Avatar

Dagens postkort - jernbanespor på Hundested havn?

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 13/1 2014, 21:06 (3981 dage siden) @ Michael Deichmann

Et par scan fra havnelodsen. [image] 1973 [image] 1951 Mvh Georg

Thomas Boberg Nielsen - nu tror jeg vi har dokumenteret havnebanen i Hundested så langt som man næsten kan. Så nu er det op til dig at opdatere den side. :-D

Hvis man kigger på min hjemmeside om havnebanen i Hundested, vil man se, at jeg bestemt ikke har fået hjemmesiden opdateret med alle de oplysninger, billeder, kort m.v., som er blevet bragt i denne fine tråd.

Men det er som sagt mit håb, at jeg prioriterer opgaven. Den er ingenlunde glemt - og det gælder i øvrigt alle de andre fine billeder m.v., som venlige mennesker stiller til rådighed for mine forskellige hjemmesider; billederne m.v. skal nok blive bragt.

Nedenstående postkort er i lighed med så mange andre postkort købt "på forventet efterbevilling". Eller sagt på en anden måde: Da jeg bød på postkortet kunne jeg ikke se, om der var jernbanespor på postkortet eller ej. Efter at have erhvervet postkortet, må jeg så desværre konstatere, at der ikke er meget jernbanespor at se. Men så kan kortet da altid være med til at vise Hundested havns udvikling over tid. (Sammenlign eventuelt med allerede uploadede postkort.)

Postkortet er postgået i januar 1977. Skulle nogen have lyst til på postkortet med f.eks. rød streg at angive de jernbanespor, der var i drift på daværende tidspunkt, er man mere end velkommen hertil. Og på den måde kan vi måske - med lidt god vilje - tale om Herreværelset som et interaktivt medie.

I den røde cirkel ser vi vist en HFHJ-vogn?

Klik på billedet for højere opløsning.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]
Postkort postgået januar 1977. "76-61 Hundested Eneret: Færgekiosken Copyright Dan En Gros 9310 Vodskov ". Klik på billedet for højere opløsning. Arkiv: Thomas Boberg Nielsen.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak