Stevnstrup Billetsalgssted og Station

af Asger Christiansen, 17/9 2018, 20:05 (2045 dage siden) @ Henning T.

Randers Amtsavis, 9. maj 1903
Der er nu til Stevnstrup kommet meddelelse om, at stationen ved Stevnstrup holdeplads vil blive flyttet til den modsatte side af banen.

Randers Amtsavis, 19. maj 1904
Fra i morgen er Stevnstrup krydningsplads forfremmet til holdeplads, således at der kan ekspederes vognladningsgods.
Den nye stationsbygning er for nogle dage siden taget i brug, og den gamle vil derfor blive anvendt som pakhus, i hvilken anledning bygningen på skinner flyttes over ved siden af den nye stationsbygning.

Randers Amtsavis, 18. august 1904
Det er bestemt, at vogterhuset ved Stevnstrup holdeplads, som nu står ubeboet, skal nedbrydes og at der skal bygges en ny portørbolig på den gamle plads med kælder under hele bygningen og værelser på loftet, så der bliver meget mere plads end i det gamle vogterhus.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak