Det ene tog rykker et stykke tilbage ud på strækningen og efterlader de vogne der ikke er plads til. Herefter kører dette tog igennem stationen og et godt stykke ud på den anden side.
Nu rykker det andet tog frem mod de efterladte vogne, og trækker dem med tilbage til sit sidespor. Kobler dem af der, og rykker længere tilbage, ud på strækningen hvor den anden halvdel af det adskilte tog allerede holder. Sporskifterne lægges om og det "hele" tog kører forbi de efteladte vogne i det andet spor, og fortsætter sin rejse ad den frie strækning.
Det tog der er adskilt rykker nu tilbage til stationen og samler de efterladte vgne op, og fortsætter herefter sin rejse.

Sådan er løsningen i teorien. I praksis ville man skulle langt forbi rangergrænsen, og kunne lave uorden i et linjeblokanlæg. Det var nok blevet til en løsning med mobilkraner og vognbjørne i stedet, hvorefter sidesporet var blevet fjernet for at undgå lignende hændelser fremover.