Avatar

Mere ældre modeljernbane og en enkelt -bygger

af Morten Flindt Larsen, København K, 30/11 2018, 04:28 (1972 dage siden) @ Erik V. Pedersen

Tak!

Også jeg siger tak til Erik og Leif for de særdeles fine oplysninger om Modeljernbaneklubben "Modeljernbanen", som vist de færreste kender i dag. Informationerne vil blive knyttet til billederne, når de bliver lagt på jernbanekilder.dk. Det bliver nok først engang i det nye år, når tiden tillader det. :-D :-D :-D

Er USA-toget, som ses på et af billederne, mon det samme, som det der blev udstillet på Kh ifm. MOROP 1959?


.
--------------------------------
.

På min hj.side: http://evp.dk/index.php?page=jernbaneudstilling---1959 kan der ses en del om Morop-kongressen og andre tiltag i den anledning. Som jeg har beskrevet andetsteds, var jeg selv "indkaldt" på det tidspunkt (i "Rekrutten"), og man havde aldeles ingen forståelse for den slags fornøjelser. Jeg kunne derfor kun deltage i meget begrænset omfang, og det skete især omkring P. Adamsen og min lille udstilling af smalsporsmateriel. Derfor har jeg ingen erindring om en sammenhæng mellem de viste fotos og evt. amerikanermateriel på udstillingen/kongressen.

--------------------

En anden lille tilføjelse: Foto 1. Der er tilsyneladende tale om en svensk modelbygger. Modeljernbaneklubben "Modeljernbanen" / tidsskriftet "Modeljernbanen" have dengang et godt samarbejde med Göteborg Modeljernbaneklub, og det er formentlig et medlem derfra, der ses på billedet.

----

Filmen "Støv på hjernen", 1961, (uddrag: https://www.youtube.com/watch?v=N3Qdm547Z24 ) viser nogle scener fra Lille Strandstræde-anlægget, hvor man kan genkende flere motiver fra de viste 1959-fotos.

[image]
Glade dage ! ! ! Skæg og ballade, men der må dog siges at være langt fra de viste scener, til almindelige dage i modeljernbaneklubben. -- Foto: Saga Studio.

Jeg har ganske vist, både i DMJK og Mjk. H0, Albertslund, været med til, at der kørte et par vogne rundt med pebernødder, men det har også været højden. Der ligger for mange timers arbejde bag både rullende materiel og anlæg, til den kørsel, som vises i filmen, ---men morsomt er det da !

Omkring (vist) 1978, blev klubben opsagt, og anlægget blev splittet ad. Mange af delene blev fordelt blandt andre eksisterende klubber / enkeltmedlemmer, alt efter deres tilknytning til Klubben.

----

I dag er der kun to medlemmer tilbage, der har været medlemmer af klubben.

:-(

Erik V.
www.evp.dk

.

Ja, livet (og døden) kan være trist, men tak for kransekagebilledet. Jeg kvitterer med en kransekage årgang 1959 fra Københavns Foto-Service. Det er de mærkeligste ting, der dukker op i det arkiv. Det er - så vidt jeg kan se - ikke den samme kransekage, som på filmfotoet.

[image]


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak