Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Kort materiel nyt
Gå ned Sider: 1 ... 17 18 [19] 20 21 ... 33
Kort materiel nyt
Af Henrik Hansen. 19/05-25, 10:22.
Citat fra: andersj Dato 19/05-25, 09:34Det nævnes ikke af Stadler, men det ligner umiddelbart meget at de er baseret på FLIRT Nordic Express togene til Norske Tog.

Altså tog med en fornuftig bredde på 3.2 m, så fritrumsprofilet kan udnyttes fuldt ud, så toget ikke er unødvendigt smalt.

Her kunne DSB lære en masse - men i stedet er indkøbt et discountprodukt fra Alstom i den smalleste udgave...

Kort materiel nyt
Af lomse. 19/05-25, 12:29.
Mon ikke vi bliver glade for vores, når de kommer?

Kort materiel nyt
Af anho. 19/05-25, 14:41.
Citat fra: lomse Dato 19/05-25, 12:29Mon ikke vi bliver glade for vores, når de kommer?

IC5 er ikke så smalle at det bliver reelt problematisk (de er kun marginalt smallere end et tysk ICE 3, som jo er behagelige nok), men hvis man kunne have fået noget bredere uden at det blev særligt meget dyrere (hvilket det ser ud til ville have været muligt, hvis DSB havde skrevet det ind i udbuddet), så ville det uden tvivl have givet en bedre passageroplevelse.

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 26/05-25, 08:49.
Schweiz:
Transports Montreux-Vevey-Riviera
(MVR) har 20. maj 2025 indgået kontrakt med Stadler Bussnang om levering af otte nye tandhjulsbane togsæt i 2029.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Illustration: Stadler.

De nydesignede 1500V DC togsæt skal transportere passagererne på 800 mm tandhjulsbanen fra Montreux til toppen af Rochers-de-Naye (ca. 2000 m o.h.).

Stadler pressemeddelelse af 21.05.2025: https://www.stadlerrail.com/en/media/media-releases/stadler-supplies-eight-new-rack-and-pinion-railways-for-the-spectacular-ride-up-rochers-de-naye .

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 26/05-25, 09:34.
TYSKLAND: Efter et europæisk udbud er Škoda blevet valgt til at levere 22 sporvogne til MVG Mainz i 2028-30.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Illustration: MVG/Škoda.

Lignende køretøjer af typen Škoda ForCity er blevet bestilt til Mannheim, Bonn og Kassel.

Sporvognene til MVG Mainz vil erstatte seks højtgulvs Düwag M8C vogne bygget i 1984 og 16 lavtgulvs ADtranz GT6M-ZR køretøjer fra 1996.

Læs evt. mere her: https://www.urban-transport-magazine.com/en/skoda-delivers-22-trams-to-mainz/ .

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 13/07-25, 10:24.
WINDHOFF modtager ordre på skinneslibevogn til Bergen.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.   
Grafik Windhoff.

Windhoff Bahn- und Anlagentechnik GmbH har modtaget en ordre fra norske Bybanen AS i Bergen på levering af et VentuS-LR SF50 skinneslibekøretøj. Levering af køretøjet er planlagt til 2028.

Bergen er en af de vådeste byer i Europa, og de hyppige snefald og isdannelser stiller særlige krav til letbanedriften. Det nye skinneslibekøretøj er specielt designet til disse forhold.

Se hele Windhoff's pressemeddelelse af 11.07.2025: https://www.windhoff.de/news-stories/schienenfahrzeugtechnik/schleiffahrzeug-fuer-bybanen-as-norwegen.html .

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 13/07-25, 12:56.
Seneste redigering: 13/07-25, 12:58 af Niels Munch
Citat fra: andersj Dato 12/03-24, 21:18Stadler skal levere yderligere fire ABeh 4/8 togsæt til Berner Oberland-Bahnen AG (BOB)

I 2022 bestilte BOB, der betjener strækningen Interlaken Ost-Grindelwald, 6 nye togsæt med tre vogne hver hos Stadler Bussnang. Efterbestillingen på fire togsæt betyder at de tre ABeh 4/4 II fra 1986 kan udrangeres.
Togsættene har 140 siddepladser og kan køres i dobbeltraktion.

Pressemeddelelse Jungfraubahnen Management AG: https://www.jungfrau.ch/de-ch/unternehmen/news/die-bob-flotte-wird-erweitert-und-modernisiert-neue-triebzuege-bestellt/



Stadler skal levere yderligere fem ABeh 4/8 togsæt til Berner Oberland-Bahnen AG (BOB)

Efter de to første ordrer i 2022 og 2024 kalder Berner Oberland-Bahnen (BOB) nu en yderligere option på fem togsæt fra kontrakten med Stadler. Togsættene vil erstatte ældre tog og er endnu et skridt i BOB's strategi om modernisering af det rullende materiel. Med de nu bestilte tog vil den nyeste BOB-flåde vokse til i alt 15 køretøjer inden midten af 2028. Anskaffelsen af de fem togsæt andrager ca. 50 millioner CHF. Vognene vil blive bygget i Bussnang.

Læs hele Stadler's pressemeddelelse af 07.07.2025: https://www.stadlerrail.com/en/media/media-releases/berner-oberland-bahnen-orders-five-more-multiple-unit-trains-from-stadler .

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 13/07-25, 17:30.
ÖBB afbestiller 9 Nightjet stammer og bestiller 13 Railjet 2 stammer

ÖBB har ved aftale med Siemens valgt at reducere antallet af nye Nightjet togstammer fra 33 til 24 og øge antallet af nye Railjet 2 stammer fra 27 til 40 stk. Heraf leveres 12 stammer med 9 vogne til kørslen mellem München-Østrig-Italien og resten med 7 vogne til kørslen i Østrig og til Tyskland. Stammerne med 7 vogne kan kobles sammen til dobbelt længde, hvilket ikke er muligt med stammerne med 9 vogne pga. perronlængerne.

Pressemeddelelse ÖBB - https://presse-oebb.at/news-oebb-mehr-railjets-der-neuen-generation-fuer-den-wachsenden-tagesfernverkehr?id=220122&menueid=27021&l=deutsch

Deutsche Bahn bestiller udrustning af 32 BR 408 til Frankrig og Polen og udskyder levering

Deutsche Bahn har i alt bestilt 90 BR 408 / ICE 3neo med godkendelse til Tyskland, Holland og Belgien. Der har været spekuleret i at nedsætte leveringshastigheden for de togsæt der endnu ikke er bygget, da DB som bekendt har økonomiske udfordringer og et mindre behov for tog pga. den manglende kapacitet på banenettet og de mange sporarbejder de kommende år.
Der er indtil videre leveret 29 togsæt og alle 90 togsæt skulle efter planen være leveret i oktober 2028. Nu har DB og Siemens så indgået en aftale om at de sidste 32 togsæt leveres så de kan køre i Frankrig og Polen (det fremgår ikke om disse togsæt også vil være godkendt til Holland og Belgien) og at de leveres senere i 2031 og 2032.

Pressemeddelelse Deutsche Bahn - https://www.deutschebahn.com/de/presse/pressestart_zentrales_uebersicht/ICE-3neo-wird-fuer-weitere-europaeische-Einsaetze-fit-gemacht-13437392#

Anders

Kort materiel nyt
Af eyolf, Slemmestad, Norge. 13/07-25, 20:12.
CitatWINDHOFF modtager ordre på skinneslibevogn til Bergen.

De skal også levere to av samme type til Oslo.

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 14/07-25, 18:16.
Stadler skal levere 14 Flirt Akku batteritog til ODEG

Ostdeutsche Eisenbahn GmbH (ODEG) vandt i slutningen af 2024 en 15 årig trafikkontrakt "Westmecklenburg II" med start i december 2025. I første omgang benyttes 12 eksisterende RegioShuttle motorvogne og i dag er det så blevet afsløret at det er Stadler der skal levere de 14 batteritogsæt der jf. kontrakten skal indsættes løbende fra december 2027.

Strækningerne i kontrakten omfatter:
RB13 Rehna – Schwerin – Parchim
RB14 Parchim – Hagenow Stadt (med option til Zarrentin)
RB15 Waren (Müritz) – Malchow
RB19 Parchim – Plau am See
Dertil sæsontrafik på mecklenburgischen Südbahn fra Malchow og Parchim til Plau am See.

Flirt togene bliver 2-vogns og får 98 siddepladser. De males i det nye togdesign for Mecklenburg-Vorpommern.
Togene bygges hos Stadler i Pankow og finansieres af leasingfirmaet Akeim.

Efter mine beregninger har Stadler nu solgt 191 Flirt Akku til kunder i Tyskland, ÖBB og Lokaltog og har dermed solgt over 100 flere batteritog end Siemens som ligger nummer to på listen.

Pressemeddelelse ODEG - https://www.odeg.de/kontakt/presse/pressemitteilungen/offizieller-start-fuer-die-naechste-ausbaustufe-im-verkehrsvertrag-westmecklenburg-ii-land-foerdert-zentrale-infrastrukturmassnahme-in-parchim


Anders

Kort materiel nyt
Af TraSwe. 16/07-25, 07:09.
Snälltåget har købt 11 IC1 vogne (de 11 vogne er ikke godkendt til at køre i Danmark)  og 4 tidligere bistro vogne fra DB.

Skoda har fået "hul igennem" og fået første ordre på deres nye Ev26 togplatform. Den første ordre er til Arriva i Tjekkiet på 22 togsæt 16 x 3 vogne og 6 s fire vogne. Fire vogns udgaven er forsynet med en mindre bistro afdeling.

Den nye Ev26 platform skal erstatte "RegioPanter" platformen, og vil kunne køre op til 230 km/t, have ETCS og også kunne køre på 25 kV og sågar forsynes med batteripakker - rækkevidde afhængig af hastigheden og antallet af batteripakker.

Principielt er her altså et tog, der vil kunne køre fra Thisted til København - have en bistro ombord, køre på batteri til Vejle og overhale DSBs IC5 på vejen til København...Hvis altså nogen skulle få dén ide...

Link til Drehscheibe - der godt nok er på tysk, men gratis:
https://www.lok-report.de/news/europa/item/59984-tschechien-skoda-group-und-arriva-unterzeichnen-vertrag-ueber-neue-elektrozuege-fuer-ex6-und-r16.html

Link til youtube:
https://youtu.be/csYPx4Woosg


Kort materiel nyt
Af Viktoria Skov. 16/07-25, 11:12.
Citat fra: TraSwe Dato 16/07-25, 07:09Snälltåget har købt 11 IC1 vogne (de 11 vogne er ikke godkendt til at køre i Danmark)  og 4 tidligere bistro vogne fra DB.

Er det enspændingsvogne (kun 1000 V 16,7 Hz) eller merspændingsvogne?

Hvis de tillader 1500 V AC i togvarmespænding, burde det være muligt at få dem godkendt til København (Drogdentunnelen er kortere end Storebælt, hvorfor reglerne skulle være simplere).

/ Viktoria - Arktisk Ingeniør

Kort materiel nyt
Af TraSwe. 16/07-25, 11:39.
Citat fra: Viktoria Skov Dato 16/07-25, 11:12
Citat fra: TraSwe Dato 16/07-25, 07:09Snälltåget har købt 11 IC1 vogne (de 11 vogne er ikke godkendt til at køre i Danmark)  og 4 tidligere bistro vogne fra DB.

Er det enspændingsvogne (kun 1000 V 16,7 Hz) eller merspændingsvogne?

Hvis de tillader 1500 V AC i togvarmespænding, burde det være muligt at få dem godkendt til København (Drogdentunnelen er kortere end Storebælt, hvorfor reglerne skulle være simplere).

IC1 vognene kan ikke køre Danmark medmindre de bygges om.

Kort materiel nyt
Af steenth. 16/07-25, 13:11.
Citat fra: Viktoria Skov Dato 16/07-25, 11:12
Citat fra: TraSwe Dato 16/07-25, 07:09Snälltåget har købt 11 IC1 vogne (de 11 vogne er ikke godkendt til at køre i Danmark)  og 4 tidligere bistro vogne fra DB.

Er det enspændingsvogne (kun 1000 V 16,7 Hz) eller merspændingsvogne?

Hvis de tillader 1500 V AC i togvarmespænding, burde det være muligt at få dem godkendt til København (Drogdentunnelen er kortere end Storebælt, hvorfor reglerne skulle være simplere).
Det ligner, der er vogne, som kun er indrettet til 16,7 Hz togvarme.
Der lidt mere her om hvordan de vil anvende dem:
https://jarnvagar.nu/ytterligare-15-tyska-vagnar-till-snalltaget/
Der er par andre interessant oplysninger. At de har problemer med få en afgangstid fra Malmø til Oslo, hvor de kan få passagerer med fra nattoget fra Tyskland og at de bruger gamle vogne fra 1940'erne som liggevogne..
Mvh
Steen

Gå op Sider: 1 ... 17 18 [19] 20 21 ... 33

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak