Go´aften Erik (og alle andre selvfølgelig også)

Det er nu ikke noget jeg har talt med museet om. Men når jeg læser de tanker der fremme og sikkert skal drøftes til det omtalte møde, læser om formålet og tankerne bag det nye ”jernbanehistorie” og ser på de muligheder der nu er elektronisk/teknisk, er det vel en naturlig ting netop at samle de forskellige små arkiver til et stort. Ikke at de små arkiver skal forsvinde overhovedet (de vil vel stadig være ”føderne”), men at man opretter en fælles stor database med hensyn til opbevaring for eftertiden, er det da lige til, synes jeg.

De små arkiver har jo netop lige den store gene, at de kan gå ned, webhotellet lukker eller går konkurs, der ikke er penge etc. Og alt det samlede bliver væk eller hacket, ingen nævnt, ingen glemt.

Det kræver samarbejde, villighed til at afgive magt og nogle hidtil egne tillagte vaner, og acceptere at de ting man er enige om kan trækkes på en fælles database og som du selv nævner, hvorfor så ikke i den ”sky” der hedder ”Jernbanehistorie”?

Det er vel ligesom ”Arkiv Danmark” hvor alle landets lokalarkiverne stiller billeder tilrådighed for ALLE og samtidig acceptere, at de udlagte billeder for fremtiden scannes med en vis opløsning og en bestemt fil type, ikke sandt? Her mangler så lige et par af de store kommunale arkiver, der af mig ukendte årsager stadig næsten angstfuldt holder på sine ting ved f.eks. at gemme sig bag copyright og muligvis angst hos chefer og ansatte over at blive overflødige?

Der har hidtil været en tildens til, at billeder og at kunne opbevare og bestemme i nogle tilfælde var magt ”og den vil vi ikke give fra os for så mister vi jo (en person eller to eller bestyrelse) indflydelse og vigtighed over for andre, ik´"? Og når så ”man” kommer og foreslår, at samle det hele giver det jo automatisk let negativitet blandt ”arkivskaberne”. Jeg taler ikke her om egne private og personlige hjemmesider, men arkiver hos klubber, foreninger, museer etc., hvor dengang fremsynede medlemmer samlede ind og registrerede.

At de eksisterer var jo en naturlig konsekvens af datidens tekniske muligheder og tankegang og derfor absolut acceptabelt. Men set i nutidens lys for at give alle mulighed for at se/forske/bruge, er de oprindelige tiders måde at formidle ikke mere anvendelig (og man anvendte jo heller ikke dette udtryk). Man skulle vide og helt være ”med” for at få lov til at se på herlighederne.

Hvorfor dine tanker og skriverier dengang hos DJM om bl.a. dette emne ikke er blevet til noget ved jeg ikke og kan ej heller svare på det. Men det må da så være positivt, hvis det er korrekt at det er noget man tænker på skal ske i fremtiden?

Med venlig hilsen

Steffen Dresler