Hjælp - Bro Østerkjær Bæk MFVJ

af Ulrik D, Sdr. Onsild, Hobro, 14/12 2012, 11:24 (4149 dage siden)

Jeg er ved at bygge nogle moduler med en modelbane, hvor forbilledet er strækningen True - Broløs - Vr. Tørslev på MFVJ. Her løber banen på en lille bro over Østerkjær Bæk. Denne bro er efter hvad jeg har fået oplyst, ombygget i beton omkring 1970.
Da jeg forsøger at lave et miljø anno 1955-60 vil jeg forsøge at lave broen som den kunne have set ud. Den skulle have været af kampe-/ kvadersten.
Jeg har søgt højt og lavt, men har ikke kunnet finde billeder af broen. Anders Riis og andre medlemmer af MHVJ er kontaktet.
Den eneste anden bro på strækningen ligge ved Brunshøb, og er meget større, støbt i beton som en stor klods med hvælvet gennemløbshul.
Er der i dette forum forslag - gerne med billede - af en privatbanebro, som passer på forholdene, eller som med en tilsnigelse, kan siges at være passende....
Bækken er ca 1,5-2,0 m bred og broen ca 2,0 m høj.


[image]
[image]

Mvh
Ulrik Demant

Kører både store og små tog


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak