Avatar

Kølvrå og Grove

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 6/1 2015, 22:01 (3396 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Kære Morten

Grove sidespor og Kølvrå station har ikke noget med hinanden at gøre hverken ekspeditionsmæssigt eller sikkerhedsmæssigt.

Grove sidespor var beliggende i km 21,5 og var sidespor på fri bane.

Kølvrå station var beliggende i 22,1.

Uenigheden opstår her:

[Om Kølvrå station]:

20. januar 1956 ibrugtoges så en nydelig stationsbygning, ligesom der etableredes centralaflåsning af sporskifterne (= Gos) og opstilledes kendingsmærker for holdested uden hovedsignaler

Nej, der etableredes ikke "centralaflåsning af sporskifterne" på Kølvrå station, for Kølvrå station havde ingen sporskifter. Sporskiftet ved Grove sidespor havde intet med Kølvrå station at gøre og lå ikke "på" Kølvrå station. Der etableredes heller ikke "centralaflåsning af sporskifterne" ved Grove sidespor ved samme lejlighed.

tillade mig at antage, at Grove PrS (...) blev betragtet som PrS på Kølvrå Station

Nej, det er der intet belæg for.

Kølvrå var (...) i tjenestekøreplanerne (...) anført som S (uS), hvor der jf. en signatur i køreplanerne var "centralaflåsning af sporskifter og opstillet kendingsmærker for holdested uden hovedsignaler

Nej, du overfortolker signaturen i tjenestekøreplanen/TIB. Signaturen, kaldet sort timeglas, betød at stationen ikke var dækket af hovedsignaler. Signaturen fortæller ikke, hvorvidt der var "centralaflåsning" eller ej.

[image]
Uddrag af Tjenestekøreplanens Indledende Bemærkninger, gyldig fra 3. juni 1956.

[image]
Uddrag af Tjenestekøreplan II, udkast, gyldig fra 3. juni 1956.

[Om Grove sidespor]:

Der var ikke signaler ved sporet, som var sikret med et nøgleaflåsningsanlæg

Vi er helt enige: Et nøgleaflåsningsanlæg. Ikke noget med "centralaflåsning" eller "centrallås". Nøglen blev opbevaret på Ilskov station. Jeg har ikke i instruks eller togplanerne set, at nøglen er nævnt opbevaret andre steder.

Jeg har instruksen for Grove sidespor gyldig pr. 1. august 1959 (arkiv Georg Schmidt). Instruksen kan ses her. Bemærk, at der er tale om et "nøgleaflåsningsanlæg". Nøglen opbevaredes i Ilskov. Bemærk også, at instruksen erstatter en tidligere instruks fra 3. august 1954. Etableringen af Kølvrå station 20. juni 1956 afstedkom altså ingen ændringer i instruksen for Grove sidespor.

Afslutningsvist:

Det er korrekt, at en nøgle fra et sidespor på fri bane kunne indgå i en nabostations centralapparat, hvor den, når den ikke var indsat i centralapparatet, spærrede for at udkørselssignalet kunne stilles på kør ud mod den strækning, hvor sidesporet lå. Et sådan arrangement krævede selvsagt, at den pågældende station var udstyrret med U-signal, hvilket ikke var tilfældet i Ilskov - eller Karup for den sags skyld.

Bedste hilsner

Thomas


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak