Avatar

Tanker om lokale arkivers tilgang.

af Carsten B. Thomsen, Frederikshavn, 6/10 2018, 19:35 (2000 dage siden) @ Steffen Dresler

Kære alle

Jeg skriver jo lige netop, at de små arkiver er gode, da de jo oftest ”står for” indsamling af arkivalier blandt de lokale. De skal da stadig eksistere og man skal kunne henvende sig som hidtil hvis man ønsker hjælp.

Efter scanning beholder de lokale arkiver/klubber/foreninger så stadig deres råmateriale og kan stadig trække på, anvende, sælge, eller hvad ved jeg ”deres” arkivalier” og beholde de mere eller mindre selvpålagte restriktioner om hvem der må se hvad. Men MATERIALET er som sådan sikret for fremtiden.


Kære Steffen

Min erfaring med de lokale arkiver her i Nordøstvendsyssel bekræfter i hvert fald ovenstående.
Det er meget "levende" og aktive arkiver, som er gode til at "åbne sig op" overfor omverdenen, til forskel fra en mere lukket "vi alene vide" tilgang, som i mine øjne hidtil har været et kendetegn ved JBM's tilgang.
Jeg er sikker på, at JBM kunne lære meget af de lokale arkiver, bl.a. med hensyn til at inddrage frivillige i registrerings- og arkiveringsarbejdet - folk, som er supereksperter indenfor bestemte områder og som hurtigt og effektivt kan tilføre arkivet den relevante viden om en given museumsgenstand, f.eks. billeder.
Både Frederikshavn Stadsarkiv og Bangsbo Museum & Arkiv har sådanne grupper af frivillige, som er meget vidende, arbejdsomme og meget ansvarsbevidste i deres omgang med arkivmaterialerne og de oplysninger, som de rummer.
Bangsbo Museum og Arkiv har f.eks. en gruppe af pensionerede medarbejdere fra byens store motorfabrik MAN B&W Alpha Diesel og fra byens værfter til at sortere, registrere og katalogisere de arkivmaterialer, som arkivet har overtaget fra disse store arbejdspladser. Det er en uoverkommelig opgave for det fastansatte personale, og det ville tage mange år at udføre arbejdet - og til den tid ville de pensionerede medarbejdere måske ikke være her længere. De får intet for deres store arbejde, andet end fornøjelsen og hyggeligt samvær - og vores lokale arkivarers rolle er i den forbindelse blot at være tovholdere for disse autonome og meget flittige arbejdsgrupper.
Kunne JBM mon lære lidt af denne tilgang? ;-)


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak