Avatar

Sporlægning på Aalborg godsbanegård

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 31/3 2014, 14:22 (3677 dage siden) @ Thomas Boberg Nielsen

Jo, jo, den er go' nok. Som afslutning på etablering af udenomsarealerne har man nu begyndt besporing en lille del af den tidligere sporgruppe 50 (se tidligere indlæg i denne tråd). Jeg kan bevidne, at selve skinnerne faktisk er de originale fra sporgruppe 50. Til gengæld er svellerne splinternye. Man har nok drukket sig en stærk påskebryg eller to, da man beregnede svelleforbruget pr. løbende meter:-D.

[image]

Og når vi nu er i gang, skal vi da lige gense dette billede fra 28. februar sidste år:

[image]

Sporgruppe 50 Aalborg station 28. februar 2013.

I dag ser der således ud:

[image]
Sporgruppe 50 Aalborg station 31. marts 2014.

Endelig kan vi også kaste et blik over mod pakhuset fra 1959:

[image]
Status 3. oktober 2013.

[image]
Status 31. marts 2014. Til venstre det originale pakhus indviet 1. november 1959. I forbindelse med opførelsen af de hvide etagebygninger til højre i billedet, nedrev man det meste af pakhuset, men lod resterne til venstre i billedet stå. Man har nu "genopført" den manglende del af pakhuset (en tilsvarende øvelse pågår for den nordligste del af pakhusets vedkommende ud mod Jyllandsgade). Jeg går ud fra, at resterne af det originale pakhus skal bygges sammen med det nye "pakhus" - måske med et glasparti (mit gæt). Hvis man tog en tur i helikopteren og betragtede det hele ovenfra, vil det se ud som om, den hvide etageejendom er bygget "ind" (ned) i det originale pakhus. Lidt på samme måde som med rådhustårnet i Aarhus, der også - efter min absolut subjektive - ser ud som om, det er bygget "ind" (ned) i selve rådhuset. Men det kan måske skyldes, at arkitekten blev "tvunget" til at give rådhuset et tårn; rådhuset var oprindeligt tegnet uden tårn.

Alle fotos: Fotograf: Thomas Boberg Nielsen.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen
Jernbanehistorisk grundforskning - det nye sort


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Billige jernbane T-shirts

Svenska-lok

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak