En eksisterende belgisk ex-vicinalbane (Kusttram)

af HansA, 26/7 2015, 22:43 (3196 dage siden) @ Niels Munch

God aften i forrummet!

Kystsporvejen Knokke-Oostende-De Panne besøgte jeg første gang i 1978 med Sporvejshistorisk Selskab. Dengang kørte der kun 4-akslede vogne på linierne, mest ensrettede motorvogne, men også enkelte dobbeltrettede. De fleste bivogne var, så vidt jeg husker, dobbeltrettede, og en del af dem var af den gamle, firkantede 'Standard'- type

[image]
Motorvogn 9020 (type SO) med to moderniserede bivogne (type N) i Knokke. 1978.

[image]
Linie 1's endestation i Knokke. Motorvogn 9028 (type SO) med gammel 'Standard' bivogn klar til afgang mod Oostende. 1978.

[image]
Linie 1 på vej fra Knokke til Oostende gør ophold ved sporvejsstationen i Haan an Zee. 1978.

[image]
Sporvejsstationen i Oostende. Til venstre holder et vogntog på linie 2 til De Panne (lige ankommet fra Knokke som linie 1), og til højre et vogntog fra De Panne til Knokke med gammel 'Standard'-bivogn bagest. I midten ses en dobbeltrettet solomotorvogn type S. 1978.

[image]
Ved remisen i Knokke holdt denne 'Standard'-motorvogn nr. 9291. 1978.

[image]
M. Jose Plein i Oostende med vogntog p linie 2 på vej til De Panne. Vogn 9008 (type SO) og to 'Standard'-bivogne. 1982.

[image]
I 1982 kørte der også nye 6-akslede ledvogne. Til venstre nr. 6102 på linie '1 med streg over', Oostende-Bredene. Sporvejsstatoinen i Oostende, august 1982

Om Kystsporvejen kan læses mere i:
N.R. Barlett & Ph. J. Laureys: Vicinal. Belgium's National Bus and Tramway Company. ISBN 0 907460 03 8
R. Dieudonne: Lignes de la Cote. (AMUTRA 1987 - intet ISBN)
Luc Koenot, Stefaan Justens & Thierry Hamal: Tram 2000, Flash 1996 Belgique - Belgie, side 50-55 (intet ISBN)

v.h.
HansA


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak