Formidlingsmæssigt er det måske OK, men kulturbevarelse kan man vel næppe kalde det.

Det er jo nok en definitionssag. Banen på Gotland er genopbygget og hvis man vil genskabe den helhed som jernbanen var dér skal man have en HC-skinnebus. Erfaringen er egentlig også at replikaer, når de bliver gamle nok faktisk driver over i kategorien "museumsgenstand".

Netop. Om 150 år vil ODIN fremstår som en kopi af et mere end 300 år gammelt damplokomotiv. Mon ikke det vil blive anset som værende en lige så udmærket form for kultur- og historieformidling, som når vi i dag i fx Didcot ser en arbejdende replika af et engelsk damplokomotiv fra perioden 1800-1840, som vist ingen synes er "ovetflødige"? Eller en fransk kopi af Cugnots dampvogn, der af mange betragtes som værende den første bil.

Eller en stærkt restaureret Hammelvogn på teknisk museum.....

.... som der vist stadig ikke er nogen, som har formået at dokumentere hvorvidt er bygget i 1886, 1887,-1888, 1897 eller ca. 1925. Hammels "gasmotor" omtales i 1886, han fik patent på den og senere også på en gasmotordrevet kødhakkemaskine, men et selvkørende køretøj? Der er nul og nix i datidens aviser, så vidt jeg kan se på Mediestream. Men det kan da være, at Urban Johansen ikke formåede at gøre pressen interesseret i andet end sin gasmotor. ODIN ved vi da i det mindste har eksisteret i 1846.