Men formålet med at tage Letbanen er, at man kommer til de mange mindre steder undervejs.
Førerne der kører togene fortjener verdens største ros for deres fleksibilitet og håndtering af en drift, der er gentænkt helt på ny. Man kunne sikkert have gjort tingene anderledes, men de førere her, er gjort af noget særligt.