God morgen
Elsker disse " jeg oplever" opslag.
Uden at være drysset med jeg synes.
Så takker for disse.

Spørgsmål.
Virker sol dørene ofte giver problemer,  nogen ( gerne dsb folk) ved hvilke problemer der er , når er problemer?

Var med Talgo (min for første gang) fra Roskilde til København H her til morgen.
Ankommer et minut forsinket efter vi blev to minutter forsinket fra Roskilde grundet dør-fejl. Det blev dog "fikset".

Hurtige indtryk på de 25-30 min:
Som andre har nævnt var lyset lige lovligt skarpt. Og så er det da en noget irriterende computer-stemme, der også skal gentage alting på engelsk. Den kunne de godt afskaffe hurtigst muligt.

Højtaler-anlægget fungerede heller ikke helt optimalt.

Ellers et fint tog synes jeg og fint med plads i 2+2-opstillingen. Jeg er 1.88.

Citat fra: HenrikW Dato 10/09-26, 00:26Hvordan er det gået med projektet?
Er bogen udkommet?

Mvh Henrik W.

Forventes at udkomme sidst i november 2026 i følge seneste opdatering fra forfatteren.

Mvh Jørgen

Citat fra: mpp Dato 10/09-26, 00:29Har vi ikke en meget god ide om hvordan en almindeligt vedligeholdt jernbane uden store projekter ser ud? Metroen, S-toget, lokalbanerne og mange baner på Sjælland kører uden store problemer, selvom man engang imellem skal lave sporfornyelser.

Hmm, jeg synes ellers at huske at der sidste efterår og vinter var et sporarbejde på Hellerup nær, som blev forlænget og forlænget og forlænget ... så der gik noget i retning af et halvt år efter den først udmeldte slutdato før driften blev normal.

Men bortset fra det lille kvæk må jeg nu sige at jeg personligt ikke ved hvordan det er en "almindeligt vedligeholdt jernbane uden store projekter" skal se ud i praksis. Taler vi om en sluttilstand hvor der hvert år er 5 uger med togbusser et enkelt sted mellem København og Ålborg (men et nyt sted hvert år)? Eller 2 uger om året? 4 uger hvert tredje år? Et par uger et par gange i løbet af et årti, og resten kan klares i natlige spærringer og/eller et spor ad gangen med enkeltspordrift?

Citat fra: mpp Dato 10/09-26, 00:29Lige nu bliver kommunikationen lidt halvhjertet, når DSB informerer om ændringerne og henviser til Rejseplanen, mens BaneDanmark har en hjemmeside som folk-som-de-er-flest ikke besøger.

De gange jeg har begivet mig over på bane.dk for at finde information om et sporarbejde er jeg som regel blevet skuffet. Når det går højt, er der måske nogen dronebilleder og en video med en projektleder i sikkerhedshjelm der udbreder sig om hvor mange tusind kubikmeter jord de flytter og hvor mange sporskifter der skal arbejdes på i løbet af projektet. Ofte lækkert produceret men også temmelig fattigt på egentlig information -- ikke engang en tidsplan med større præcision end fx "foråret 2025". En sjælden gang man måske udlede en smule mere information ved at freeze-frame projektledervideo som viser et par sekunders 3D-simuleret flyvetur gennem projektet, men det er langt fra at kunne downloade en ærlig projektbeskrivelse som PDF ...

Det minder lidt om den stemning der var ovre i "IC4 tråden" på Tog-Sim forummet tilbage i 00'erne. En række tidlige indlæg gik tabt på et eller andet tidspunkt, så tråden starter lidt abrupt. Men den nåede alligevel op på over 1.500 indlæg inden de fleste migrerede her over til Jernbanen.dk. Vi er på over 2.000 indlæg i denne tråd nu og vi har stadig IC5's fejl og mangler til gode.

Link til tråden: https://tog-sim.dk/forum/viewthread.php?thread_id=6055&rowstart=0

... og så er der en tredje "fløj" som synes at det i grunden ikke er særlig interessant at læse skænderier om hvor stor eller lille skandale dette eller hint er eller ikke er, og hvem der i givet fald har skylden -- men derimod ærgrer os lidt over at alle ordene ikke rigtig ender i at vi bliver klogere om hvad det egentlig er der går galt med togene når det går galt, og de tekniske sammenhænge bag det.

Citat fra: Henning Makholm Dato  9/09-26, 17:14Tja, det er jo noget af et paradoks at sporarbejderne (ihvertfald de planlagte) er tegn på at der faktisk bliver brugt penge på at udbedre et (så vidt jeg forstår) historisk vedligeholdelsesefterslæb, men på kort sigt er den synlige konsekvens for passagererne ringere service.

(Men du har ret, det hjælper bestemt ikke at stort set den eneste information der tilflyder offentligheden uanset hvad der sker, er en standardtekst om "ændringerne skyldes sporarbejde. Tjek rejseplanen før du rejser").

Bestemt. Det er også ærgerligt at Vestfyn-projektet koksede med at blive klar til tiden, når nu det var den eneste store sporspærring på Vestfynbanen. Når nu man har udfletningsanlæggene klar, behøver man vel ikke lave store sporspærringer i projektet igen, selvom der vel givetvist vil være noget transport frem og tilbage med skinner o.l. på tværs af den gamle og nye bane. Det bliver så spændende at følge så længe man kan se hvad de laver fra toget (men man kan nok også få et meget godt vue fra en bil senere).

Citat fra: Henning Makholm Dato  9/09-26, 17:14Jeg er nu lidt nysgerrig om hvad det er for en stabil tilstand man forestiller sig at ende med. Når man engang er kommet igennem med opretninger på hele statsbanenettet, er det så allerede tid til at skifte sporet igen på de første strækninger man tog fat i? Eller bliver der et par årtier uden sommernedlukninger før hele cirkusset starter påny? Eller er der en langsigtet plant for hvordan man fremover kan holde omfanget af sporarbejder stabilt fra år til år ud i fremtiden?

Er der i virkeligheden tale om at man i løbet af de årtier hvor der blev sløset med vedligeholdelsen, har vænnet befolkningen til et trafikudbud som der simpelthen ikke er plads til på banen samtidig med at nødvendige vedligeholdelse sker?

Har vi ikke en meget god ide om hvordan en almindeligt vedligeholdt jernbane uden store projekter ser ud? Metroen, S-toget, lokalbanerne og mange baner på Sjælland kører uden store problemer, selvom man engang imellem skal lave sporfornyelser. De sker så i nogle faste rul og bliver planlagt i samarbejde med pendlerklubberne for at undgå for store forstyrrelser. Det hjælper så også på accepten at pendlerklubberne kan have en vis indflydelse på om man laver fulde spærringer (Kystbanen 2 år i streg, Frederikssund-banen i '18) eller længere projekter med fortsat drift (Nordbanen i de her år). For S-toget og metroens vedkommende er det baner med tårnhøj regularitet og tilfredshed og det synes jeg da godt vi kan glæde os til på de lange skinner også.

Hvis BaneDanmark så tilmed fik ansat et par stykker til noget mere offensiv kommunikation/propaganda, ville det nok også hjælpe på accepten (bare se på DSBs ditto ). Lige nu bliver kommunikationen lidt halvhjertet, når DSB informerer om ændringerne og henviser til Rejseplanen, mens BaneDanmark har en hjemmeside som folk-som-de-er-flest ikke besøger. Det er selvfølgeligt farligt at melde noget ud om tidspunkter, men "inden 2030" kan man da godt love for en del af projekterne.

Hvordan er det gået med projektet?
Er bogen udkommet?

Mvh Henrik W.

Citat fra: Henning Makholm Dato  9/09-26, 17:14Jeg er nu lidt nysgerrig om hvad det er for en stabil tilstand man forestiller sig at ende med. Når man engang er kommet igennem med opretninger på hele statsbanenettet, er det så allerede tid til at skifte sporet igen på de første strækninger man tog fat i? Eller bliver der et par årtier uden sommernedlukninger før hele cirkusset starter påny? Eller er der en langsigtet plant for hvordan man fremover kan holde omfanget af sporarbejder stabilt fra år til år ud i fremtiden?

Ja der er også det faktum at det Danske jernbanenet er usædvanligt sårbart overfor sporarbejde og den slags projekter. Kort sagt fordi at togene, modsat i vores nabolande, ikke har nogen alternative ruter de kan tage. Der er ingen parallelle alternativer, ingen plan B. Hvor man i Sverige eller Tyskland kan omdirigere tog mellem storbyerne til en langsommere sidebane når der skal arbejdes er en luksus vi ikke har.

Og det at skabe alternative ruter vil være en rigtig kostlig affære i sig selv. Sjovt nok ville nok det vigtigste projekt der faktisk er diskuteret seriøst nok være Kattegatforbindelsen. Den ville netop gøre at der er 2 forskellige korridorer på tværs af Danmark, og dermed sikre at når der skal arbejdedes på én rute, så kan togene tage den anden rute i stedet for. Den form for fleksibilitet bliver aldrig omtalt om projekter såsom Kattegatforbindelsen, eller højhastighedsbanen mellem KBH og Ringsted, men det giver netop løsningen på det åh så forhadte problem med togtrafikken herhjemme. For selv hvis plan B ruten er langsommere end den normale, så værdsætter passagererne langt mere at nogle tog stadigvæk kører i stedet for at skulle ty til togbusser.

Andre projekter der kunne skabe plan B ruter på tværs af landet (og selvfølgelig også gavne samfundet i sig selv) kunne være en Fyn-Langeland-Lolland forbindelse mellem Svendborg og Nakskov (og tilhørende elektrificering) hvis en fast forbindelse mellem Langeland og Lolland kom på tale. Eller en genåbning af banen fra Aalborg til Aars, Aars til Viborg, og Viborg til Herning, eller en ny bane mellem Aalborg og Thisted via Fjerritslev. Også med elektrificering selvfølgelig.

Men det er langt ovre i spekulationsstadiet, og kræver nok en politisk omvæltning af revolutionære proportioner før det kunne blive til virkelighed.

Citat fra: Scharfenberg Dato  9/09-26, 21:11Tak til Anho, for dette sobre indlæg.

Der er tydeligvis to fløje her på forum. Den ene fløj, der har brug for at minde om, at Talgo endnu ikke kører perfekt, og at det er skuffende. Den holdning må man gerne have. Og så er der den anden fløj, der ikke anfægter, at det er ærgerligt, når Talgo ikke kører som planlagt men samtidig synes, at det hele hurtigt blæses ud af proportioner. Nogen mener, at det er "katastrofalt", når en planlagt Talgo-afgang med 500 siddepladser erstattes af andet materiel med 400 siddepladser. Men al indsættelse af nye tog tager tid. Det sker ikke bare på 10 måneder. Desværre. Tænk på 4G S-tog, IC3, IR4, metrotog, letbanetog, Øresundstog og selv Vectron skulle gennem mange softwareopdateringer, før MDBF kom helt derop, hvor man gerne vil have dem.

Det der provokerer mig er narrativet om, at vejtrafikken altid spiller helt optimalt, intet går nogensinde galt, og så er der togtrafikken, hvor alt ALTID er L... Indrømmet, det hele er sat på spidsen, og 2026 har ikke været et godt år for jernbanen, men næsten 9 ud af 10 tog i fjern- og regionaltrafikken kommer altså frem inden for 10 minutter. Og det er altså på et dårligt år for jernbanen. Men i medierne og store dele af befolkningen må man forstå, at jernbanen er noget gevaldigt L... og at man aldrig forsinkes i bil. "Talgo kører dårligere end IC4", skriver medierne. Sikke noget gevaldigt vrøvl. Efter tre år i drift kørte IC4 1900 km MDBF. Det er langt under hvad Talgo trods alt præsterer, selv om der har været og stadig er udfordringer med Talgo.

Meget enig, især fordi det med rettidigheden er lidt overset, for slet ikke at tale om, at man nærmest kan stille uret efter S-togene med tårnhøj rettidighed.

Og selvom man hele tiden bliver forsinket i vejtrafikken, så har det jo fordelen at der ingen køreplaner findes..