AF 125 i Fåborg i 1952

af Claus E. Hansen, 30/9 2012, 12:12 (4223 dage siden)
redigeret af Claus E. Hansen, 30/9 2012, 13:03

Inde i det store forum går snakken lige nu på Svend Jørgensen i en ældre "genoplivet" tråd.

Her er et foto der også må være taget af ham. Vi er i Fåborg i 1952 og AF 125 er ved remisen her. Det er tale om en kopi af et foto. I SFJ-tiden indtil 1949 hed maskinen ONFJ 25 og den blev bygget af Henschel i 1906 iflg. Bays "dampbibel". Da DSB tog over blev den litreret AF 125 som vist på foto. Den blev udrangeret i 1954, samme år som ONFJ og SFB blev nedlagte. Så optagelsestidspunket i 1952 passer meget godt, og mener faktisk jeg fik Arne Kirkeby til at skyde sig ind på det år, da jeg var lidt yngre og redaktør af SFvJ´s klubblad. Han havde i øvrigt også en hel fantastisk jernbaneviden om specielt epoke 3,og hvad han ikke vidste om selv de mindste detaljer, det var simpelthen ikke værd at vide. En imponerende viden. Havde nogle gange også fornøjelsen af at være hjemme hos ham i Odense, og tiden fløj simpelthen afsted sådanne en aften. De "store" eller de "gamle", øste jo meget gerne ud af deres enorme jernbaneviden til os unge, som eksemplet med Svend Jørgensen i den anden tråd også viser det.

Remisen i Fåborg bliver i dag som bekendt brugt af Sydfynske Veteranjerbane (SFvJ), der er dog ikke drejeskive foran rundremisen mere, det er der ikke plads til. Til gengæld kom der en skydebro fra Århus op foran den gamle motorvognsremise, for nogen år tilbage i den første del af 00´erne. Den gamle rundremise, hvor der i øvrigt stadigvæk er et meget fint miljø indenfor, bliver bl.a. brugt til opbevaring af materiel.

Mvh
Claus

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

  • AF 125 i Fåborg i 1952 - Claus E. Hansen, 30/9 2012, 12:12 [*]

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak