Luleå - Kiruna

af Christian, 16/11 2018, 11:37 (1987 dage siden)

I sommeren 1979 var jeg, med en gymnasiumkammerat, på togtur rundt i Danmark, Norge, Sverige og Finland (Nordturist-billet).

En sen aften kom vi til Luleå og ville derfra til Kiruna. Vi fandt ud af at det næste tog først skulle afgå engang op ad formiddagen den næste dag, så det så ud til at blive en overnatning i ventesalen (hotel eller vandrehjem var ikke på budgettet og campingpladsen lå et godt stykke udenfor byen).

En flink SJ-medarbejder spurgte om vi mon ville med posttoget der skulle af ved 3 - 4-tiden, når de blev færdige med at sortere posten? Og ja, det ville vi gerne!

Ja, for så kunne vi jo bare gå over og sove i toget indtil da. Det stod på et af de fjernere spor, så vi slæbte vores rygsække tværs over sportærrentet og lagede os til rette. Mon dette ville blive tilbudt i dag?

Henad 4-tiden kom en togfører med en postsæk, satte så op, sagde godmorgen, startede (det larmede så voldsomt at han tog høreværn på) og kørte derpå afsted mod Kiruna, hvor vi ankom ved 8-tiden.

Det er så her min hukommelse bliver usikker, så spørgsmålet er, hvilket tog var det vi kørte med? Det var en motorvogn, men var det en "dadelæske", et Y-tog eller noget andet (eller hvad de nu hedder på de kanter) - hvad kan det ha' været?

Med venlig hilsen
Christian


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak