Godaften.

Nu er talen om røgnedslagsplader på litra H II ændret sig lidt derhen, at der nu skrives om lokomotivets eksempelvise anvendelse på Boulevardbanen (Røret) samt i Storebæltsforbindelsen. Men jeg synes man lige skal se på virkemåden og effekten af pladerne.
Røgnedslagsplader, skrå plader på fronten m.v. virker ikke, hvis ikke der er en vis fart på lokomotivet og luftstrømmen mellem pladerne, sammen med kraftige dampslag op ad skorstenen, er med til at tvinge røg og damp op og skråt væk over kedlen med en sådan kraft, at vindhastigheden – på grund af togets fart - ikke igen lægger røg og damp ned over lokomotiv og vogne.
Så med lokomotivets store profil sammenholdt med størrelsen (bredde og højde eller diameter) af både ”Røret” som tunellen i Storebæltsforbindelsen, er det en faktisk en fysisk umulighed, ikke at få damp- og røgnedslag begge steder, når der køres med åben regulator.
Da man ændrede litra S i sin tid, således at man kunne lede spildedampen tilbage i vandkasserne, var det altså kun spildedampen man kunne gøre noget ved, røggasserne var der stadig. Ideen var så at lade være med at åbne for meget ved start fra Nørreport og lade toget langsomt glide væk fra perronen, inden der blev lukket mere op. Ved kørsel ind i røret, skete det for afspærring fra Østerport eller med et meget, meget lille spjæld fra Hovedbanegårdssiden.
Problemer med røgnedslag kom faktisk – meget populært – ved at kedlernes størrelse blev så stor, at skorstenen måtte bygges ned i røgkammeret for ikke at overskride fritrumsprofilet. Selvfølgelig er der flere faktorer såsom dampslag, cylinderstørrelse og kedeltryk mv., der sørger for at røg og damp bliver sendt op i en kraftig ”riskost”. Men det kræver jo plads/rum OVER lokomotivet.
Så om Litra H II eller S for den sags skyld har røgnedslagsplader, hjælper det ikke begge steder. Men man kunne MINDSKE generne for både besætningen som de rejsende ved at lede spildedampen tilbage i vandkasserne og åbne med FORSIGTIGHED. At denne leden dampen tilbage havde bivirkninger er jo forståligt, da dampen ikke kunne være med til at skaffe træk i røgkammeret, ligesom fødevandet efterhånden blev så varmt, at almindelige ejektorer ikke kunne anvendes og man måtte erstatte den ene ejektor med en Worthington stempelpumpe (den som den gode Maskinmester savner i S/S Martha).

Med venlig hilsen og fortsat –forhåbentlig – god aften.

Steffen

NB: De ældre læsere kan muligvis stadig huske Nørreport station en eftermiddag med en afgang til både Nord- som Kystbanen med litra S, altså "begge sider".
Idag ville det højst sansynligt medføre erstatningskrav på alverdens sygdomme og defekter samt mænds dårlige ...kvalitet og landbrugets- og fiskeriets manglende afsætningsmuligheder .

NB, NB:
Ser lige EO´s skriv. Jeg har ikke kunnet finde noget i det jeg har, om at pladerne blev påsat p.g.a. kørslen i Røret, men har fået fortalt, at det var p.g.a. lokomotivets ikke så hårde udgang, der ofte medførte røg- og dampnedslag på fri strækning. Men man skal jo aldrig sige aldrig, vel? Desværre er der jo nok ingen af læserne, der kan bidrage med egne oplevelser pro- eller contra p.g.a. "manglende" alder. Men det kunne da være interessant at få at vide, hvis nogen ligger inde med en eller anden form for skrivelser så vi også kan få dette på plads i dette udmærkede diskussions- vidensdelingsforum.