Neiderheimche?

af Bent Hansen, 16/12 2018, 08:34 (1958 dage siden) @ Tommy Nilsson

Hej.

Jeg har arbejdet tæt sammen med tyske forskere, men hvor den nævnte maskinfabrik kommer ind i billedet, er stadig ukendt.

Det drejer sig dog om mange lokomotiver, men ikke alle kom i drift eller solgtes. Nogle forblev reservedele.

I Danmark kom der senere to:

Kolomna 4824/1916. 750 mm. 0C0 + 2T. 25,2 m². 12 atm. 80 hk. Nr.: 29, 21, 10 og 1.
1916 Leveret til den russiske hær.
191? Erobret af tyskerne?
1921 Ny kedel fra Otto Hoffmann, Zedenich.
1921 Kedel godkendt og lokomotivet solgt til Jürgen Brandt, Rendsburg.
1921 - 23 Trykstolleanlæg ved Innwerk i Töging for Jürgen Brandt, Rendsburg.
1924 Rendsburg.
1925 - 28 Mergelkørsel fra Löwenstedtfeld Mergelleje for MV Bredstedt for Jürgen Brandt, Rendsburg.
1928 - 30 Rendsburg.
1930 - 36 Mergelkørsel fra Dybvad Mergelleje for Østvendsyssels Mergelselskab for Winkel og Johannesen.
Bemærkninger
Niederrheinische Maschienenfabrik, Lieblar er også nævnt som kedelleverandør. Hoffmanns kedelnummer opgives til 157/1921. Kedelstørrelse og -tryk gælder erstatningskedlerne.

Kolomna 5057/1916. 750 mm. 0C0 + 2T. 25,2 m². 12 atm. Nr. 3.
1916 Leveret til den russiske hær.
191? Erobret af tyskerne?
1920 Ny kedel fra Otto Hofmann, Zedenich.
1920 - 30 Jürgen Brandt, Rendsburg.
1930 - 36 Mergelkørsel fra Dybvad Mergelleje for Østvendsyssels Mergelselskab for Winkel og Johansen.
Bemærkninger
Kedlen var identisk med kedlen på Kolomna 4824. Nummeret angives til 152/1920.

Bliver vi ad åre klogere, så husk mig eller mit arkiv med et tip.

Mvh. BH


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak