Avatar

Rangergrænsemærker Frederikshavn havn

af Thomas Boberg Nielsen ⌂, Spor 44, Godsbanen, Aalborg, 19/12 2012, 22:55 (4144 dage siden) @ Jaer

Togene kørte rigtignok som rangertræk til Frederikshavn Gl. Havnestation, men jeg mindes ingen rangergrænsemærker på Frederikshavn Ny Havnestation - i givet fald, hvor stod de henne ?.

( mangler en sporplan fra den nye station, hjælp !!!! )
Spørgsmålet er så om der er signalgivning for viderekørsel til havnen, og er det med grønt eller ved signal annuleret/forbikørsel tilladt ?? så der er jeg lidt ude at svømme - men der er jo eksperter til stede på forummet, mon ikke de kan hjælpe ??

På den nye banegård/station kunne man køre til havnen på rangertogveje fra spor 3 og 4, men det er nogle år siden, det kunne lade sig gøre.

Nedenfor er i mangel af en "rigtig" sporplan gengivet en sporplan, der blev bragt i Jernbanen, oktober/november 1978, nr. 5, side 123.

Som det ses, er der PU fra spor 3 og spor 4 mod havnen (spor 13) og der er dværgsignal fra havnen mod stationen. Ifølge sporplanen er der ikke rangergrænsemærke(r) til/fra havnen; men det kan være en stilistisk frihed, idet der heller ikke er anført rangergrænsemærker i nordvestenden ved I-signalerne. Til gengæld er der - som rigtig mange andre steder på stationen - opsat mærke for "Endepunkt for rangering for signal".

I følge samtidig SIN skulle rangering til/fra havnen ske med rangerleder. Dette var jo helt naturligt, idet praktisk talt alle tog bestod af lokomotiv+vogne med vognene i "havneenden". Om det senere blev tilladt for togsæt at køre til/fra havnen med lokomotivføreren som rangerleder, ved jeg ikke.

Afslutningsvist husket efter hukommelsen fra den tid (1981-1986), hvor jeg som togbetjent/togfører var med til at køre på havnen i Frederikshavn: PU i spor 3 og 4 viste ikke grøn, når der blev kørt på havnen (spørgsmålet er, om der overhovedet var en grøn lampe i signalerne) - der blev vist forbikørsel tilladt. Ved indkørsel fra Kvissel/Skagen kunne der vises rødt i PU i spor 3 og 4.

Med venlig hilsen

Thomas Boberg Nielsen

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak