Jeg mener at Dolomitterne regnes med til Sydtirol og i 1960'erne frekventerede min familie gennem flere somre det samme Albergo Virrorio i Alba de Canazei.
Den fine Ford Taunus 17M var behøright udstyret med det ovale DK skilt og det gav os lidt problemer for vi blev forvekslede med tyskere, der jo som bekendt har et D bag på bilen.
Det er korrekt at mine forældre (mest min mor) klarede og forklarede sig på tysk for det var klart noget folk kunne og ikke bare aht. turisterne, men qua nogle hændelser under første verdenskrig var tyskerne ikke specielt populære. Jeg har derfor svært ved at tro at tysksprogede efter "Den store Krig" har været velsete så det ligefrem var deres hovedsprog - i hvert fald ikke uden for hjemmet.
Før 1. verdenskrig er nok noget andet.

Det med sprog kan volde problemer i grænseegne, især hvis grænsen er flyttet - det kender vi jo selv til herhjemme.
Men i Südtirol er det en kendsgerning, at tysk er det fremherskende sprog, og at rigtig mange - kilder angiver flertallet af provinsens indbyggere - identificerer sig med tysk/østrigsk sprog og kultur.

Vejskilte er tosprogede, det samme er skilte og opslag på jernbanestationerne, og der tales tysk overalt. Der er også tysksprogede aviser som denne: https://www.stol.it/Artikel/Chronik-im-Ueberblick/Lokal/Bozen-Strassenbahn-auf-Schiene-... , der pudsigt nok fortæller om et projekt til genindførelse af bysporvogne i Bozen.

På dette billeder af Trogener-togsæt 24, der afgår fra trinbrættet Linzbach mod Oberbozen (stadig den 26. august 2017), ses tydeligt et tosproget vejskilt (byskilt) ved overkørslen. Og selv påskrifterne på togsættet er tosprogede, endda med tysk øverst.

Men forholdene kan sagtens være anderledes andre steder …

/LH