Er det kun mig, der får mindelser om mellemkrigsårenes vintransportvogne - med 2 fade "bi-foudres", der fandtes både i Frankrig, Schweiz, Tyskland og Østrig, og både med og uden bremsehus (1. og 3. vogn efter lok):

(Arkivfoto, ukendt tid, sted, fotograf).

Se evt. mere om vintransport her: https://www.wineterroirs.com/2013/02/rail_transport_and_wine1900_1920.html .

Solgte man gasvand som gødning?

M.v.h.
Niels

Det kunne du faktisk godt have ret i - de ligner meget - men det var sikkert ikke vinvogne man brugte til den slags...
. Jeg har prøvet at zoome ind på vognene:

Amoniakvand (sikkert med en masse spændende andre ting i) kunne vel udmærket bruges som gødning, men det er også bare et gæt...
Bedste hilsener Morten

Hejsa,

Ja, beholdernes tøndeformede udformning kan jo tyde på, at de er af træ og ikke jern, men vinvogne tror jeg nu ikke, at det er (med mindre at det er leverancer til gasværksarbejdernes julefrokost ).

Gasvand er den ved gasfabrikation overdestillerede vandige opløsning, som navnlig indeholder ammoniaksalte. En 8% opløsning af ammoniak i vand benævnes salmiakspiritus og en 25% opløsning af ammoniak i vand benævnes tredobbelt salmiakspiritus (svarende til koncentreret ammoniakvand). Så det er ligesom vin ikke just nogen tyktflydende væske.

Udover Silkeborg Gasværk havde De forenede Papirfabrikker, Statsskovvæsenet og muligvis A/S H. Reimar Nielsen (tømmerhandel) på fototidspunktet private sidespor på Silkeborg havnebane, så mon ikke det er vogne til gasværket, vi ser?

Det kommunale gasværk havde en rørledning med en tilhørende opstander til brug ved fyldning af jernbanevogne, og værkets firmaspor daterer sig til 1908. I 1939 etableredes en rørledning for Silkeborg kommunale elværk, antagelig til dieselolie, men det er for langt oppe i tiden i forhold til fotoet.

Jo, jeg er ret sikker på at de holder et godt stykke inde på gasværkets sidespor.
I Eigil Holms bog, "Gasrevolutionen - da kulgasværkerne lavede hele verden om", står der på side 18/19 følgende: "Gasværkerne solgte gasvand til kunstgødning. Det blev hældt direkte ud på jorden. Nogle gasværker lavede kunstgødningen ammoniumsulfat (NH4)2 SO4 af ammoniak (NH4) og svovlsyre (H2SO4). I perioder var den en stor artikel, selvom den kun kunne dække en lille del af Danmarks forbrug.
Mange gasværker udledte gasvandet til havet, når de ikke kunne sælge det. Horsens gasværk gjorde det. Det må have dræbt masser af fisk. Ørreder dør øjeblikkeligt, hvis der er 0,2 mg ammoniak per liter vand. Ammoniak udgør ca 15% af rågassens vægt og ca 0,5% af kullenes vægt. Ammoniakken i gassen stammer fra de kvælstofholdige stoffer i planter og dyr, hovedsageligt proteiner"

... For lige at supplere

Bedste hilsener Morten