HHGB YM Pakrumsdør Ombygning

af Niels Munch, 7/7 2018, 12:21 (2119 dage siden) @ Togsøn

Hvornår blev HHGB Y-tog motorvogne YM ombygget lig DSB ML med ny pakrumsdør og hvad skete ellers ved ombygningen ?

Blev det gjort i Hundested hos HFHJ eller hvor ?

Har søgt her men kan ikke rigtig finde noget !


De ombygninger, du nævner, blev foretaget i f.m. levetidsforlængelsen af Y-togene, som strakte sig fra 1993 til 1997, og som for de store ændringers vedkommende skete i Hundested. I styrevognene indsattes et ekstra skillerum i storkupeen således, at der fremkom en (ryger-)kupe med 20 pl.

Desuden kom der el-ventilation i passagerafsnit, nye indvendige vægfarver, nyt stolebetræk, stopknapper og standser-skilte. Varme- og elsystem renoveret. Aircondition i førerrum.

Solovognen YM 53 fik ikke ændret pakrumsdørene.

Måske du skulle kigge i motormateriel 4.2, "Letbyggede motortog fra Uerdingen/Duewag" (bane bøger 2016 - ISBN 97887-91434-45-7).


M.v.h.
Niels


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak