Nørrebro station.

af Erik V. Pedersen ⌂ @, Ballerup, onsdag 02. maj, 2018, 22:42 (480 dage siden) @ Leif Jørgensen

Når jeg kigger på Arkitekturbilleder.dk og Google Streetview ligner det, at der er et par tilmurede portaler eller døre det nævnte sted. På Kulturarv er det en tegning af gavlen fra 1929, der antyder det samme, men jeg kan ikke helt få det til at stemme med en samtidig tegning med tværsnit. Så om en eventuel indgang kun har været planlagt, eller om den er forsvundet ved en senere ombygning af stationen, skal jeg ikke kunne sige.

Med venlige station-hilsner
Leif Jørgensen

-----------------------

Ja, --disse to "portlignende" fordybninger" i betonen kender jeg (og det er også dem, som nogle "i projektet" henviser til). Jeg har kun få tegninger -dem fra Kulturarvsstyrelsen, der ligger på nettet- plus et par til dateret 1929. Der ses ikke noget, der minder om en sådan indgang -tværtimod - der synes at have været toiletter bag betonen lige fra opførelsen.

Det må være blevet en helt anden station (nord-enden), hvis sådanne tanker skulle udføres. Så måtte man vel gå fra gadeniveau op til tvær/mellemgangen og ned i forhallen (Der er en kældergang under mellemgangen, så man kan ikke bare gå ind i niveau). Så skulle der vel også være to kontrolbokse (passagererne skal jo kunne komme ind/ned i forhallen for at købe billet, inden de skal gennem boksene og op ad trapperne.

Det synes som en "rimelig umulig" opgave dengang, og må da blive en kraftig ombygning "i dag", hvor bygningen er fredet !

Erik V.
www.evp.dk
[image]
.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak.







Copyright © 2019 Jernbanen.dk - Alle rettigheder forbeholdes - Om Jernbanen.dk - Kontakt redaktionen