Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Kort materiel nyt
Gå ned Sider: 1 ... 29 30 [31] 32 33
Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 7/07-26, 12:52.
Stadler skal levere yderligere 166 vogne af typen "J" til BVG

Bestyrelsen i BVG har netop godkendt at der kaldes yderligere 166 vogne af bredprofil typen "J" fra rammeaftalen med Stadler der blev indgået i 2020. Togene leveres som de første med CBTC til brug på linjerne U5 og U8, der forventes at blive udrustet med CBTC.

Der er nu igennem tre omgange kaldt følgende antal vogne fra rammeaftalen der omfatter op til 1.500 vogne i alt:
Type J - 510 vogne
Type JK - 140 vogne

Pressemeddelelse BVG - https://www.bvg.de/de/unternehmen/medienportal/pressemitteilungen/20260706-bvg-bringt-digitalisierung-auf-die-schiene

Anders

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 15/07-26, 08:05.
Citat fra: JaPa Dato  2/07-26, 23:32PESA overtaget tysk sporvejsproducent
Den polske togproducent PESA overtager den konkursramte tyske sporvognsproducent HeiterBlick, der har hjemme i Leipzig.
Nyheden på TVP World

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
(Heiterblick pressefoto).

PESA's intentioner blev omtalt *her*, og med de fornødne myndighedsgodkendelser er PESA's aktieovertagelse nu en realitet, se den uddybende artikel af 13.07.2026 om bl.a. PESA's visioner her: https://rollingstockworld.com/economy/pesa-finalises-takeover-of-bankrupt-tram-builder-heiterblick/ .

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 17/07-26, 23:02.
Siemens og Stadler skal levere 350 S-tog til delstaten Berlin

Der er nu endelig skrevet kontrakt på det store S-togs udbud i Berlin der omfattede både drift og anskaffelse af tog. Det blev som sagt et konsortium bestående af S-Bahn Berlin (Deutsche Bahn) og Stadler/Siemens der vandt.
S-Bahn Berlin skal stå for driften af delnetværkerne "Stadtbahn" og "Nord-Süd" i 15 år - det fremgår dog ikke umiddelbart hvornår denne kontrakt starter.
Stadler/Siemens skal levere 350 S-tog med fire vogne hver - i alt 1.400 vogne, mellem 2032 og 2038 ifølge flere medier - leveringstidspunktet fremfor ikke af pressemeddelelsen. Det fremgår heller ikke om der er en option på flere togsæt.
Togene bliver en videreudvikling af BR 484 som Stadler/Siemens i forvejen har bygget og leveret 85 eksemplarer af mellem 2020 og 2023 til S-Bahn Berlin til brug på delnetværk "Ring". Togene samles hos Stadler i Berlin. Stadler/Siemens skal desuden stå for vedligeholdet af de 350 togsæt i 30 år.

Fælles pressemeddelelse S-Bahn Berlin, Stadler, Siemens - https://www.stadlerrail.com/api/docs/x/f6675e5394/20260716_green-light-for-the-future-of-berlin-s-s-bahn.pdf

Foto af BR 484: Deutsche Bahn AG / Oliver Lang

Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 24/07-26, 17:42.
Stadler skal levere 21 Citylink letbanetog til Austin Transit Partnership (ATP)

Der vil være en option på yderligre 19 togsæt. Togene skal bruges på en nybygget letbanestrækning i Austin, Texas på en 10 mile lang strækning med 15 stationer. Togene vil få 5 vogne, plads til 240 passagerer og en tophastighed på 65 mph (ca. 105 km/t).

Som altid bygges Stadlers tog til det nordamerikanske marked på fabrikken i Salt Lake City.

Pressemeddelelse Stadler - https://www.stadlerrail.com/en/media/media-releases/next-generation-light-rail-vehicles-for-austin

Pressemeddelelse ATP - https://www.atptx.org/milestones/atp-selects-manufacturer-for-austin-light-rail-vehicles/




Siemens skal levere 26 Velaro højhastighedstog til Italo

Ordren er omtalt i denne tråd: https://www.jernbanen.dk/forum1/index.php/topic,3266.0.html

Anders

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 24/07-26, 18:05.
Citat fra: andersj Dato 24/07-26, 17:42.....
Som altid bygges Stadlers tog til det nordamerikanske marked på fabrikken i Salt Lake City.
.....

I begyndelsen af juli måned 2026 fejrede Stadler 10 år i USA med større udvidelse af fabrikken i Salt Lake City:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Dronefoto: Stadler.

Læs mere om jubilæet og udvidelsen her: https://www.stadlerrail.com/en/media/media-releases/stadler-celebrates-10-years-in-the-u-s-with-major-expansion-in-salt-lake-city .

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 27/07-26, 11:17.
Siemens Mobility

Ved et arrangement den 23. juli 2026 fremviste Siemens Mobility det 2.000. elektriske Vectron-lokomotiv bygget på lokomotivfabrikken i München-Allach. Lokomotivet blev overdraget til østrigske ÖBB.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Vectron nr. 2000 (Siemens Mobility).

Inkl. lokomotiver i ordrebogen kan Siemens Mobility mønstre næsten 3.000 solgte enheder til mere end 115 kunder, hvilket iflg. Siemens gør Vectron til Europas bedst sælgende og mest alsidige lokomotivplatform.

Siemens' uddybende pressemeddelelse af 24.07.2026: https://press.siemens.com/global/en/pressrelease/2000-locomotives-20-countries-one-platform-vectron .

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af Mads. 27/07-26, 11:37.
5 år efter Vectron nr. 1000 blev leveret. 200 lokomotiver om året er en pæn forretning.

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 27/07-26, 12:00.
Gdańsk [PL]

Det polske sporvejsselskab Gdańskie Autobusy i Tramwaje (GAiT), som vi besøgte i denne tråd, har valgt PESA Bydgoszcz som leverandør af 20 dobbeltrettede, 100% lavtgulvssporvogne:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
(Grafik: PESA).

Anden tilbudsgiver var tjekkiske Škoda Transportation.

Vognene, der bygges over PESA's seneste generation sporvognsplatform Twist 3.0, bliver 46,8 m lange og dermed de længste sporvogne i Polen.

Kontraktunderskrivelse afventer den obligatoriske stand-still periode, og herefter forventes vognene leveret inden for en 3-årig periode.

Kilder f.eks.:
https://www.gdansk.pl/wiadomosci/PESA-dostarczy-nowe-tramwaje-Twist-dla-Gdanska,a,314806
https://www.urban-transport-magazine.com/en/pesa-beats-skoda-gdansk-orders-20-new-low-floor-trams%EF%BF%BC/

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af Gustav Hansen. 27/07-26, 15:38.
Citat fra: Niels Munch Dato 27/07-26, 11:17Siemens Mobility

Ved et arrangement den 23. juli 2026 fremviste Siemens Mobility det 2.000. elektriske Vectron-lokomotiv bygget på lokomotivfabrikken i München-Allach. Lokomotivet blev overdraget til østrigske ÖBB.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Vectron nr. 2000 (Siemens Mobility).


M.v.h.
Niels

Lidt sjovt at både Vectron 1000 og 2000 er leveret til operatører der bemaler dem næsten identisk.

Kort materiel nyt
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 27/07-26, 15:56.
Seneste redigering: 27/07-26, 16:01 af Per Holm
... men med  mange flere strømaftagere.

ÖBB ligger jo ca. midt i Verden.

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 27/07-26, 17:02.
Siemens har også været heldig i nærmest ikke at have haft noget konkurrence. TRAXX platformen gik helt i stå ved salget til Alstom, bl.a. fordi de gerne ville skifte signalsystemerne fra Bombardier EBICab til Alstom Atlas, men som vi alle ved har Alstom ikke ligefrem overskud i deres udviklings- og godkendelsesafdeling.

Stadler sælger også udemærket af forskellige lokomotivtyper, men jeg kender dog ikke produktionskapaciteten i Valencia så jeg ved ikke om der er plads til at sælge endnu flere. Siemens store fordel er at de har fået godkendt Vectron i så mange lande som de har, hvilket er vigtigt for både ÖBB (Rail Cargo Group) og leasingselskaberne.

Anders

Kort materiel nyt
Af esni. 27/07-26, 18:27.
Citat fra: andersj Dato 27/07-26, 17:02Siemens store fordel er at de har fået godkendt Vectron i så mange lande som de har, hvilket er vigtigt for både ÖBB (Rail Cargo Group) og leasingselskaberne.

Det var tydeligt i starten af Vectron-tiden - Siemens ventede ikke på ordrer før de søgte godkendelser, men fulgte en klar strategi med godkendelse i nabolands nabolande i god tid inden ordrer kom

Eskild

Kort materiel nyt
Af Larsmadsen. 27/07-26, 20:32.
Hvor store variationer kan man sige er okay, og kalfe det samme lokomotiv.

Dual, batteri etc

Kort materiel nyt
Af Michael Deichmann, Gribskov kommune. 27/07-26, 20:37.
Citat fra: Larsmadsen Dato 27/07-26, 20:32Hvor store variationer kan man sige er okay, og kalfe det samme lokomotiv.

Dual, batteri etc
Du har en grundlæggende platform hvorpå der så er forskellige "moduler" du tilføjer til de enkelte varianter. De enkelte individer er forskellige lokomotiver, men fundamentet er det samme.

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 27/07-26, 21:11.
Der er også forudkonfigurerede standardlokomotiver, som eksempelvis B18 med landepakkerne Østrig, Tyskland, Danmark, Sverige og Norge. Det er billigere at bestille en B18 end at få et lokomotiv blot med landepakkerne Danmark-Sverige eksempelvis, da B18 bare kan leveres færdigudviklet og -godkendt.

Den nye Vectron 230 har eksempelvis heller ikke endnu fået godkendelse til kørsel i Danmark, så de enkelte varianter kræver nye mere eller mindre omfattende godkendelser. Men det er standard nok til at ELL fik ombygget Snälltågets lokomotiver til B18 eksempelvis og DSB's lokomotiver kan også få tilføjet flere landepakker, hvis man vil betale den ret høje pris som Siemens vist forlanger.

Anders

Gå op Sider: 1 ... 29 30 [31] 32 33
LJ M 14

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak