Ad låge 24.

af Bent Hansen, 25/12 2018, 09:25 (1921 dage siden)

Nu hvor julefreden har sænket sig og hele huset endnu sover, og mange har slukket deres pc’er, er der tid til om ikke forskning, så lidt renskrift.

Når jeg her i dette forum efterlyser viden, er der kun bid hver anden gang, og tak for det. Når jeg så ikke efterlyser viden, så vælter oplysningerne ind. Jeg er imponeret, og tak for den nye viden. Tænk, at vi skulle få et fotobevis fra Tingbæk fra Anders i Sverige! Jeg vil jagte disse foto for at se, om de skulle være at finde i flere pixels. Skulle du komme mig i forkøbet, så skal du ikke høre et ondt ord. Bare du deler din viden.

Emnet for kalenderlåge 24 var (hvilket nok kunne have været tydeligere)

Bjergværker i Danmark
Et bjergværk defineres som en energi- eller råstofproducent med minegange, som man syd for grænsen kalder det, Untertagebau. Der kunne være elevator, spilbane eller man kørte fra siden ind i en skråning/bakke. Hvor mange af bjergværkerne, der havde spor i minegangene, vides ikke, men med sikkerhed kendes fire miner med spor i Danmark.

Hasle Kulværk. 1800-tallet. Sikkert spor i minen.
Kulgraven ved Hasle. 2. verdenskrig. Efter sigende spor i minegange. Kilde: Et barn, der var øjenvidne og mistede sin træsko dernede. Den sad fast i juraleret, da han måtte stikke af.
Mønsted Kalkværk. Spor i minen.
Daugbjerg. Sikkert flere ældre kalkgruber. De fleste minegange for smalle og for gamle til tipvogne.
Hjerm Kalkmine. Hjerm Kalkværk. Andelskalkværket i Hjerm. Et og samme værk. Spor i minen.
Tingbæk Kalkmine. Spor i minen.
Arnager Fosforitværk. Spor i minen.
Kulmine ved Kollund. Sikkert mellemistidstørv. Tysk tid. Spor i minegang.

Om Tingbæk rummede arkivet kun:
Minen åbnedes 1926 og lukkedes igen 1938. Artiklen nævner intet om tipvogne.
Kilde: Svend Steenberg, Grubedrift i Danmark. I Ude og Hjemme 39.1948/MFL.
Tilføjelserne fra Peter Andersen mindes jeg at have set. De må ligge hos mig et eller andet sted og vente på tid til renskrift.

Endnu flere baner i tunneler til anlægsarbejder, rørledninger for fjernvarme, kloak, naturgas mv. kendes. Arkivet rummer omkring 20 anlæg, hvor spor er nævnt eller formodes. Enkelte anlægsbaner bevaredes som servicespor og eksisterer stadig.

Dertil kommer anlæg af Storebæltstunnelen og Metroen.

Med hensyn til forsvaret har jeg kun oplysninger om lokomotiv og spor i Rold Skov. De øvrige anlægs eventuelle sporbenyttelse er ukendt.

Og så er der genvejen i Ålborg, hvor både Svend Guldvang og jeg var sikkert sammen for mange år siden.

Til sammen anlægsbaner i et antal større end forum kan rumme. Hvis du vil forske videre, kan jeg godt hjælpe. Jeg kan midlertidigt lægge de store filer ud på min hjemmeside uformateret, hvor du kan hente dem og selv arbejde videre. Det bliver dog ikke i dag.
Mvh. BH.


Hele emnet:

 RSS Feed af emne

Billige jernbane T-shirts

Hectorrail

Billeder, rettelser og tilføjelser til denne side modtages med tak