Faxe Jernbanes mellemvogne (8 fotos og ??)

af Niels Munch, 8/7 2015, 12:33 (3208 dage siden)

God middag i Forum,

Faxe Jernbane (FJ) og driften ad tre-skinnesporet mellem Stubberup og Fakse Ladeplads har været beskrevet flere steder, bl.a. *her* og på *Drehscheibe*.

Et særligt islæt var brug af normalsporet mellemvogn, når FJs smalsporede lokomotiver skulle befordre/rangere med normalsporet materiel.

Jeg har samlet lidt sammen om disse mellemvogne, og det har selvfølgelig også afstedkommet nogle sporgsmål. Det tidligste foto af tog med mellemvogn, jeg erindrer at have set, er dette sikkert velkendte:

[image]Faxe Kommunes Arkiver, billednr. B30481.

Billedet er vel især kendt, fordi nr. 1 fra venstre er Thorvald Stauning (med cykel, senere statsminister). Nr. 2 fra venstre er skibsbygger Martin Jørgensen (med sort vest, én af Straunings stillere). Billedet er i litteraturen dateret til ca. 1908.

Hvad vi imidlertid hæfter os ved er det smalsporede toglokomotiv, FJ nr. III foran normalsporet materiel, hvor den forreste vogn er mellemvognen, der meget vel kunne være denne:

[image]FJ mellemvogn i Fakse Ladeplads (efter Buch og Gomard "Danmarks Jernbaner").

Den hvide vogn må være ØSJS Ic 120, bygget af Scandia 1915. Mellemvognen leder tankerne stærkt hen på ØSJS' E-vogne nr. 21-30 med 3,06 m akselafstand, hvoraf E 26 eksisterer hos DJK.

[image]ØSJS Era 61 i Hårlev, 30.03.1961 (nm).

Hvilken ØSJS E-vogn blev til FJ-mellemvogn - eller købte FJ selv én? Og hvornår blev den afløst af den næste?

[image]FJ mellemvogn i Stubberup, 30.03.1961 (nm).

Denne mellemvogn er tydeligvis en af kalkvognene fra Harkort, som med enkle midler er ombygget til lukket godsvogn. Men hvilken? I DSBs 1933-fortegnelse over privatbanevogne er alle 20 (Z 509501-509520) opført som kalkvogne (og ingen ændringer i flg. tillæg).

[image]FJ Harkort-kalkvogne Z 509509 og 509517 i Stubberup, 30.03.1961. 517 er bevaret ved DJK (nm).

[image]FJ nr. I rangerer med mellemvogn i Stubberup, august 1964 (nm).

I 1970 blev den så afløst af en ex Gklm-vogn fra DSB:

[image]Ex DSB Gklm 111 7 501-8 i Stubberup, juli 1971 (nm).

..... som i løbet af sin resterende levetid ændrede udseende:

[image]Ex Gklm 111 7 501-8 i Stubberup 17.10.1979 (nm).

Det var, hvad jeg "kan" om FJs mellemvogne. Det ville glæde mig, om de rejste spørgsmål kunne besvares!


Bedste hilsener
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak