Makværk

af Lars Viinholt-Nielsen, 19/12 2012, 16:49 (4139 dage siden)

I Dansk Jernbane-Klubs tidsskrift "Jernbanen" nr. 6 2012 s.46-47 præsenterer "Centeret for strategisk byforskning", der består af forskere fra Aalborg og Københavns universiteter noget, de kalder "Digitalisering af det historiske jernbanenet." Som kilde er anvendt forskellige mærkværdigheder f.eks. Aage Aagesens i sin tid udmærkede, men i dag forældede "Geografiske studier over jernbanerne i Danmark." Forskernes indsats har resulteret i et digitalt kort, som vises på s.47. Det er åbenbart totalt undgået "forskernes" opmærksomhed, at der på Danmarks Jernbanemuseum findes et glimrede interaktivt kort, der viser det samme, ligesom det kunne klares ved digitalisering af jernbanehistoriske værker f.eks. Jan Koeds fine "Danmarks Jernbaner i 150 år". Alle forskernes anstrengelser over tilsyneladende flere måneder kunne derfor være udført på en formiddag.
Og hvad har "forskerne" så fundet ud af? Da jeg nåede til grov fejl nr. 20, holdt jeg op med at tælle, men her er et udpluk af de mere bizzare:
Strækningen Harboøre-Knopper-Thyborøn er anført nedlagt 1970 og den nye strækning over Rønland åbnet samme år.
Strækningen Odder-Hou kører i henhold til "forskerne" i bedste velgående.
Sorø-Veddebanen er anført nedlagt for persontrafik 1950.
Nordfynske Jernbane Odense-Bogense er anført åbnet 1892.
Og der er nok at tage fat på. Men det er dybt forargeligt som skatteborger at være vidne til, at ens penge bruges til sådan noget makværk, og så vide at arbejdet er gjort af andre for lang tid siden.
Lars Viinholt-Nielsen


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak