Lidt forbrugerinformation for den kræsne!

af Steffen Dresler, 12/9 2012, 21:55 (4237 dage siden) @ Svend

Go´aften alle.

Ja, havde Svend ikke været ”on target” ville jeg som næste ledepind bare have skrevet ”Nuts”. Det var jo det ord, den amerikanske chef for 101 AB DIV svarede de tyske udsendinge, der spurgte, om man ville overgive sig i området omkring byen BASTOGNE i Ardennerne i Belgien i DEC 1944. Formålet med den tyske offensiv i slutningen af 1944, var at afskære de allierede og få Antwerpen, således at de allierede ikke kunne bruge den som forsyningshavn. Alt dette er nok tydeligst beskrevet i TV serien ”Band of Brothers”, der har været vist på dansk TV for lidt over et år siden.
Og netop i denne by findes denne restaurant (optaget i Guide de Michelin), der har udbygget sin terrasse som en CIWL Pullman/spisevogn, som også kan ses på det link Svend henviser til. Som man kan se af billedet, er der kræset for detaljerne udi ekstremerne m.h.t. i valg af træ, lysarmaturer, sæder mv. Man ”sidder” i vognen og ser ud på gaden. På den modsatte side ser man ind i restaurationen.
[image]
Her ses i dagslys restauranten med vognen ”påhængt” siden af selve restaurations- og hotelbygningen. Det ER selvfølgelig ikke en rigtig vogn, men illusionen er. Den har også attrap type PL bogier under vognen.
Maden er selvfølgelig ikke så ringe endda.
Men hvis man ikke har været i området er det absolut et besøg værd – også ud over ”Battle of the Bulge” minderne.
Belgien var faktisk det første land i Europa, der blev ”plastret til” med jernbaner. Årsagen var den, at da landet blev selvstændigt i forrige, forrige århundrede, blev Hollænderne sure og afskår Antwerpen for kanalen, således at havnen ikke kunne anvendes. Derfor måtte man udbygge transportvejene, for at kunne transportere alt over havet via andre havne, bl.a. Ostende og Knokke mv. Men det er jo en anden historie.
[image]
Herunder lidt nyt materiel med ”vores” gumminæser, virker jo bekendt. Fotograferet i søndags i Ostende. Denne by var også hjemsted for de store CIWL reparationsværksteder og har bl.a. genopbygget jernbanemuseets spisevogn i 1998.
Belgien VAR faktisk storproducent af jernbanemateriel og der har tidligere været en tråd med link til bl.a. fabrikskataloger fra de mange fabrikker. Tænk bare på Haine St. Pierre, Nivelles, La Croyére m.fl. DSB litra N er jo også bygget i Belgien.
Under alle omstændigheder er der masser af jernbaner – lokomotivtrukket for det meste – masser af industrihistorie og verdenshistorie, lige fra korstogenes tid og frem over 1. verdenskrig (Flandern) og til 2. verdenskrig (Bastogne).
Håber I er blevet lidt inspireret.

Mvh

Steffen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Med P 917 over Sjælland
Med P 917 over Sjælland

Lars B. Christensen har igen været i avisarkivet og har fundet denne levende beretning i Dagens Nyheder en søndag i 1935. I artiklen beskriver journalisten, hvilken oplevelse det var, at køre med på maskinen fra København til Korsør.

Læs mere

Jernbanebøger

Østbanen 1879-2004

Østbanen 1879-2004. Pris 330 kr.

Læs mere

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak