La Petite Ceinture II (5 fotos)

af Søndenfjords, 11/11 2013, 08:56 (3812 dage siden)

[image]
Opmuntret af bl.a. Niels' indlæg tager vi lige endnu en tur på la Petite Ceinture, denne gang ved Ménilmontant i 20. arrondissement ude i det østlige Paris. Her går den gamle ringbane ikke over, men under jorden, men nogle steder titter den frem, bl.a. her hvor rue Ménilmontant møder rue Sorbier.

[image]
Den åbne strækning er ganske kort, og her er der hele to tunneler forude.

[image]
Her kommer så den første tunnel, begyndende ved rue Ménilmontant.
Området er spærret helt af, men jeg har set folk gå nede på skinnerne, dog uden at jeg selv har kunnet finde hullet i hegnet.

[image]
En mindetavle på en gangbro over banen vidner om, at det er gået hårdt til her under kampene om Paris' befrielse.

[image]
Ovenpå den nævnte tunnel er anlagt en lille park, og her afslører seks store skorstene, at der ligger en jernbane nede i dybet. Det er de skorstene, lokomotivernes damp er sluppet ud af.

For interesserede: Tag bus linie 96, f.eks. fra Gare de Montparnasse eller Hotel de Ville, og stå af ved Henri Chevreau. Der er rutekort i alle parisiske busser, og stoppestedernes navne står på rutekortene.

Mvh
Søndenfjords


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • La Petite Ceinture II (5 fotos) - Søndenfjords, 11/11 2013, 08:56 [*]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak