Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Kort materiel nyt
Gå ned Sider: 1 ... 24 25 [26] 27
Citat fra: Thorfinn Dato  3/01-26, 15:11
Citat fra: Niels Munch Dato 22/12-25, 12:51Foruden nye tog lover de nye ejere bl.a. "en mere fleksibel prismodel" m.v.

Hvad en "mere fleksibel prismodel" er kan vi godt gætte os til. Det doppelte når almindelig dødelige har brug for toget.
Jeg vil fremover holde øje med afgange på fjerntogsperron i Arlanda.

Husk at du som bekendt så må være parat til at betale perronbillet, når du stiger af på Arlanda, 147,- SEK: Travel to and from Arlanda

Alternativet er at gå op på gadeplan og tage en direkte kommerciel bus, for nogle år siden kostede den 99 SEK, iflg. Flixbus begynder prisen for tiden fra 46 kroner.

Vi ser frem til en rejserapport!

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 3/01-26, 21:00.
Citat fra: Niels Munch Dato 27/09-25, 14:32Alpha Trains (tidl. Angel Trains) og Public Transport Service (PTS) fra Warszawa har undertegnet en aftale om at ville introducere 11 Bombardier (nu Alstom) Talent DMU på det Polske marked, hvor der er en stigende efterspørgsel efter rullende materiel.

Flere tyske brugttog til Polen

I det samarbejde mellem leasingselskabet Alpha Trains og Public Transport Service (PTS) om lancering af brugte tog i Polen, der blev bekendtgjort under TRAKO 2025 messen i Gdańsk, har man udpeget 50 3-vogns TALENT og 28 LINT-41 som "kandidater".

Og samarbejdet bærer frugt, idet den polske regionale togoperatør Koleje Dolnośląskie (KD) har bekendtgjort at være interesseret i 10 TALENT togsæt.

Kilde: https://www.nakolei.pl/wiecej-spalinowozow-dla-dolnego-slaska/ .

Det er dels stigende passagertal på eksisterende linjer, dels planer i Województwo Dolnośląskie (regionen Nedre Schlesien), som ejer KD, om revitalisering af driften på indstillede strækninger, der er baggrund for ønsket om øget kapacitet.

På tale er formentlig 10 3-vogns TALENT, som Niederbarnimer Eisenbahn (NEB) hidtil har leaset hos Alpha Trains, og som er ledige efter NEB's indsættelse af Mireo Plus H og Mireo Plus B på Heidekrautbahn hhv. Netz Ostbrandenburg.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
NEB VT 737 (Bombardier 2006) hensat i Basdorf 27.06.2025 (nm).

Det er tanken, at togsættene skal renoveres og homologeres ved PTS' foranstaltning, idet PTS har værksteder i det tidligere ZNTK i Paterek, og være klar i 2027.

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 6/01-26, 11:49.
Stadler skal levere 5 FLIRT togsæt til Arriva Nederland

Arriva genvandt i 2025 udbuddet om at drive linjerne Almelo - Hardenberg og Zwolle - Hardenberg - Emmen fra december 2028 og 15 år frem. Strækningen mellem Almelo og Hardenberg elektrificeres også frem til 2028, så de tre Alstom Lint 41 togsæt der betjener strækningen i dag udfases ved slutningen af den nuværende kontrakt.
Til den nye kontrakt skal Arriva renovere 15 eksisterende Stadler GTW togsæt leveret mellem 2012 og 2016, heraf er 3 togsæt med 2 vogne og 12 togsæt med 3 vogne. Dertil kommer de 5 nye Stadler FLIRT togsæt med 4 vogne og 248 siddepladser hver.
På Almelo - Hardenberg skal der være gennemgående halvtimesdrift fra december 2028 og på Zwolle - Emmen skal driftsperioden udvides og der skal køre flere afgange i myldretiden.

Pressemeddelelse Stadler - https://stadlerrail.com/api/docs/x/30ef55a6f6/2026_0105_stadler-to-deliver-another-flirt-trains-for-arriva_en.pdf

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Anders

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 6/01-26, 17:37.
Endnu flere brugttog til Polen

Polske PKP Intercity har indgået aftale med DB Fernverkehr om køb af 50 tyske personvogne. Ud over, at det drejer sig om vogne til såvel 1. som 2. klasse med aircondition og godkendt til 200 km/t, foreligger der intet specifikt om vogntyperne.

Vognene påregnes sat i drift på det polske intercity-net i løbet af 1. og 2. kvartal 2026.

Anskaffelsen sker for i tide at imødekomme et stigende passagertal. Røster om, at Polen nu atter skal være "kirkegård for tysk skrot", har været fremme.

Forlydender om, at PKP Intercity er interesseret i yderligere vogne, kan ikke p.t. konkretiseres.

Uddybende kilder:
Polsk: https://kolejowyportal.pl/pkp-intercity-kupilo-50-wagonow-od-kolei-niemieckich/
Engelsk: https://notesfrompoland.com/2025/12/07/poland-buys-used-rail-carriages-from-deutsche-bahn-prompting-opposition-criticism-of-german-scrap/ .
Tysk: https://polenjournal.de/aktuelles-aus-polen/wirtschaft/50-gebrauchte-db-waggons-fuer-polen-pkp-intercity-reagiert-auf-steigende-nachfrage/ .

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 12/01-26, 11:48.
Stadler køber 93 GTW togsæt fra Thurbo og sælger dem videre til MAV Start

Efter at Stadler fik udarbejdet en businesscase for ombygningen af GTW togsættene til brug i Ungarn har man nu indgået aftale om at købe 93 GTW togsæt fra Thurbo i Schweiz i takt med at de bliver erstattet af nye FLIRT togsæt mellem 2027 og 2034. Togene bliver over en 12 ugers periode omfattende moderniseret og ombygget til bl.a. den ungarnske strøm på 25 kV og derefter leveret til MAV Start.
Prototyperne bliver ombygget i Schweiz, mens serieombygningen foregår i Ungarn.

Thurbo råder over i alt 110 GTW togsæt og man har i 2021 bestilt 107 FLIRT Evo til at erstatte dem.

Pressemeddelelse Stadler - https://www.stadlerrail.com/api/docs/x/6de9660edf/20260112_refit-gtw-fur-mav_en.pdf

Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 15/01-26, 13:07.
Alstom skal levere yderligere 26 Coradia Max togsæt til Baden Württemberg

I 2022 blev Alstom tildelt en kontrakt på 130 Coradia Max til Baden Württemberg med option på yderligere 100. Den samlede bestilling lyder derfor nu på 156 togsæt.

Link til opslag om den oprindelige kontrakt - https://www.jernbanen.dk/forum1/index.php/topic,172.msg893.html#msg893

Pressemeddelelse Alstom - https://www.alstom.com/press-releases-news/2026/1/germany-alstom-supply-26-additional-coradia-max-trains-baden-wurttemberg

Anders

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 16/01-26, 11:54.
Citat fra: andersj Dato 24/12-25, 14:18CAF skal levere 22 Régiolis togsæt til SNCF Voyageurs
De 22 togsæt skal indsættes i "Région Sud" (Provence-Alpes-Côte d'Azur) og vil få 310 siddepladser.

Pressemeddelelse CAF - https://www.cafmobility.com/en/press-room/caf-supply-22-regional-trains-france/

CAF skal levere yderligere 10 Régiolis togsæt til SNCF Vouageurs
De 10 togsæt skal indsættes i Nouvelle-Aquitaine regionen i det sydvestlige Frankrig.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Der er tale om bimode (elektrisk og diesel) firevognstog med en kapacitet på 208 passagerer. Ordren bringer antallet af tog på Régiolis-platformen hos SNCF Vouageurs op på 54.

CAF pressemeddelelse af 15.01.2026: https://www.cafmobility.com/en/press-room/caf-secures-new-contract-for-r%C3%A9giolis-trains-france/ .

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 17/01-26, 09:36.
Østrig: Siemens Vectron Dual Mode hos Stern & Hafferl

Efter at Østrig - som land nummer to - nu har godkendt Siemens Mobility Vectron Dual Mode, har Stern und Hafferl Verkehr (St&H) ibrugtaget 6 lokomotiver af typen, og yderligere 2 er på bedding hos Siemens Mobility i München-Allach.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
St&H Vectron Dual Mode 3193 902 (pressefoto: St&H).

Lokomotiverne, som også er godkendt til grænseoverskridende kørsel til Tyskland, indsættes i St&H's samarbejde med Rail Cargo Austria.

Siemens' pressemeddelelse sf 12. januar 2026: https://press.siemens.com/global/en/pressrelease/clear-tracks-ahead-siemens-dual-mode-locomotive-austria .

St&H, der ejer og driver 4 jernbanelinjer (hvoraf 2 metersporede) i Oberösterreich, er vel primært kendt af toginteresserede for sin "farverige" variation af driftsmateriel gennem tiderne.

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 17/01-26, 16:24.
Et par nyheder fra Alstom som jeg bare lige vil linke til da både produktion og kunde er udenfor Europa:
70 metrotog til Toronto - https://www.alstom.com/press-releases-news/2026/1/alstom-provide-new-subway-train-nst-fleet-torontos-subway
47 togsæt til Mexico - https://www.alstom.com/press-releases-news/2025/12/alstom-supply-47-trains-and-associated-maintenance-new-rail-corridors-mexico

De hollandske statsbaner har hyret DB Gebrauchtzug ind som mægler i forsøg på at sælge over 200 ICR personvogne, der er i overskud efter indfasningen af ICNG/Coradia Stream. Link til salgsannoncen -  https://www.db-gebrauchtzug.de/r/gbzp/gbzp/751?session=10728748470705

Anders

Kort materiel nyt
Af andersj, Aalborg. 20/01-26, 20:49.
Alstom skal levere yderligere 15 Avelia Horizon til SNCF Voyageurs

Alstom har nu modtaget bestillinger på i alt 190 Avelia Horizon fra følgende kunder:
SNCF Voyageurs - 130 togsæt
Proxima - 12 togsæt
ONCF - 18 togsæt
Eurostar - 30 togsæt

Pressemeddelelse Alstom - https://www.alstom.com/press-releases-news/2026/1/alstom-receives-order-sncf-voyageurs-15-additional-avelia-horizon-high-speed-trains

Anders

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 28/01-26, 11:07.
Seneste redigering: 28/01-26, 11:10 af Niels Munch
Nordic Re-Finance udvider sin flåde med anskaffelse af 15 ellokomotiver

Efter at have styrket sin kapitalstruktur i december 2025 har Nordic Re-Finance i januar 2026 indgået aftale med DB Cargo Scandinavia om køb af 15 Bombardier TRAXX AC2 lokomotiver - herunder en delvis sale-and-leaseback-ordning - til godstrafik i Sverige, Danmark og Tyskland.

Kilde - flere ligelydende medier, herunder:
https://www.railwaypro.com/wp/nordic-re-finance-acquires-15-traxx-locomotives/
https://railmarket.com/news/business/49041-nordic-re-finance-acquires-15-traxx-ac2-locomotives-completes-eur-250m-refinancing
https://www.einpresswire.com/article/884466047/nordic-re-finance-expands-its-fleet-with-the-acquisition-of-15-electric-locomotives

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 28/01-26, 15:19.
POLEN: Stadler skal levere tog til Wielkopolska

Wielkopolska Voivodeship har efter udbud af nye tog til Koleje Wielkopolskie udpeget Stadler Polska som leverandør. Kontrakten, der endnu ikke er underskrevet, vil omhandle en fast ordre på 10 EMU med en option på yderligere 10.

Stadler var ikke prisbilligst, men vandt "på point". Øvrige bydere var NEWAG Nowy Sącz og PESA Bydgoszcz.

Kilde (polsk): https://kolejowyportal.pl/wielkopolska-wybrala-dostawce-nowych-pociagow/ .

Der foreligger ikke her nærmere om togtypen, men i en anden region har Koleje Mazowieckie - som refereret i disse spalter - modtaget Stadler FLIRT i større tal.

PESA Bydgoszc (som var dyrest) har ellers leveret køretøjer til Wielkopolska i flere år, som f.eks. disse:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
PESA-DMU SA132-012 (fra 2007) og spritny PESA-EMU Elf-2 48WE-002 (fra 2019)  på KW værksted i Zbąszynek, 24.09.2019 (nm).

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 2/02-26, 11:17.
Avanceret britisk genbrug - og ny rekord

Vi har tidligere i disse spalter beskæftiget os med det nu krakkede Vivarail's genbrug af "D78 Stock" udrangeret fra London Underground.

I lørdags, den 31.01.2026 satte den britiske operatør Great Western Railway (GWR) sit Vivarail D-Train 230001 (bestående af vognene 300001, 300201 og 300101) i passagerdrift på strækningen West Ealing - Greenford:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
GWR BMU 230001 (pressefoto: GWR).

Op til godkendelsen til passagerdrift har togsættet været testet på strækningen i 22 måneder, hvorunder det på én opladning angiveligt har kørt 320 km, hvilket slog Stadlers hidtidige rekord på 224 km.

GWR har overtaget "D-Train" projektet fra Vivarail, og alle det aktuelle 3-vogns togsæts funktioner - inkl. varme - forsynes fra togets batterier, hvis fast-charging sker fra en stump strømskinne.   

Se også: https://www.railwaygazette.com/uk/great-western-railway-to-put-battery-train-into-passenger-service/70367.article

M.v.h.
Niels

Kort materiel nyt
Af banemanden. 6/02-26, 08:36.
Citat fra: Niels Munch Dato 28/01-26, 11:07Nordic Re-Finance udvider sin flåde med anskaffelse af 15 ellokomotiver

Efter at have styrket sin kapitalstruktur i december 2025 har Nordic Re-Finance i januar 2026 indgået aftale med DB Cargo Scandinavia om køb af 15 Bombardier TRAXX AC2 lokomotiver - herunder en delvis sale-and-leaseback-ordning - til godstrafik i Sverige, Danmark og Tyskland.

Kilde - flere ligelydende medier, herunder:
https://www.railwaypro.com/wp/nordic-re-finance-acquires-15-traxx-locomotives/
https://railmarket.com/news/business/49041-nordic-re-finance-acquires-15-traxx-ac2-locomotives-completes-eur-250m-refinancing
https://www.einpresswire.com/article/884466047/nordic-re-finance-expands-its-fleet-with-the-acquisition-of-15-electric-locomotives

M.v.h.
Niels


En virksomhed i god vækst! De har snart alt, hvad man kunne drømme om til leje. Spændende!

Kort materiel nyt
Af Niels Munch. 7/02-26, 09:27.
Citat fra: andersj Dato  7/11-25, 13:09Siemens skal levere 116 dobbeltdækker S-tog til SBB

Mens Stadler for et par år siden vandt en meget stor ordre på dobbeltdækkertogsæt på et af Siemens' hjemmemarkeder i Østrig, tager Siemens nu en ordre på dobbeltdækkertogsæt på Stadlers hjemmemarked i Schweiz.

Der er tale om et helt nyudviklet gennemgående dobbeltdækkertogsæt med en noget klodset front. 95 togsæt skal bruges på S-Bahn Zürich og 21 togsæt skal bruges i Romandiet på RER Vaud og på RE33 Martigny–Annemasse. Togene får 6 vogne, kan køre 160 km/t og der er en option på yderligere 84 togsæt.
.....

STADLER, som bød med KISS dobbeltdækkertoget, har indklaget SBB's afgørelse til den schweiziske føderale forvaltningsdomstol, jf. nærmere i denne pressemeddelelse: https://www.stadlerrail.com/en/media/media-releases/stadler-lodges-appeal-against-sbb-contract-award - hvortil der henvises.

Der er p.t. ingen kendt afgørelse, ligesom klagen ikke har haft opsættende virkning. SBB fortsætter derfor de facto med Siemens-projektet, indtil domstolen evt. siger andet.

I Schweiz kan sådanne udbudsretssager tage 6-24 måneder, og domstolen offentliggør typisk ikke procestrin løbende, men først, når der foreligger kendelse om opsættende virkning, dom eller forlig i sagen.

M.v.h.
Niels

Gå op Sider: 1 ... 24 25 [26] 27

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak