Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- Togfonden og Infrastrukturplan 2035
Togfonden og Infrastrukturplan 2035
Af Rasmus Brandt. 3/09-26, 23:02.
Seneste redigering: 3/09-26, 23:11 af Poul Brandt
Jeg faldt over følgende i Infrastrukturplan 2035

"Parterne noterer sig endvidere forliget om Togfonden DK (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten), og at der er reserveret 13 mia. kr. til Togfonden frem mod 2035."

Undrer mig over hvad det egentlig betyder.

Jeg vil tro det betyder at, hvis forligspartierne efter et valg opnår flertal, og ønsker at gennemføre nogle af Togfond-projekterne, så er der allerede afsat 13 mia. kr. hertil.

Eller alternativ(e)t, at forligspartierne sammen med andre partier kan opnå flertal.  :-)

S+SF+RV+EL+Alternativet = 84 mandater — altså stadig 6 fra flertal. (Så vidt jeg lige kan beregne).

Så det er muligt ny bane Horsens-Hasselager alligevel engang ad åre bliver anlagt. Uanset at Banedanmark vist er ved at sælge de opkøbte ejendomme.


Citat fra: Poul Brandt Dato  3/09-26, 23:02Jeg faldt over følgende i Infrastrukturplan 2035

"Parterne noterer sig endvidere forliget om Togfonden DK (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten), og at der er reserveret 13 mia. kr. til Togfonden frem mod 2035."

Undrer mig over hvad det egentlig betyder.

Jeg vil tro det betyder at, hvis forligspartierne efter et valg opnår flertal, og ønsker at gennemføre nogle af Togfond-projekterne, så er der allerede afsat 13 mia. kr. hertil.

Eller alternativ(e)t, at forligspartierne sammen med andre partier kan opnå flertal.  :-)

S+SF+RV+EL+Alternativet = 84 mandater — altså stadig 6 fra flertal. (Så vidt jeg lige kan beregne).

Så det er muligt ny bane Horsens-Hasselager alligevel engang ad åre bliver anlagt. Uanset at Banedanmark vist er ved at sælge de opkøbte ejendomme.



Da man droppede hovedgaard-hasselager vidste man jo også, at de penge ville være der.Det er vel ikke noget nyt.

 Skulle man få lyst til at lave noget i østjylland bliver det formentlig alt muligt andet end hovedgaard eller vejle fjord på samme måde som, da man lancerede disse ideer ikke genbesøgte udretningen mellem skanderborg og horsens, der eller havde været et stort tema 20 år tidligere. I givet fald vil jeg anse en udretning mellem Aarhus og Randers som langt det mest sandsynlige projekt. en sådan bane vil også følge motorvejen, hvd der er kendetegnende ved de projekter, der bliver til noget.

Togfonden og Infrastrukturplan 2035
Af Rasmus Brandt. 4/09-26, 08:45.
Seneste redigering: 4/09-26, 08:48 af Poul Brandt
Citat fra: ThomasTT Dato  4/09-26, 00:20
Citat fra: Poul Brandt Dato  3/09-26, 23:02Jeg faldt over følgende i Infrastrukturplan 2035

"Parterne noterer sig endvidere forliget om Togfonden DK (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten), og at der er reserveret 13 mia. kr. til Togfonden frem mod 2035."

Undrer mig over hvad det egentlig betyder.

Jeg vil tro det betyder at, hvis forligspartierne efter et valg opnår flertal, og ønsker at gennemføre nogle af Togfond-projekterne, så er der allerede afsat 13 mia. kr. hertil.

Eller alternativ(e)t, at forligspartierne sammen med andre partier kan opnå flertal.  :-)

S+SF+RV+EL+Alternativet = 84 mandater — altså stadig 6 fra flertal. (Så vidt jeg lige kan beregne).

Så det er muligt ny bane Horsens-Hasselager alligevel engang ad åre bliver anlagt. Uanset at Banedanmark vist er ved at sælge de opkøbte ejendomme.



Da man droppede hovedgaard-hasselager vidste man jo også, at de penge ville være der.Det er vel ikke noget nyt.

 Skulle man få lyst til at lave noget i østjylland bliver det formentlig alt muligt andet end hovedgaard eller vejle fjord på samme måde som, da man lancerede disse ideer ikke genbesøgte udretningen mellem skanderborg og horsens, der eller havde været et stort tema 20 år tidligere. I givet fald vil jeg anse en udretning mellem Aarhus og Randers som langt det mest sandsynlige projekt. en sådan bane vil også følge motorvejen, hvd der er kendetegnende ved de projekter, der bliver til noget.

Togfonden er et forlig, så man kan ikke lige ændre projekterne, medmindre alle forligspartier er enige herom.

Jeg finder det utænkeligt at man skulle omprioritere for et projekt nord for Aarhus med lavt antal passagerer, frem for et projekt syd for.

Her et lille forsøg på at lave resume af status for Togfonden DK (delvist AI-genereret, forvent fejl) :

Afsluttede:

Hastighedsopgradering Køge Nord–Næstved
Internet i tog
Godsterminal ved Hirtshals Havn
Niveaufri udfletning ved Ny Ellebjerg/København Syd
Øresundsperroner og gangtunnel ved Ny Ellebjerg/København Syd
Modernisering af kørestrøm
Kapacitetsudvidelse Aalborg/Lindholm–Hjørring
Hastighedsopgradering Hobro–Aalborg

Igangværende / under gennemførelse:


Ny jernbane over Vestfyn
Elektrificering Fredericia–Aarhus
Elektrificering Aarhus–Aalborg/Lindholm
Elektrificering Roskilde–Kalundborg
Hastighedsopgradering Aarhus–Langå
Ny bane Aarhus–Silkeborg — under undersøgelse. Penge bevilget, men er ikke nok.
Hastighedsopgradering Østerport–Helsingør. - Undersøges nu i sammenhæng med bl.a. Forenkling af Kbh. H. m.m.
Opgraderinger ... omkring Aarhus H samt perrontilpasninger mv.

Elektrificering Vejle–Struer
I 2025 besluttede regeringen, at Vejle–Struer skal elektrificeres med køreledninger. Regeringen afsatte 2,2 mia. kr. til projektet. Heraf blev ca. 0,4 mia. kr. omprioriteret fra midler til batteritogsinfrastruktur, fordi denne ikke længere anses for nødvendig. De 2,2 mia. kr. skal både dække elektrificeringen, en fase-2-undersøgelse efter Ny Anlægsbudgettering og en miljøkonsekvensvurdering.


Ikke gennemførte


Ny bane Hovedgård–Hasselager – Kun anlægsbeslutning mangler.
Ny bane over Vejle Fjord.
Øvrige regionale hastighedsopgraderinger.
Øget kapacitet Herning–Holstebro.
Ekstra spor ved Gødstrup Station.

Citat fra: ThomasTT Dato  4/09-26, 00:20
Citat fra: Poul Brandt Dato  3/09-26, 23:02Jeg faldt over følgende i Infrastrukturplan 2035

"Parterne noterer sig endvidere forliget om Togfonden DK (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten), og at der er reserveret 13 mia. kr. til Togfonden frem mod 2035."

Undrer mig over hvad det egentlig betyder.

Jeg vil tro det betyder at, hvis forligspartierne efter et valg opnår flertal, og ønsker at gennemføre nogle af Togfond-projekterne, så er der allerede afsat 13 mia. kr. hertil.

Eller alternativ(e)t, at forligspartierne sammen med andre partier kan opnå flertal.  :-)

S+SF+RV+EL+Alternativet = 84 mandater — altså stadig 6 fra flertal. (Så vidt jeg lige kan beregne).

Så det er muligt ny bane Horsens-Hasselager alligevel engang ad åre bliver anlagt. Uanset at Banedanmark vist er ved at sælge de opkøbte ejendomme.



Da man droppede hovedgaard-hasselager vidste man jo også, at de penge ville være der.Det er vel ikke noget nyt.

 Skulle man få lyst til at lave noget i østjylland bliver det formentlig alt muligt andet end hovedgaard eller vejle fjord på samme måde som, da man lancerede disse ideer ikke genbesøgte udretningen mellem skanderborg og horsens, der eller havde været et stort tema 20 år tidligere. I givet fald vil jeg anse en udretning mellem Aarhus og Randers som langt det mest sandsynlige projekt. en sådan bane vil også følge motorvejen, hvd der er kendetegnende ved de projekter, der bliver til noget.
Ny udretning mellem Skanderborg og Horsens vil ikke opnå de samme fordele som Hovedgård - Hasselager fordi en ny udretning vil kun opnå hastighedsfordele men ikke løser kapacitetsproblemet mellem Skanderborg og Aarhus.

Citat fra: Poul Brandt Dato  3/09-26, 23:02Jeg faldt over følgende i Infrastrukturplan 2035

"Parterne noterer sig endvidere forliget om Togfonden DK (Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre og Enhedslisten), og at der er reserveret 13 mia. kr. til Togfonden frem mod 2035."

Undrer mig over hvad det egentlig betyder.


Det betyder at du ikke er i fx. USA eller Frankrig. ;-)
I dansk politik aftaler man langsigtet politik (pensionssystemet, regulering af industrier fx. landbruget, infrastrukturprojekter mv) i forlig. En mindretalsregering er desuden nød til at indgå forlig idet en mindretalsregering ikke har et parlamentarisk flertal.
Jo bredere forliget jo større sikkerhed at politikken fortsætter efter et valg og en anden regering.

Forliget om Togfonden DK blev ingået mellem S, RV, SF, EL og DF i 2014. I marts 2019 trådte DF ud af forligskredsen da de indledte nye forhandlinger med VLAK regeringen. "Forligsbrud" er et kendt skældsord på borgen. Det er dog ikke strafbart i juridisk forstand - "man har et standpunkt til man tager et nyt".

Hvad gør man så? Man indgår et nyt forlig.
Infrastrukturplan 2035 er et forlig mellem S, V, DF, SF, RV, Ø, C, D, LA, Å, K fra 2021
 - bredere kan det næsten ikke være. (udenfor aftalen stod Frie Grønne og de nordatlantiske mandater, som traditionen tro holder sig ud af anliggender der kun vedrører Danmark)
At parterne "noterer sig noget" betyder at de anerkender at det er der.


Hvis du vil udlede et konkret byggeprojekt ud af sådan et forlig, så må vi skuffe dig.
Finansieringsforbehold gælder selvfølgelig. Ingen penge - ingen gravko.
Forliget er en retning som finansministerens embedsværk skal budgettere efter.
Hvis noget ikke kan nås i given økonomisk råderum træder forligskredsen sammen og disponerer fra nyt.

Bemærkelsesværdigt er altid det, der ikke står i et sådan et forlig, fx. Kattegatforbindelsen.

Et problem ved at det hele er forligsbundet er så, at vi sjældent får en ordentlig diskussion af indholdet i den brede offentlighed. Bedre offentlig transport er en fast parole i valgkampe og folk undrer sig over, hvad der sker, når der er sporarbejde og -spærringer år efter år i sommerferien. Her ville det jo være smart, hvis de partier, der står bag togfonden også reklamerede lidt for den og sagde "vi har faktisk en plan for at løse det her, lad os se at få den finansieret".

I stedet bliver det hele pakket væk og så når vi ingen vegne. En del af projekterne er finansieret udenfor togfonden og har dermed enkeltvist været så gode, at man har kunne skaffe et flertal for dem. Vestfynbanen og elektrificeringen af hovednettet bliver færdig i 2029, men man har ikke en diskussion om hvad det næste transformative projekt skal være derefter. En timemodel holder stadig 100%, særligt hvis man køber tog nok til at man også altid kan få en billig billet.

Citat fra: mpp Dato  8/09-26, 23:38Et problem ved at det hele er forligsbundet er så, at vi sjældent får en ordentlig diskussion af indholdet i den brede offentlighed. Bedre offentlig transport er en fast parole i valgkampe og folk undrer sig over, hvad der sker, når der er sporarbejde og -spærringer år efter år i sommerferien.

Tja, det er jo noget af et paradoks at sporarbejderne (ihvertfald de planlagte) er tegn på at der faktisk bliver brugt penge på at udbedre et (så vidt jeg forstår) historisk vedligeholdelsesefterslæb, men på kort sigt er den synlige konsekvens for passagererne ringere service.

(Men du har ret, det hjælper bestemt ikke at stort set den eneste information der tilflyder offentligheden uanset hvad der sker, er en standardtekst om "ændringerne skyldes sporarbejde. Tjek rejseplanen før du rejser").

Jeg er nu lidt nysgerrig om hvad det er for en stabil tilstand man forestiller sig at ende med. Når man engang er kommet igennem med opretninger på hele statsbanenettet, er det så allerede tid til at skifte sporet igen på de første strækninger man tog fat i? Eller bliver der et par årtier uden sommernedlukninger før hele cirkusset starter påny? Eller er der en langsigtet plant for hvordan man fremover kan holde omfanget af sporarbejder stabilt fra år til år ud i fremtiden?

Er der i virkeligheden tale om at man i løbet af de årtier hvor der blev sløset med vedligeholdelsen, har vænnet befolkningen til et trafikudbud som der simpelthen ikke er plads til på banen samtidig med at nødvendige vedligeholdelse sker?

Citat fra: Henning Makholm Dato  9/09-26, 17:14Jeg er nu lidt nysgerrig om hvad det er for en stabil tilstand man forestiller sig at ende med. Når man engang er kommet igennem med opretninger på hele statsbanenettet, er det så allerede tid til at skifte sporet igen på de første strækninger man tog fat i? Eller bliver der et par årtier uden sommernedlukninger før hele cirkusset starter påny? Eller er der en langsigtet plant for hvordan man fremover kan holde omfanget af sporarbejder stabilt fra år til år ud i fremtiden?

Ja der er også det faktum at det Danske jernbanenet er usædvanligt sårbart overfor sporarbejde og den slags projekter. Kort sagt fordi at togene, modsat i vores nabolande, ikke har nogen alternative ruter de kan tage. Der er ingen parallelle alternativer, ingen plan B. Hvor man i Sverige eller Tyskland kan omdirigere tog mellem storbyerne til en langsommere sidebane når der skal arbejdes er en luksus vi ikke har.

Og det at skabe alternative ruter vil være en rigtig kostlig affære i sig selv. Sjovt nok ville nok det vigtigste projekt der faktisk er diskuteret seriøst nok være Kattegatforbindelsen. Den ville netop gøre at der er 2 forskellige korridorer på tværs af Danmark, og dermed sikre at når der skal arbejdedes på én rute, så kan togene tage den anden rute i stedet for. Den form for fleksibilitet bliver aldrig omtalt om projekter såsom Kattegatforbindelsen, eller højhastighedsbanen mellem KBH og Ringsted, men det giver netop løsningen på det åh så forhadte problem med togtrafikken herhjemme. For selv hvis plan B ruten er langsommere end den normale, så værdsætter passagererne langt mere at nogle tog stadigvæk kører i stedet for at skulle ty til togbusser.

Andre projekter der kunne skabe plan B ruter på tværs af landet (og selvfølgelig også gavne samfundet i sig selv) kunne være en Fyn-Langeland-Lolland forbindelse mellem Svendborg og Nakskov (og tilhørende elektrificering) hvis en fast forbindelse mellem Langeland og Lolland kom på tale. Eller en genåbning af banen fra Aalborg til Aars, Aars til Viborg, og Viborg til Herning, eller en ny bane mellem Aalborg og Thisted via Fjerritslev. Også med elektrificering selvfølgelig.

Men det er langt ovre i spekulationsstadiet, og kræver nok en politisk omvæltning af revolutionære proportioner før det kunne blive til virkelighed.

Citat fra: Henning Makholm Dato  9/09-26, 17:14Tja, det er jo noget af et paradoks at sporarbejderne (ihvertfald de planlagte) er tegn på at der faktisk bliver brugt penge på at udbedre et (så vidt jeg forstår) historisk vedligeholdelsesefterslæb, men på kort sigt er den synlige konsekvens for passagererne ringere service.

(Men du har ret, det hjælper bestemt ikke at stort set den eneste information der tilflyder offentligheden uanset hvad der sker, er en standardtekst om "ændringerne skyldes sporarbejde. Tjek rejseplanen før du rejser").

Bestemt. Det er også ærgerligt at Vestfyn-projektet koksede med at blive klar til tiden, når nu det var den eneste store sporspærring på Vestfynbanen. Når nu man har udfletningsanlæggene klar, behøver man vel ikke lave store sporspærringer i projektet igen, selvom der vel givetvist vil være noget transport frem og tilbage med skinner o.l. på tværs af den gamle og nye bane. Det bliver så spændende at følge så længe man kan se hvad de laver fra toget (men man kan nok også få et meget godt vue fra en bil senere).

Citat fra: Henning Makholm Dato  9/09-26, 17:14Jeg er nu lidt nysgerrig om hvad det er for en stabil tilstand man forestiller sig at ende med. Når man engang er kommet igennem med opretninger på hele statsbanenettet, er det så allerede tid til at skifte sporet igen på de første strækninger man tog fat i? Eller bliver der et par årtier uden sommernedlukninger før hele cirkusset starter påny? Eller er der en langsigtet plant for hvordan man fremover kan holde omfanget af sporarbejder stabilt fra år til år ud i fremtiden?

Er der i virkeligheden tale om at man i løbet af de årtier hvor der blev sløset med vedligeholdelsen, har vænnet befolkningen til et trafikudbud som der simpelthen ikke er plads til på banen samtidig med at nødvendige vedligeholdelse sker?

Har vi ikke en meget god ide om hvordan en almindeligt vedligeholdt jernbane uden store projekter ser ud? Metroen, S-toget, lokalbanerne og mange baner på Sjælland kører uden store problemer, selvom man engang imellem skal lave sporfornyelser. De sker så i nogle faste rul og bliver planlagt i samarbejde med pendlerklubberne for at undgå for store forstyrrelser. Det hjælper så også på accepten at pendlerklubberne kan have en vis indflydelse på om man laver fulde spærringer (Kystbanen 2 år i streg, Frederikssund-banen i '18) eller længere projekter med fortsat drift (Nordbanen i de her år). For S-toget og metroens vedkommende er det baner med tårnhøj regularitet og tilfredshed og det synes jeg da godt vi kan glæde os til på de lange skinner også.

Hvis BaneDanmark så tilmed fik ansat et par stykker til noget mere offensiv kommunikation/propaganda, ville det nok også hjælpe på accepten (bare se på DSBs ditto ;D). Lige nu bliver kommunikationen lidt halvhjertet, når DSB informerer om ændringerne og henviser til Rejseplanen, mens BaneDanmark har en hjemmeside som folk-som-de-er-flest ikke besøger. Det er selvfølgeligt farligt at melde noget ud om tidspunkter, men "inden 2030" kan man da godt love for en del af projekterne.

Citat fra: mpp Dato 10/09-26, 00:29Har vi ikke en meget god ide om hvordan en almindeligt vedligeholdt jernbane uden store projekter ser ud? Metroen, S-toget, lokalbanerne og mange baner på Sjælland kører uden store problemer, selvom man engang imellem skal lave sporfornyelser.

Hmm, jeg synes ellers at huske at der sidste efterår og vinter var et sporarbejde på Hellerup nær, som blev forlænget og forlænget og forlænget ... så der gik noget i retning af et halvt år efter den først udmeldte slutdato før driften blev normal.

Men bortset fra det lille kvæk må jeg nu sige at jeg personligt ikke ved hvordan det er en "almindeligt vedligeholdt jernbane uden store projekter" skal se ud i praksis. Taler vi om en sluttilstand hvor der hvert år er 5 uger med togbusser et enkelt sted mellem København og Ålborg (men et nyt sted hvert år)? Eller 2 uger om året? 4 uger hvert tredje år? Et par uger et par gange i løbet af et årti, og resten kan klares i natlige spærringer og/eller et spor ad gangen med enkeltspordrift?

Citat fra: mpp Dato 10/09-26, 00:29Lige nu bliver kommunikationen lidt halvhjertet, når DSB informerer om ændringerne og henviser til Rejseplanen, mens BaneDanmark har en hjemmeside som folk-som-de-er-flest ikke besøger.
De gange jeg har begivet mig over på bane.dk for at finde information om et sporarbejde er jeg som regel blevet skuffet. Når det går højt, er der måske nogen dronebilleder og en video med en projektleder i sikkerhedshjelm der udbreder sig om hvor mange tusind kubikmeter jord de flytter og hvor mange sporskifter der skal arbejdes på i løbet af projektet. Ofte lækkert produceret men også temmelig fattigt på egentlig information -- ikke engang en tidsplan med større præcision end fx "foråret 2025". En sjælden gang man måske udlede en smule mere information ved at freeze-frame projektledervideo som viser et par sekunders 3D-simuleret flyvetur gennem projektet, men det er langt fra at kunne downloade en ærlig projektbeskrivelse som PDF ...

Der er selvfølgelig projekter, der går galt stadig. Som (lejlighedsvis) bruger af s-banen synes jeg dog projektet på Nordbanen har kørt meget godt, men det hjælper selvfølgeligt også, at grundfrekvensen er så høj, at man ikke nødvendigvis mærker det, hvis der er lidt færre tog en periode. Der var også en sommer med sporarbejde, hvor en del af IC-, ICLyn og Nykøbing F-hurtigregionaltog kørte koblet mellem København og Ringsted/Odense og det gav igen oplevelsen af, at nok var togtiderne ændret, men meget kørte som det plejede.

Når det så kommer til BaneDanmarks information er den rigtignok ikke rigtigt rettet mod nogle udover måske naboerne, der skal til at klippe hæk på en anden måde eller bliver bedt om at fælde nogle træer. Den interessante information ville jo være "hvad laver vi?" og "hvad betyder det for togrejsen?", hvor svaret på det andet spørgsmål jo afhænger af togrejsen.

På landstrafikken kan man så snakke om elektrificering, nye tog (der dog er DSB), hastighedsopgraderinger, nye baner og nye signaler. På Fyn kan man snakke om mulighederne ved at få de hurtige tog væk fra den gamle Vestfynbane og mulighederne ved at kunne betjene byerne der med tog 2-3 gange i timen. På Sjælland kan man vise, at man allerede har grebet mulighederne med den nye bane, f.x. med fast 15-minuttersdrift København–Roskilde og et nyt togsystem til Næstved over Køge og Haslev. Osv.

Gå op Sider:[1]
Veterantog kalender

Lokomotivfabrikker

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak