Velkommen til Jernbanen.dk forum. Log venligst ind eller registrér dig.

Udland

- Tysk-Østrisk konsortium bestiller tram-trains
Andet steds i dette forum er det blevet diskuteret, om de danske lokalbaner evt. kunne have fordel af en koordineret indsats f.s.v.a. nye batteritog. Det skal ikke drøftes her; blot skal vi dvæle lidt ved denne koordinerede tram-train kontrakt og "dimensionerne" deri:

For et år siden indgik et konsortium af seks tyske og østrigske operatører under koordination af Verband Deutscher Verkehrsunternehmen (VDV) en fælles rammekontrakt med Stadler om levering og 16 års vedligeholdelse af op til 504 tram-trains til en værdi af 4 mia. EUR. Kontrakten omfatter en fast ordre på 1,7 mia. EUR om levering af 246 køretøjer, og det er den største kontrakt i Stadlers historie.

De seks tram-train operatørselskaber er Karlsruhes VBK og AVG, Saarbrückens Saarbahn Netz, Schiene Oberösterreich, delstaten Salzburg og Zweckverband Regional-Stadtbahn Neckar-Alb. Ved denne koordinerede kontraktindgåelse opnås en estimeret besparelse på 1 mio. EUR pr. 3-vogns togsæt.

I december 2022 præsenterede Stadler en fuldskala mock-up af "CityLink" i Karlsruhe:

Du kan ikke se vedhæftede filer. Det er sandsynligvis fordi du ikke er logget ind i forummet.
(Pressefoto Stadler/VDV).

Tram-train sættene skal produceres hos Stadler Valencia. De fælles udarbejdede specifikationer forventes at kunne forenkle godkendelsesprocedurerne. Lederen af det fælles indkøb er Karlsruhe-operatøren VBK (tram-train konceptets "fader").

Saarbahn vil modtage de første fire pre-serie CityLinks i 2024. Disse vil gennemgå testkørsler under reelle driftsforhold,

Se nærmere om den koordinerede kontraktindgåelse, herunder om køretøjerne, her: https://www.railwaygazette.com/vehicles/six-operators-award-joint-contract-for-up-to-504-tram-trains/60730.article .

Se nærmere om præsentationen af Stadler's mock-up m.v. her: https://www.railwaygazette.com/light-rail-and-tram/stadler-presents-mock-up-of-tram-trains-for-german-and-austrian-operators/63214.article .

Links på engelsk, fordrer sign-in, registrering er gratis.

M.v.h.
Niels



 

Tysk-Østrisk konsortium bestiller tram-trains
Af hummel_62, Biltris trinbræt. 11/01-23, 14:41.
Ja ja jeg er ikke helt tosset 8)  8)

Citat fra: hummel_62 Dato 11/01-23, 14:41Ja ja jeg er ikke helt tosset 8)  8)

? ? ? ? ?

Gå op Sider:[1]
ContecRail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak