Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Trafikpolitik

- Konkurrence kontra beskytte de nationale monopoler?
Gå ned Sider: 1 [2]
Nu er det her jo mere et jernbane/offentlig transport relateret forum end et politisk et men jeg ville også sige den nuværende regering har været meget lilla for at sige det ærligt. Men jeg håber da på forbedringer efter det næste valg, selvom det ser sort ud. Blå blok var jo dem der stort set gav Fjernbusserne doping og som var ansvarlige for udbud som Svendborgbanen under VLAK regeringen fra 2015-19. Socialdemokratiet har ikke gjort så meget i deres et-partis regering og tænker hovedsageligt på status quo og brede politiske aftaler frem for at løse egentlige problemstillinger effektivt. Det plejer oftest at være yderpartierne der bære det tunge læs i en rød regering, men den nuværende har stort set arbejdet lige så meget sammen med opposition som med deres egne støtter i den seneste valgperiode, især på punkter der sætter sig dybt i folk som sygeplejeskestrejken.

Næste valg bliver interessant men det ender højest sandsynligt med lidt af det vi allerede har set ved kommunal og regionsvalget. At nogle røde vælgere hopper over til blå blok, og at andre socialdemokratiske vælgere hopper ud til yderpartier som SF, Radikale, og Enhedslisten. Jeg er dog bange for at endnu en blå regering ville varsle skidt for den offentlige transport i landet, men Konservative er nok en af de mere positive over for offentlig transport i blå blok, og de har vundet sig meget støtte på det seneste. Men jeg tror ikke ligefrem vi ville se så mange jernbaneprojekter under en blå regering, især nu hvor de flere gange har brugt offentlig transport som valgflæsk som ved bl.a. Østbanens renovering. Jeg mener Konservative taler hele tiden selv om at andre projekter som jernbaner og letbaner burde erstattes af f.eks. BRT men når de selv får BRT på tegnebrættet ville de ikke have noget med det at gøre fordi det tager plads på vejen væk fra bilerne, præcis som vi har set i Lyngby. Jeg tror heller ikke det er en god ide at satse for stort på hele den hype talk om selvkørende biler og selvkørende busser, det sidste vi har brug for er endnu en first mover skandale der får folk til at miste håbet i den offentlige transport.

Vi bor nu engang i et meget konsensus-baseret land, politisk set. På trods af gentagne fløjkrige og forsøg på at få vælgerne op i det røde felt, er de danske partier ganske glimrende til at samarbejde hen over midten. Vi har det så godt her i Danmark at alle partier er rimelig midtersøgende, og derfor ser vi også at der er så lidt forskel på om man har en rød eller blå regering: de fleste politikere er villige til at indgå kompromiser for at kunne danne et holdbart forlig.

Set fra et synspunkt om at fremme den offentlige transport mest muligt betyder det at det i værste fald ikke bliver særlig slemt, men i bedste fald kan det kun blive godt men ikke fantastisk.

Gå op Sider: 1 [2]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak