En lille morsomhed a pro pos de sovjetiske olieprodukter, var en bemærkning i en ”egenreklame” for FRICHS ønskede kommende større produktion af diesellokomotiver til DSB før krigen. Heri hed det sig nemlig, at motorerne kunne indrettes til brug for sovjetiske olieprodukter!! Må åbenbart have været noget krast stads med et stort svovl indhold eller hvad ved jeg.

Ikke helt sikker på svovlindholdet ville være den største hovedpine.
Linket List of crude oils giver en idé om svovlindhold ved en del oliekilder.
Desværre siger listen intet om hvornår felterne er taget i brug....og nogle syntes at mangle.
Kilderne ved Aserbajdsjan er med og det er ikke store sager af svovl, som findes der.
Kilderne i Georgien er ikke med - desværre - og jeg vil ikke gætte på svovlindhold dér.
Ellers se på kilderne i landene rundt om den Persiske Golf - der roder vi ofte rundt med 1,5-2,5%.
Det er mit bedste gæt at kilderne i Aserbajdsjan og Georgien er kilderne til de sovjetiske olieprodukter; der var vel en grund til at tyskerne ville derned under "den store øvelse"?
Et andet problem end svovl kunne være raffineringen af olien (råolien indeholder jo alt fra den lette metan til den tunge asfalt). Hvis cetantallet på dieselolien bliver under 40, så er det ikke så godt. Cetantallet siger noget om oliens tændvillighed (lidt analogt, men bare modsat oktan-tallet). Det gør at motoren arbejder dårligere (lyder sær) og udstødstemperaturen stiger (med alskens følgefejl på udstødsventiler og topstykker).
Er det blot et parti, som er lidt tosset, så ville de fleste nok "bare" leve med problemet indtil olien er brændt af. Måske få leverandøren til at tage de retur hvis købsaftalen giver mulighed herfor.
Hvis det syntes mere permanent (man har bundet sig til flere års forbrug), så kunne justering af indsprøjtningstidspunkt og/eller forøgelse af ladelufttemperatur overvejes på motorerne.
Hos DSB kunne en eller flere dampfærger indrettes til oliefyring og så kunne DSB slippe af med en gang møgolie den vej rundt.

Så et juleønske kunne være, at den gode MFL med sin store viden om bl.a. olie kompagnierne i Danmark engang kan få lyst, tid og mulighed for at skrive netop om disse i et samfunds industrielt historisk perspektiv, der sikkert også kunne indeholde et jernbanemæssigt perspektiv i.f.m. transport af disse produkter.

DET ville være en nyhed blandt de ellers evindelige og traditionelle jernbaneudgivelser herhjemme.

Enig og det er lidt et "black-box" område, som der godt måtte sættes noget lys på.

Med hensyn til råolien fra Aserbajdsjan, så adskiller den sig fra olie fra fx Texas og Pennsylvania ved at have en kemisk sammensætning, som gør (gjorde) den meget velegnet til raffinering til smøreolie og gasolie, men den amerikanske råolie gav den bedste belysningsolie (petroleum). I dag er smøreolier primært syntetiske produkter,
men før disses fremkomst i 1980'erne var russiske smøreolier ofte af meget høj kvalitet - og nu er Baku jo så ikke længere russisk....

I øvrigt kan DEROP-vognen jo også have været i Warnemuende med brændselsolie til de tyske færger. Var de ikke oliefyrede på det tidspunkt?