Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Rullende materiel

- Nærumbanen - tre leverandører prækvalificeret
Gå ned Sider: 1 [2]
Citat fra: Lasse Toylsbjerg Petersen Dato 24/06-26, 20:45
Citat fra: Thorfinn Dato 24/06-26, 16:07
Citat fra: banemanden Dato  4/11-25, 20:01Det er jo straks ekstra interessant i forlængelse af den tidligere snak om, at Hovedstadens Letbane skulle absorbere Nærumbanen i fremtiden :) Ikke at jeg tror den drøm bliver vækket til live, men det er da tankevækkende at en togtype meget lig dem, faktisk egner sig til den bane.

Det der kan køre på Nærumbanens snørklede skinner er ikke andet end skinnebusser. Der er meget korte vigespor, som kun kan udvides med stort besvær, man vi ikke have køreledninger (med tilhørende friprofil) langs Mølleåen. Det har i nyere tid været Uerdinger og Scanias skinnebusser, nu Stadler "Regiosprinter" som låner motor & gear fra bus/lastbilverden.

Derfor virker det meget naturligt at der bliver "noget sporvognsnoget" på batteri. Vestegnens sporgvogne har for lange tog til Nærumbanen og de kræver 750 VDC.
De korteste Avenio er 36 m - kunne således være der men det halter med plads til batterier og lader.


 



Et par detaljer: Stort set alt fra stationsgrænsen i Jægersborg til sidste overkørsel inden Nærum er fredet i forskellig grad. Det er derfor ikke et "man vil ikke have køreledninger", men et "der er fysisk ikke plads i det profil, der er til rådighed".

/Lasse

med "man" mente jeg også fredningsregimet ;-).
Det har tidligere lade sig gøre at affrede en hel ø, lave den lidt større og bygge en motorvej og en togbane hen over den, for bagefter at frede den igen.
En entreprenør med tilstrækkeligt stor E OG §73 skal nok skaffe plads hvor der ikke er  ;-) - bare se på Vestfyn. Det er kun et spørgsmål om størrelsen på gravkoen. Men jeg kan da godt forstå at man i "vuggen af dansk sværindustri" ikke vil have en dobbelspor bane med kørestrømsanlæg og hele pivetøjet.


..... og så er RegioSprinteren ikke fra Stadler, men fra Siemens-Düwag i Krefeld:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Den allerførste RegioSprinter, Dürener Kreisbahn (DKB) VT 6.001.1 under færdigmontering hos Düwag, 24.10.1994 (nm).

M.v.h.
Niels

Fornuftigt valg og spændende at Lokaltog bliver første rigtige købskunde på RS Zero og første kunde overhovedet på batteriversionen af RS Zero. Jeg er dog fortsat ikke vild med den betongrå farve i Lokaltogs nye bemaling som vi så første gang på de indlejede Desiro fra NJ.


Anders

Ja, spændende beslutning.

Her Lokaltogs uddybende pressemeddelelse: https://lokaltog.dk/om-os/presse/nyheder/lokaltog-har-afgjort-udbud-af-batteritog-og-ladeinfrastruktur-til-naerumbanen/ - hvor jeg bl.a. hæfter mig ved, at økonomien bag det vindende tilbud ligger inden for den forventede økonomiske ramme, som Region Hovedstaden blev præsenteret for i 2024.

Kontrakten skal godkendes i såvel Region Hovedstaden som i den nye Region Østdanmark, og kontraktunderskrivelse med leverandør forventes januar-februar 2027.

"Mæslinge-designet" kan man altid diskutere; men antallet af dots skal vel reduceres med én, når regionerne er sammenlagt.

M.v.h.
Niels

Movias pressemeddelelse har en yderligere illustration der viser ladeanlægget. Man bemærker den korte afstand mellem strømskinnerne og tog, samt utraditionelle strømaftagere kombineret med at hvert spor har to separate strømskinner.

Link til Movia: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/15209210/lokaltog-har-afgjort-udbud-af-batteritog-og-ladeinfrastruktur-til-naerumbanen?publisherId=13563063&lang=da

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Anders

Mit gæt er, at man vil undgå returstrøm i skinnerne, og derfor har både fase og neutral i hver sin ladeskinne

Mvh Matias
www.Tognål.dk - pins og slipsenåle med masser af danske og svenske tog

Nærumbanen - tre leverandører prækvalificeret
Af Per Holm, nær 133 m perronlængde på strækn. 880. 6/10-26, 21:05.
Seneste redigering: 6/10-26, 21:08 af Per Holm
Der er vel bare tale om en illustrator (eller AI) der fandt et billede fra Görnergratbahn først og syntes det så tilstrækkeligt teknisk ud.

mvh. Per


... og i persontrafikken bør al skifte mellem transportmidler være hurtigt, kort, i læ, niveau-delt og tørt, såvel for fritgående som for hjulbårne (barnevogn, kørestol eller rollator) rejsende.

Lokaltog skriver bl.a. i sin pressemeddelelse af 06.10.2026: "Det tilbudte batteritog er af typen RS Zero og er baseret på en velkendt og afprøvet togplatform, som der er solgt ca. 500 stk. af."

Den velkendte togplatform er den diesel-hydromekaniske RegioShuttle RS1, hvoraf den første blev sat i drift for 30 år siden, den 26.09.1996 på Württembergische Eisenbahn-Gesellschaft (VT 414).

Konceptet, som var udviklet hos ABB Henschel, blev i 1995 blev præsenteret i prospektform:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.

Efter fusionen med Daimler Benz i 1996 til ADtranz iværksattes produktionen her, og ved Bombardiers overtagelse af ADtranz i 2001 blev produktionen af RS1 (tillige med Variobahn sporvognen og den moderne fabrik i Berlin-Pankow) af kartelretslige grunde udskilt til schweiziske Stadler, som videreførte produktionen af RS1 til 2013.

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
Erfurter Bahn VT 008, opr. bygget af ADtranz som demo-vogn, Kassel Wilhelmshöhe 06.05.2008 (nm).

RS1 konceptet var udviklet til hjemmemarkedet under inspiration af den tyske regionalisering, og først i 2011-12 eksporteredes 33 fabriksnye køretøjer til tjekkiske ČD. Siden har Tjekkiet været aftager af et ikke uvæsentligt antal brugte RS1.

I alt blev der produceret 497 RS1, den sidste fabriksnye leveret 08.05.2013 til Bodensee-Oberschwaben-Bahn  (BOB VT 71).

Stadlers RS ZERO blev præsenteret i brint-version på InnoTrans 2024, og nu bliver Lokaltog first-mover på batteriversionen. Stadler har endnu ikke udsendt pressemeddelelse.

De danske privatbaners "berøring" med RS1 er søgt beskrevet på *det historiske forum*.

M.v.h.
Niels

Citat fra: Niels Munch Dato  7/10-26, 11:53Stadler har endnu ikke udsendt pressemeddelelse.

Stadler vil som børsnoteret selskab først udsende pressemeddelelse når kontrakten er underskrevet, forventeligt i første kvartal 2027.

Anders

Citat fra: andersj Dato  6/10-26, 19:29Movias pressemeddelelse har en yderligere illustration der viser ladeanlægget. Man bemærker den korte afstand mellem strømskinnerne og tog, samt utraditionelle strømaftagere kombineret med at hvert spor har to separate strømskinner.

En uddybende beskrivelse af ladeløsningen kan læses her: https://probane.dk/lokaltog-har-valgt-leverandoer-af-nye-batteritog-og-ladeinfrastruktur-til-naerumbanen/

Anders

Gå op Sider: 1 [2]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak