Torsdagsbilleder - Gredstedbro og Ribe

af Hans Christian Davidsen ⌂, Flensborg, 7/3 2016, 15:20 (2971 dage siden) @ Holger Sørensen

Det er nogle herlige fotos. Jeg er måske også lidt forudindtaget til at kunne sige dette, da jeg i min barndom tilbragte mange timer i Ribe og Gredstedbro, hvor min morfar, Hans Grøhn, var stationsmester.

Jeg undrede mig altid over, at han i telefonen sagde »Gredstedbro Hovedbanegård«, når der var et opkald fra andetsteds fra i DSB. Men det skulle han åbenbart sige, selv om dagens højdepunkter på »hovedbanegården« blot var krydsningen om eftermiddagen, hvor MOen på vigesporet kunne blive tvunget til at stå og pruste i hele 10-15 minutter,

Kan se, at der holder et par godsvogne på læssesporet i Gredstedbro på dine billeder. De kom i 1970erne med en lille Köf fra Ribe.

Der var i øvrigt storke på pakhusets tag i Gredstedbro til omkring 1980, mener jeg. Hvert forår, når de var ankommet, kom fotografen fra Vestkysten og forevigede det trofaste par, der dengang endnu kunne finde noget at leve af i Kongeådalen.

Pissoiret mindes jeg til gengæld ikke med hverken vemod eller glæde. Det stank som ind i.... Det var nok bedst, som det endte - nemlig med nedrivning.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak