Hvornår blev begrebet "stillekupe/afdeling indført?
Godeftermiddag!
Jeg er bedt om at hjælpe med et svar, der lyder:
Hvornår blev der indført Stillekupe, hvileafsnit osv. i vores tog. Helt specifikt vil man gerne vide, hvornår det blev indført på Kystbanen.
Jeg mener selv at kunne huske et og andet med noget forsøg i Bn materiellet "engang i forrige årtusinde" og et og andet i S-tog.
Er der nogle der lige har den kompetence?
Mvh
Steffen
Kære Steffen
Stillekupéer blev indført i InterCitytogene på et eller andet tidspunkt mellem 1980 og 1986. Jeg har et eller andet sted i mit arkiv, der p.t. er flytteramt, cirkulærerne herom. Jeg vil ved lejlighed grave papirerne frem (med mindre andre når at komme mig i forkøbet).
Som jeg husker det, bredte stillekupéer sig først til andre strækninger, da IC3-togene begyndte at rulle i 1990. Jeg mindes ikke, at der har været stilleafdelinger i "oprindeligt" kystbanemateriel (An, Bn, Bns), men måske nok i de senere ombyggede styrevognsvarianter.
Med venlig hilsen
Thomas Boberg Nielsen