Skråt op

af Georg Schmidt, 26/9 2013, 12:17 (3859 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Kære Thomas
Herligt papir du der har fundet, der var vist noget oversignalingeniør H Schmedes ikke havde helt styr på.:-D Var der mere i kassen desangående?
Strækningen Århus-Hasselager har altid haft min interesse, især det sikringstekniske.
Der var kun mellembloksignal for sydsporet ca. 400 meter syd for blokposten i km 103,572 for enden af det ca 400 meter lange stykke hvor banen kun steg ca 3,9 promille så godstogene kunne tage lidt fart til det sidste hårde stykke på 10 promille til Hasselager.
[image]
Profil rettet til ca 1977, vogterhuset lå i km 103,9.
Linieblokken Århus Hasselager har eksisteret siden HHJ kom til i 1884 med ombygning i 1917, 1935, 1957 og 1976. Især placering af fremskudt signal foran bloksignalet i Viby har interesse, det stod vist i starten lige foran overkørslen (400m) og hvornår blev det flyttet ud til 800m (måske 1936 sammen med det fremskudte for I-signalet i Kongsvang der kom på en signaludligger 200m nord for overkørslen)?
AM signal i nordsporet kom først med den automatiske linieblok i 1957.
[image]
Ledvogter J C Lund beretter i en artikel i Århus Amtstidende et halvt år før lukningen af overkørslen om arbejdet i blokposten, her betjener Lund blokapparatet som hang på sydvæggen.
[image]
H 800 passerer Viby blokpost 1970, som formentlig på dette tidspunkt tjente som kolonnehus.
[image]
Mvh
Georg


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak