Hjælp, hvad er dette der ligger på fladvognen, afslutning.

af Steffen Dresler @, torsdag 04. januar, 2018, 12:31 (339 dage siden) @ Morten Flindt Larsen

Afslutning på tråden.

DSB købte 12 BR 50ÜK brugte i Belgien, man ønskede endnu flere, men fik ikke lov, økonomi. De 10 blev sat idrift som DSB litra N og da var der allerede byttet lidt rundt på nogle af de forskellige dele, dog hovedparten sat idrift som de kom til landet.

Fra reservemaskinerne var kedlerne og tenderne brugbare, rammerne tildels ligeså, men der var ikke brug for dem til andet end til i begyndelsen at henligge reservekedlerne på. Senere blev kedlerne lagt på ”jorden”. I hvert tilfælde stod et reservelokomotiv med kedel og førerhus uden tender i Aarhus. Højst sandsynligt gjorde den anden ramme det samme, men information mangler.

[image]
BR 50ÜK Ar sommer 1955. Muligvis BR 50ÜK 2019. Foto: Ukendt, arkiv, Danmarks Jernbanemuseum.


Den første revision af lokomotiverne efter ankomst til DK skete i København og der var nok mere tale om en slags kontrol med tilføjelse af nogle DSB standard armaturer og ændringer end en egentlig stor/lille revision/reparation. Den første rigtige revision skete ført i midten af 1950´erne og derfor var næsten alle 10 maskiner ikke helt ens frem til dette tidspunkt. Alle disse senere revisioner af lokomotiverne er sket i Aarhus jf. maskinernes værkstedskort, hvilket bekræftes af de andre værkstedskort, der blev udfærdiget i København ved modtagelsen.

Bortset fra 2 maskiner fik alle kedelskift, indledningsvis med de to reservekedler. Senere blev der byttet kedler rundt maskinerne imellem. Husk på at ikke alle 10 N var idrift hele tiden, hvorfor der var tid til revision af en kedel. Efter benyttelsen af reservekedlerne blev de to ”udskiftede” aldrig anvendt mere, henstillet, udrangerede og ophuggede. Reservekedlerne blev udrangeret med den ramme, hvor de var blevet ilagt.

Der er på værkstedskortene ikke anført om et lokomotiv kun skulle have fået ny indre fyrkasse, kun kedelskift (med bagkedel og fyrkasse). Derfor er det ikke sandsynligt, at der blev indkøbt yderligere end det allerede købte og der er heller ikke anført noget i de tilrådighed værende gennemsete kilder.

De to omtalte stålfyrkasser, der har været genstand for informationsindsamling i to tråde er ankommet til DSB centralværksted i København, men her hører så også alle yderligere informationer op om hvad, hvornår og hvorfor. Og det var denne viden jeg/vi ville prøve at indhente via de to tråde, den ene med oliefyring og til slut denne, da det lykkedes at finde et billede af, hvor de i de mindste kunne ses.

Jeg skal ikke begynde at gætte eller tro, men at vi med sikkerhed ved (fotodokumentation og samtale med Værkmester), at der er kommet to stål fyrkasser til København og at de i begyndelsen af 1960´erne henlå på værkstedsområdet og at de var beregnet til oliefyring. Hvorfor der ikke er sket mere vides ikke og der er ikke fundet noget i kildematerialerne herom. Men MULIGVIS er tiden tidsmæssigt løbet fra projektet.

Tak for hjælp og tankevirksomhed/informationsdeling, som jo denne side er rigtig god til.


Her til slut vil jeg gerne orientere om, at alle de facts der er gravet frem om indkøb, ”fordanskning” og forskelligheder vedr. bl.a. litra N, vil fremgå at en kommende bog fra Banebøger ”Det er en tysker”, der udkommer her i foråret.

Med venlig hilsen

Steffen Dresler


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Kommentarer, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.
Mail til Jernbanen.dk






Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen