Avatar

Spornummerering

af Michael Deichmann ⌂, Gribskov kommune, 21/12 2012, 06:56 (4116 dage siden) @ Georg Schmidt

Jeg prøver stadig at finde forklaring på mange ting indenfor jernbanedriften, som for de, der har virket et helt liv indenfor ser som noget, man er født med at vide, mens andre kan undres.

Nu vi alligevel er på vej ud af diverse tangenter efter løsning af låge 19, så tillad mig også at kime ind her.

En af de ting jeg undres over er nummerering af spor.

Er der 2 spor på en station hedder de oftest spor 1 og 2 og spor 1 er vist som regel det der ligger nærmest stationsbygningen og det gennemgående spor. Da det ikke altid behøver at være det samme har vi allerede den første afvigelse hvor spor 1 ligger længst væk.

Er der 4 hedder de oftest 1-2-3-4 sådan som på tegningen over Frederikshavn.

Spor 0, som man bl.a. har i Hillerød kan være en senere tilføjelse ved siden afSpor 1 - evt en ny bane der får endestation ved den pågældende station og hvor perronsporet ender op imod gavlen af stationen.

Men så begynder kæden at hoppe af. På Frederikshavn går der et spor skråt op - til spor 5 - 10 - OK det kan jo være til noget rangerrist - stadig god mening men spor 60??? Hvor blev lige sporene 11 - 59 af? Altså lige bortset fra spor 13?

Og i Græsted taler gutterne om spor 16 og 17 og så stor er Græsted station altså ikke.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak