Kalenderlåge 13. Nu er den god nok.

af Bent Hansen, 13/12 2018, 08:56 (1960 dage siden)

Hej.

Jeg synes niveauet i år er højt. Meget højt endog, så jeg prøver at holde mig deroppe.

Denne gang skal du få meget vide rammer for besvarelsen. Kan du blot sige, hvor vi er, beskrevet ud fra nærheden af en flod, et bjerg en by eller lignende, er jeg tilfreds. Banen her kører (sikkert kørte) i bedste velgående i dette årtusinde, selv om tiden for længst var løbet fra den slags entreprenørbaner. Materialegården (materielgårdene) er for længst nedlagt, men ikke desto mindre lagdes banen hvert forår ud i området, du skal gætte. Faktisk ved jeg ikke, hvor materiellet overvintrer. (Formentlig i den lukkede materialegård?)

Året før var der tre lokomotiver. Dette år, 2010 kun to. En interessant person-/mandskabsvogn. Og så på det sidste billede ses et klatredrejeskive, som jeg for mange år side troede, jeg havde set for sidste gang! Ballasten trænger til at blive stoppe, og er den ikke lige lovlig grovkornet?

Som hjælp til stedsangivelse kan jeg oplyse, at en opdagelsesrejsende er født i området. Han sendtes ud af den danske konge til fjerne lande og var en flittig vidensindsamler. Han vendte efter flere år hjem som den eneste overlevende fra ekspeditionen. Han endte sine dage som kongelig embedsmand i en lige så fjern, men anden egn, end hvor han var født, men med samme naturkarakteristika. Jeg så hans epitafium i en markant domkirke i den egn, hvor han tjente kongen sine sidste år. Det er nu ligegyldigt, for du slipper for at gætte, hvor han er begravet.
[image]
Du ser her banen løbende gennem det karakteristiske landskab - til tider vandskab.
[image]
Banens to lokomotiver.
[image]
En ret karakteristisk skurvogn, der nok kan findes på nettet, men på andre baner.
[image]
Vogn i 600 mm med gravemaskine.
[image]
Klatredrejeskinen.

Mvh. BH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne


Svenska-lok
Indsend billeder

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak